Saturns femtestørste måne, Enceladus, har siden Casini-rumsondens første besøg i 00’erne givet forskerne håb om, at den isdækkede måne kan rumme liv.
Et nyt studie giver nu yderligere støtte til denne teori. Nye modeller peger nemlig på, at havet under Enceladus’ iskappe sandsynligvis indeholder store mængder fosfor – et af de grundstoffer, der gør liv muligt.
Det skriver Southwest Research Institute i en pressemeddelelse.
Der er ifølge New Scientist seks grundstoffer, som alt levende er afhængige af: brint, ilt, kulstof, kvælstof, svovl og fosfor.
I og med at Enceladus har et hav, der består af vand i flydende form, er de to første til stede. Man har ligeledes før fundet tegn på tilstedeværelsen af kvælstof, svovl og kulstof.
Fosfor har der dog længe hersket tvivl om, og med lange udsigter til at kunne tage flere prøver besluttede forskerne bag det nye studie sig for i stedet at undersøge problemstillingen teoretisk.
Forskerne tog udgangspunkt i Enceladus’ faste kerne – en kendsgerning, vi har kunnet regne os frem til ud fra månens massefylde.
Denne kerne indeholder efter alt at dømme alle livets byggesten.
Spørgsmålet er bare, om det fosfor, der er til stede i kappen, rent faktisk opløses i havet.
Derfor opsatte forskerne en model, der ud fra data om temperatur, tryk og pH-balance kom frem til, at fosfaterne i månens kerne i høj grad ville være opløselige.
»Den underlæggende geokemi har en elegant simplicitet, der gør tilstedeværelsen af opløst fosfor uundgåelig og sandsynligvis i koncentrationer, der nærmer sig eller måske ligefrem overstiger de, vi finder i nutidigt havvand på Jorden,« udtaler professor Christopher Glein, en af hovedforfatterne bag det nye studie, i pressemeddelelsen.
»Hvad, det betyder for astrobiologi, er, at vi nu kan være mere sikre end før på, at havene på Enceladus er beboelige,« afslutter forskeren.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
