Mandag 21. januar kan de morgenduelige opleve en total måneformørkelse, også kaldet ‘blodmåne’, mellem klokken 05.41 og 06.43 – altså i god tid, før Solen står op.
Hvis himlen er skyfri, kan vi se den normalt så klare fuldmåne gradvist blive mørkere og mere rødlig.
Der er dog ingen grund til panik, for vi ved jo alle, at alting snart bliver normalt igen. Men det har man ikke altid vidst …
En kort rejse gennem historien
Vi har beskrivelser af måneformørkelser langt tilbage i historien, for var der noget, oldtidens astronomer holdt øje med, så var det et fænomen som formørkelser – både af Solen og Månen.
Formørkelserne var uforståelige, og derfor forestillede man sig, at de varslede store begivenheder for kongen eller landet.
Ser vi alene på måneformørkelser, kan vi fra historien plukke tre eksempler på formørkelser, der har været tillagt en form for betydning.
Præsters fejltydning førte til tabt slag
Under en krig mellem datidens supermagt Athen og nogle andre bystater som Syracus og Sparta i 413 f.v.t. kom en måneformørkelse til at spille en afgørende rolle.
General Nicias fra Athen havde været på togt mod Syracus på Sicilien og var parat til at sejle hjem.
Men så kom måneformørkelsen, og Nicias spurgte præsterne, hvad han skulle gøre.
Præsterne sagde til Nicias, at han skulle vente med at sejle, med det skæbnesvangre resultat at Syracus kunne overfalde hans flåde i havnen – hvorpå Athen tabte det slag.
Columbus spillede indfødte på Jamaica et puds
Christoffer Columbus spillede en central rolle i et andet og lidt mere nutidigt eksempel.
I 1503 var Columbus under en af sine rejser strandet på Jamaica. I begyndelsen gik det meget godt, for de indfødte forsynede ham med fødevarer.
Men det varede ikke længe, før de spanske søfolk misbrugte det gode forhold og begyndte at stjæle fra de indfødte – med det resultat, at der blev lukket for friske forsyninger.
Men Columbus havde et hemmeligt våben, nemlig en astronomisk tabel over begivenheder i perioden 1475-1506. Her var der en forudsigelse af en måneformørkelse 1. marts 1504.
Columbus holdt et snedigt møde med den lokale høvding og advarede ham om, at den kristne Gud om tre dage ville lade Månen stå op rødglødende af raseri.
Det hjalp gevaldigt på forsyningssituationen, da forudsigelsen gik i opfyldelse.
Tintin-klassiker blev inspireret af historien
Columbus’ søn Ferdinand skrev om begivenheden:
»Folket kom hylende løbende fra alle retninger til skibene med forsyninger, og de bad til admiralen om, at han ville gå i forbøn for dem.«
Columbus sad med sit timeglas, og kort før formørkelsen sluttede, fortalte han, at de indfødte nu var tilgivet – og det kunne de jo direkte se, da Månen begyndte at ligne sig selv igen.
Den begivenhed var for god til ikke at genbruges, og det blev den også i ‘Tintin og soltemplet’, hvor måneformørkelsen dog er erstattet af en solformørkelse.
Tintin redder sig selv, kaptajn Haddock og Professor Tournesol fra at blive brændt i et inkatempel ved at bede om, at henrettelsen skal finde sted på et bestemt tidspunkt, og da Solen så begynder at forsvinde, er det nok til at blive benådet.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bøgerne ‘Det levende Univers‘ samt ‘Rejsen ud i rummet – de første 50 år‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Måneformørkelse med skidt timing for ekspedition på Sydpolen
I 1916 havde en måneformørkelse nær kostet tre mand livet. De tre mænd var med på Sir Ernest Henry Shackletons store sydpolsekspedition.
Mændene var på et tidspunkt kommet bort fra basen og var afhængige af månens lys for at finde vejen hjem over isen, der nogle steder var meget tynd.
Heldigvis var vejret godt med fuldmåne – men ak, der var måneformørkelse.
Til deres held var formørkelsen dog kun partiel, så selvom månelyset blev svagt, var der hele tiden lige præcis lys nok til at finde en sikker vej hen over isen.
Som en af de tre mænd senere skrev:
»Jeg troede, at vi skulle blive efterladt i mørket, men en lille smule af Månens kant blev ved med at lyse for os …«
Alle tre nåede heldigvis tilbage til basen.
Med de ord runder vi af. Men hvis din nysgerrighed er vakt efter flere historiske eksempler på formørkelsers betydning gennem historien, har NASA samlet en lang liste, du kan dykke længere ned i.
