Verden over har forskere spekuleret over, hvorfor dværgplaneten Ceres er spækket med lyse områder.
Pletterne blev opdaget af rumfartøjet Dawn, som tidligere i år gik i kredsløb om den lille planet. Nu har en gruppe forskere analyseret data fra Dawn, og i en ny undersøgelse konkluderer de, at de lyse pletter højst sandsynligt består af salt.
»Salte ser ud til at kunne få det hele til at gå op og er den bedst mulige forklaring på, hvad vi ser på overfladen af Ceres,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Lucille Le Corre, i en pressemeddelelse fra Planetary Science Institute.
130 lyse pletter på Ceres
De nye resultater er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature, og ifølge astrofysiker Kjartan Kinch er det spændende læsning.
»Vi har kendt til de her usædvanlige, lyse pletter på Ceres, lige siden vi begyndte at få billeder med højere opløsning fra Dawn. Nu har vi en forklaring på dem, som hænger ret godt sammen,« fortæller Kjartan Kinch, som er postdoc ved Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Forskerne skriver i den nye undersøgelse, at Ceres har mere end 130 lysende områder, og de fleste af dem optræder i forbindelse med nedslagskratere.
Deres analyser peger på, at det lyse materiale er hexahydrit – en type salt, som ifølge pressemeddelelsen minder om Epsom Salt, der sælges som badesalt på planeten Jorden.
Underjordisk lag af saltrigt vandis
Forskerne mener, at der tæt under overfladen på Ceres gemmer sig et underjordisk lag af saltholdigt vandis. Deres teori er, at det saltholdige vandis er blevet blotlagt, når objekter fra rummet gennem tiden er hamret ned i overfladen på Ceres og har skabt nedslagskratere.
»Deres forklaring lyder meget overbevisende. De mener, at Ceres tæt under overfladen har et globalt lag af saltrigt vandis. Når der så sker et meteornedslag, bliver vandis og salte fritlagt på overfladen. Her fordamper vandisen lige så stille, og så ligger saltet tilbage og tørrer ud og bliver mindre lyst. Det er derfor, nogle pletter er mørkere end andre – de ældre pletter er mørkere end de yngre,« forklarer Kjartan Kinch.
Forbløffende tåge på Ceres
Den mest lyse plet på Ceres findes netop i et større krater, som i astronomisk sammenhæng er meget ungt; forskerne anslår, at det kun er omkring 78 millioner år gammelt. Krateret er særlig bemærkelsesværdigt, fordi der opstår en tåget dis hen over det om morgenen.
»Det er ret forbløffende at have en dis, som står i et krater på Ceres. Før rumsonden Dawn kom derud, tænkte jeg på Ceres som en temmelig død sten i stil med Månen. Men nu ser vi, at man ligefrem kan have morgendis på Ceres – det havde jeg ikke forestillet mig,« siger Kjartan Kinch.Flyv med rundt om Ceres i denne video lavet af NASA
Udvisker grænsen mellem asteroider og kometer
Forskerne mener, at disen opstår, fordi vandisen i det unge krater fordamper (sublimerer), når Solen skinner ned på krateret om morgenen.
Processen kan minde om, hvad rumsonden Rosetta har observeret på sin komet, hvor der også opstår morgendis, når der sker fordampninger fra den isfyldte overflade. Kometer bliver traditionelt set beskrevet som beskidte snebolde, og de er kendetegnede ved at udvikle en hale af gasser, når de bevæger sig tæt ind på Solen.
»Det, vi i øjeblikket ser på Ceres, peger på, at grænsen mellem asteroider og kometer er ved at blive lidt udvisket. Ceres har en mørk, ydre skorpe, men så snart man kommer ned under overfladen, er der is – det lyder ret kometagtigt.«
»Selvfølgelig er Ceres ikke i en kometbane, hvor den kommer tæt på Solen, men hvis man smed den ind i nærheden af Solen, ville den ganske givet udvikle en komethale. Så den klassiske opdeling af kometer og asteroider, hvor kometer er is, og asteroider er sten, er under afvikling. Det viser sig, at grænsen er meget mere flydende,« siger Kjartan Kinch.
Ammoniak på Ceres sladrer om fortiden
Ud over artiklen i Nature, som giver en forklaring på de lysende pletter, bringer det videnskabelige tidsskrift også en anden undersøgelse med resultater fra den amerikanske rummission Dawn.
Dette andet studie peger på, at der på Ceres findes ammoniak – og den opdagelse kan have betydning for vores opfattelse af, hvordan Ceres er blevet dannet, forklarer Kjartan Kinch.
»Den anden artikel finder ammoniakis-forbindelser på Ceres. Det er lidt overraskende, for det skal virkelig være koldt, for at ammoniak går fra at være gas til at krystallisere og blive til is. Så ammoniak er normalt noget, vi finder endnu længere ud i solsystemet, hvor der er endnu koldere – for eksempel på Plutos måne Charon. Det tolker de sådan, at Ceres enten selv er dannet længere ude i solsystemet, end der, hvor den bor nu, eller at nogle af Ceres byggesten er blevet medbragt derudefra,« siger Kjartan Kinch og tilføjer:
»Det er igen med til at udviske grænsen mellem kometer og asteroider. Normalt siger vi, at det er kometer, som bliver dannet længere ude i solsystemet.«
Rumsonden Dawn er fortsat i kredsløb omkring Ceres og fortsætter med at komme tættere og tættere på dværgplaneten.
Billedet er taget 4.400 km fra dværgplaneten Ceres og viser krateret ‘Occator’. Krateret er omkring 90 km bredt. Billedet er med falske farver, som forskerne bruger til at studere forskelle i materialer på Ceres overflade. Rød svarer til bølgelængder omkring 0,97 mikrometer (nær infrarød), grøn svarer til bølgelængder omkring 0,75 mikrometer (rødt, synligt lys) og blå til bølgelængder omkring 0,44 mikrometer (blåt, synligt lys). Farven blå associeres ifølge NASA med lyst materiale og ser ud til at passe med at være salte såsom sulfater. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UCLA/MPS/DLR/IDA)
Igen ses krateret ‘Occator’ på Ceres. Med sine skarpe kanter og vægge ser Occator ud til at være blandt de yngste områder på Ceres. Forskerne anslår at krateret er omkring 78 millioner år gammelt. Flere lyse områder kan ses inde i krateret. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UCLA/MPS/DLR/IDA)
Billedet er ligesom de øvrige taget med NASAs rumsonde Dawn. Det viser et krater på Ceres, som kaldes Oxo, og som er omkring ni kilometers i diameter. Også i Oxo ses lyst materiale. Billedet er taget i oktober 2015 1,470 kilometer over Ceres. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UCLA/MPS/DLR/IDA)
Rumsonden Dawn gik i første omgang i kredsløb om asteroiden Vesta. Herefter fløj fartøjet videre og gik tidligere i år i kredsløb om dværgplaneten Ceres. Dermed er det første fartøj nogensinde til at gå i kredsløb om to objekter. Her ses en kunstners fremstilling af Dawn, der nærmer sig Vesta. (Illustration: NASA)
