Forestil dig et lyn, der strækker sig hele vejen fra København til Amsterdam i Holland.
Det virker vanvittigt, men såkaldte ’megalyn’ er relativt normale under varmere himmelstrøg – selvom dette gigantiske lynnedslag har fået selv erfarne meteorologer til at tabe kæben.
Rekordsætteren lyste himlen op 31. oktober 2018 og strakte sig hele vejen fra det østlige Argentina og ud i Atlanterhavet (700 kilometer svarer nogenlunde til afstanden fra Aalborg til Berlin, red.). Det er blevet målt at World Meteorological Organisation (WMO). Det skriver Washington Post.
\ Læs mere
Samtidig kunne WMO bekræfte et andet megalynnedslag, der varede 16,73 sekunder og også var flere hundrede kilometer langt, skriver Washington Post.
»De er svimlende, utrolige ekstremer,« siger professor ved Arizona State University Randy Cerveny, der studerer Jordens biosfære, atmosfære, hydrosfære og geosfære, til Washington Post.
Men der er grund til at tro, at megalynnedslagene ikke er så sjældne igen.
Nyere forskning tyder nemlig på, at tordenstorme potentielt kan brede sig over meget store områder, de såkaldte ’mesoskala konvektive systemer' (MSO), skriver Washington Post.
Sådanne er forholdsvis normale om sommeren i Sydamerika, særligt dele af Bolivia og Peru, men findes også i for eksempel USA.
Er der en gigantisk storm her, eller samler to MSO’er sig, vil det være muligt at skabe elektriske ladninger så store, at man registrerer megalyn.
Det er netop dét, der i helt ekstrem grad er sket med de rekordsættende tilfælde, som WMO nu har registreret.
\ Læs mere
Det er blevet muligt at undersøge megalynene på grund af nyudviklet satellitteknologi, kendt som GOES.
»Denne dramatiske forbedring af vores rumbaserede fjernstyrede overvågningssystemer har gjort det muligt at fange tidligere usete ekstremer i lynnedslag,« siger Michael J. Petersen, der arbejder på satellitprojektet, til Washington Post.
tkt
