Mars havde sandsynligvis en hydrologisk cyklus som den, vi har på Jorden.
Det mener forskere, som har studeret sporene efter floder og floddale på planeten.
Det betyder nedbør, afløb, skydannelse og ophobning af is og grundvand.
Tidligere undersøgelser har også tydet på, at den røde planet kan have været ganske blå en gang, men dokumentationen har hidtil været ret usikker.
Dækkede en tredjedel
Forskerne bag den nye undersøgelse mener, havet på Mars kan have dækket omkring 36 procent af overfladen og indeholdt omtrent 124 millioner kubikkilometer vand.
Spredt ud over hele Mars ville dette svare til et 550 meter dybt lag af vand.
Sammenlignet med havene på vores egen hjemplanet ville havet på Mars være 10 gange mindre, målt i volumen. Mars er omtrent halvt så stor som vores egen klode.
Ud over et pænt stort hav, kan Mars også have haft søer, dannet i gamle kratere, fyldt op af vand som blev transporteret i jorden mellem søerne og havet. Dette rapporterer forskerne i tidsskriftet 'Nature Geoscience'.
Svømmede der noget i vandet?
Og måske var der noget, som levede i dette våde miljø?
Floddeltaerne på Mars er i al fald af stor interesse for planetforskerne, eftersom vi ved, at floddeltaer på Jorden er hurtige til at begrave og bevare organisk kulstof og andre biomarkører for liv.
Dermed er floddeltaer foretrukne mål for den fremtidige udforskning af Mars.
»På Jorden er deltaerne og indsøerne fremragende til at opsamle og bevare tegn på liv. Hvis livet en gang opstod på Mars, kan deltaerne være nøglen til at forstå planetens biologiske fortid,« siger Gaetano Di Achille fra University of Colorado at Boulder i USA.
Omkranser gammel kystlinje
Sammen med kollegaen Brian Hynek identificerede Di Achille mere end 52 floddelta-områder, som havde indstrømning fra flere floddale.
Den nye analyse af planetens gamle delta-områder og netværk af floddale indikerer, at mange af deltaerne befinder sig i samme niveau højdemæssigt.
Forskerne tror derfor, at deltaerne omkranser en ældgammel kystlinje, og dette styrker dokumentationen for et pænt stort hav på vores naboplanet.
Det højdeniveau på kystlinjen, som de opridser, stemmer også med udløbene fra ældgamle netværk af floddale.
Blæst væk eller frosset?
Men hvad blev der af alt dette vand?
»Det er et af de vigtigste spørgsmål, som vi håber at finde svar på,« siger Di Achille i en pressemeddelelse fra University of Colorado at Boulder.
I dag findes H2O på Mars for det meste som is - enten på polerne eller bundet i den kolde marsjord.
Én mulighed er, at en svag magnetosfære har medført, at partikler fra solvinden kunne blæse meget af Mars-atmosfæren væk, og dermed have ødelagt den hydrologiske cyklus, ifølge msnbc.com's Cosmic Log.
En anden forklaring kan være, at Mars ikke kunne klare at holde på sin atmosfære på grund af den svagere gravitation. Uden et tæppe af luft til at holde planeten varm, kan planeten være frosset til.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
