Solen er vores nærmeste stjerne, og selvom den kan se meget fredelig ud på en dejlig varm sommerdag, så kunne sandheden ikke være mere anderledes.
Solen udsender konstant enorme mængder varmt plasma, og et soludbrud er det voldsomste fænomen, vi kender til i vores solsystem.
Som en stjerne af mellemstørrelse burde man tro, at de soludbrud, der udsendes, også er af en mellemstørrelse, og at større stjerner vil have kraftigere udbrud, mens mindre stjerner vil have mindre udbrud. Nye observationer viser dog, at det ikke hænger sådan sammen.
Megaudbrud får 'vores' soludbrud til at blegne
En række meget kraftige megaudbrud blev observeret fra den lille stjerne DG Canum Venaticorum (DG CVn), et dobbeltstjernesystem, der ligger 60 lysår fra Jorden.
De to stjerner i dette system er begge røde dværgstjerner. 23. april 2014 observerede NASAs Swift-rumteleskop et enormt soludbrud fra dette system, der får Solens udbrud til at se meget sølle ud til sammenligning.
Den kraftige Halloween-storm
Soludbrud kan inddeles i tre kategorier, alt efter deres styrke.
De mindste soludbrud er klasse C, derefter M og til sidst X.
Det kraftigste soludbrud, vi nogensinde har observeret fra Solen, var X45-udbruddet i november 2003. Dette udbrud skabte en voldsom geomagnetisk storm, der senere har fået navnet Halloween-stormen. Udbruddet fra DG CVn var en størrelse X100.000 - altså 10.000 gange større end noget vi har set fra Solen.
Udbrud nåede 200 millioner grader
Temperaturen af udbruddet nåede helt op på 200 millioner grader, hvilket er 13 gange varmere end Solens kerne.
Udbruddet stod dog ikke alene, men fortsatte med at sende flere udbrud ud over de næste 20 dage.
De kraftige udbrud overraskede forskerne, da begge stjerner i DG CVn-systemet blot har en masse på 1/3 Solens hver. De kredser om hinanden med en afstand på 3 AU (1 AU = 150 millioner kilometer), og den lille afstand gør det umuligt for Swift at se, hvilken af stjernerne udbruddet stammer fra.
