Polarlys er ikke noget, der kun forekommer på Jorden. Andre objekter i rummet kan også få så stor en mængde energi i atmosfæren, at der opstår smukke, dansende farver på himlen.
Nu har NASA med James Webb-teleskopet fundet et nyt objekt ude i rummet, hvor fænomenet ser ud til at finde sted, men opdagelsen indebærer også et mysterium.
Objektet med navnet ‘W1935’ er særdeles kold og har heller ikke nogen stjerne, som er den typiske kilde til energien i den øvre atmosfære, der skaber polarlys.
‘W1935’ er en såkaldt ‘brun dværg’, som er objekter, der er større end Jupiter og mindre end en stjerne.
Astronomerne fandt i første omgang ‘W1935’, da de kunne måle infrarød udledning fra metan i dens atmosfære. Deres teori er, at det stammer fra processer, som kan skabe polarlys.
\ Læs også
Opdagelsen forbavsede dem. Det forklarer en af astronomerne Jackie Faherty til NASA.
»Vi regnede med at se metan, fordi det er over alt på brune dværge. Men i stedet for at absorbere lyset, så vi det omvendte: Metanen lyste op. Min første reaktion var: ‘Hvad i alverden? Hvorfor er der metanudledning fra det her objekt?’« siger Jackie Faherty til NASA.
Når energien rammer molekyler såsom metan i atmosfæren, kan det udløse polarlys.
Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel, der forklarer, hvad polarlys er, og hvordan det opstår, som du kan læse her.
NASA har endnu ikke fundet en forklaring på, hvordan der muligvis kan forekomme polarlys på ‘W1935’, men metanudledningen kan potentielt også stamme fra aktive måner, som det blandt andet også gør sig gældende på Jupiter og Saturn.
jso




































