Med skovbrande, toldsatser og krige sker der så meget her på Jordens overflade for tiden, at det kan være svært at finde tid til at interessere sig for, hvad der foregår oppe på himlen.
Alligevel har du måske hørt, at vi får en næsten total solformørkelse i denne måned.
Her på Videnskab.dk har andre allerede beskrevet, hvordan du bedst bliver klar til solformørkelsen, hvor du bedst oplever den, og hvordan du får svar på dine spørgsmål.
Lad mig alligevel lige dvæle lidt ved dette spektakulære fænomen, inden vi ser nærmere på månedens andre højdepunkter.
\ Kig op: Din månedlige guide til stjernehimlen
I begyndelsen af hver måned kan du her på Videnskab.dk læse en ny artikel i serien Kig op, der giver overblik over højdepunkterne på den kommende måneds stjernehimmel.
Artiklerne skrives på skift af forskere og stjerneformidlere fra Syddansk Universitet, Ole Rømer Observatoriet på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Astronomerne håndplukker de allermest spændende begivenheder på himlen, krydrer med interessante fakta og fascinerende historier, og så guider de naturligvis til, hvordan du kan se det meste med det blotte øje eller en kikkert.
Du vil hver måned også kunne læse om tidspunkterne for solopgang og solnedgang, nymåne og fuldmåne, samt hvor på himlen du kan se planeterne.
Tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev om rummet, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste artikler i Kig op-serien.
Solen forsvinder (næsten)
Onsdag den. 12. august ved 20-tiden dækker Månen for omkring 84 procent af solens areal. Befinder du dig i det vestligste Sønderjylland, som er nærmest totalitetszonen, sniger vi os lige over 85 procent.
Men selv om 5/6 af Solen er skjult, er det faktisk begrænset, hvor meget det kommer til at betyde for lyset. En sjettedel af Solen giver stadig meget lys, og eftersom det er lige før solnedgang, er det ikke sikkert, du umiddelbart ville tænke over, at tusmørket virkede til at komme lidt hurtigere end normalt.
Alligevel kan der være noget mærkeligt over lyset udenfor. Lyset bliver en anelse mere rødligt, fordi det ikke kommer fra Solens midte, men fra kanten, som er køligere og dermed rødere og mørkere. Og fordi lyset kommer fra en mindre lyskilde, bliver skygger skarpere.
Men det flotteste (i mine øjne) er nok alligevel at betragte sollys, der falder gennem en lille åbning, for eksempel mellemrummet i dine persienner, træernes blade eller hullerne i et dørslag, hvis du skulle have sådan ét på dig.
Når lys falder igennem en lillebitte åbning, tager lyspletten ikke længere form efter åbningen, men efter lyskilden. Det er denne effekt, man udnytter i et kamera. Selvom et lille hul er firkantet eller stjerneformet, bliver lysprikken rund, hvis lyskilden er rund.
Og hvis lyskilden er seglformet — hvilket Solen jo er 12. august — ser du en lille, projiceret, segl-formet lysprik. Det er virkelig smukt!
Solen går ned, omtrent samtidig med at formørkelsen er ovre. Når mørket falder på, kan du nyde synet af årets kraftigste meteorregn, Perseiderne, som peaker samme nat. Jo længere du venter, jo højere op kommer radianten, det vil sige punktet, hvor stjerneskuddene ser ud til at udspringe fra.
Står du et mørkt og skyfrit sted med god udsigt, burde du ved 22-tiden kunne se op mod 50 stjerneskud i timen, og hen mod solopgang det dobbelte.
Én formørkelse kommer sjældent alene
En solformørkelse skyldes, at Månen glider ind mellem Jorden og Solen. En måneformørkelse sker derimod, når Månen er længere fra Solen end Jorden og bevæger sig ind i vores skygge.
At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes, at alle tre objekter kredser i nogenlunde samme plan. Var det præcis samme plan, ville vi have én solformørkelse per måne-omkreds, det vil sige cirka en gang om måneden, og tilsvarende én måneformørkelse om måneden, forskudt med cirka to uger.
Desværre er Månens omløb om Jorden tiltet lidt i forhold til Jordens omløb om Solen, så det sker knap så ofte. Alligevel kommer det som en overraskelse for de fleste, at der faktisk er mindst to solformørkelser om året, omend kun cirka hver femte er synlig i Danmark.
Cirka hver anden solformørkelse følges to uger senere af en måneformørkelse, og det samme sker i år. Om morgenen 28. august, kort før solopgang, snitter Månen Jordens skygge. Det starter ved 5-tiden, men kl. 6 går Månen ned, og Solen står op.
\ Historisk formørkelse
Utroligt nok sker denne begivenhed på årsdagen for en anden og mere skæbnesvanger måneformørkelse.
I år 413 f.Kr. havde Den Peloponnesiske Krig raset i 18 år, og athenerne havde belejret den sicilianske by Syracus. Men med hjælp fra spartanerne fik syracuserne dog presset athenerne tilbage til en nærliggende havn, og det begyndte at se sort ud for athenerne.
Et planmæssigt tilbagetog syntes at være eneste mulighed for at undgå total udslettelse. Men ak, natten mellem den 27. og den 28. august, hvor flugten skulle udspille sig, indtraf en måneformørkelse.
Selvom grækerne havde godt styr på, hvornår sol- og måneformørkelser fandt sted, var athenernes general Nicias særligt overtroisk og tog det som et klart tegn fra guderne om at udsætte planen 27 dage.
Denne beslutning gav dog syracuserne lejlighed til fuldstændigt at omringe athenerne, og tre uger senere havde 33.000 athenere mistet livet, mens 7.000 endte som slaver i de syracusiske stenbrud.
Sommerens asterismer
Selvom de lyse nætter — perioden, hvor Solen ikke kommer længere ned under horisonten end 18 grader — slutter 8. august, er månedens stjernehimmel stadig ikke optimal til at beundre andet end de klareste stjerner.
Men noget, du alligevel kan prøve at kigge efter, er de ‘uofficielle stjernebilleder’, de såkaldte asterismer.
Himmelhvælvingen har af den Internationale Astronomiske Union (IAU) siden 1928 været opdelt i 88 områder med hver deres ‘officielle’ stjernebillede.
Jeg skriver officielle i gåseøjne, fordi IAU sådan set ikke har mere ret til at navngive hverken stjernerne eller deres formationer end du og jeg (og enhver tilfældig charlatan på internettet med et tilbud om din egen personlige stjerne for kun kr. 599,- plus certifikatets forsendelsesgebyr).
Men ud over disse 88 stjernebilleder findes flere semi-officielle navne for stjerner, som danner en eller anden form for mønster.
Mest kendt er nok Karlsvognen, som er ‘bagkroppen’ af stjernebilledet Store Bjørn. Pleiaderne, eller Syvstjernen, kender du måske også. Denne lille asterisme, som ligner en mini-Karlsvogn, ligger i stjernebilledet Tyren.
August er ikke den mest optimale måned at se Pleiaderne i, da de står lidt lavt over horisonten først på aftenen. De titter op over horisonten i nordøst ved 23-tiden, og ved 3-tiden, hvor de står i øst, er de kravlet op til ca. 30° højde. Fredag 7. august har de et møde med Månen i fjerde kvartal.
En anden klassiker på denne tid af året er Sommertrekanten, som består af de tre stjerner
Deneb, Vega og Altair, der ligger i hvert deres stjernebillede, henholdsvis Svanen, Lyren og Ørnen.
Cirka en tredjedel af vejen op fra Altair mod Vega vil du i en håndkikkert kunne se en anden asterisme, Brocchis Hob, også kendt som Bøjlen, på grund af dens lighed med en bøjle (der vender på hovedet). Alt efter din kikkertstørrelse vil den fylde omtrent en tredjedel af synsfeltet.
Deneb ligger i det prominente stjernebillede Svanen (Cygnus), som nok er min favorit her om sommeren, hvor man ikke kan se Orion. De klareste stjerner i Svanen udgør et tydeligt kors, en asterisme, som kaldes Nordkorset, i hvilket Deneb er korsets top.
Sol og Måne
I begyndelsen af august står Solen op kl. 5:15 og går ned 21:15 i København. I Rønne og Esbjerg er dagen forskudt henholdsvis cirka 6 minutter tidligere og 16 minutter senere. Det giver os altså en dagslængde på 16 timer.
I månedens slutning er dagen skrumpet med mere end to timer: Solen er nu oppe fra 6:12 til 20:06 i København, fra 6:05 til 19:56 i Rønne, og fra 6:29 til 20:22 i Esbjerg.
Som nævnt slutter de lyse nætter den 8. august. Derefter vil en stadig større del af natten være ‘astronomisk mørk’, det vil sige, at Solen er mere end 18° under horisonten. Og ved månedens udgang vil vi have over 4 timers astronomisk mørke, fra omkring 22:30 til 3:45, alt afhængig af hvor man bor.
Fuldmåne og nymåne har du måske allerede gættet datoerne for: For at forårsage en solformørkelse må Solen være præcis bag Månen, således at vi ser Månens mørke side.
Altså er der nymåne 12. august. Og omvendt: For at få en måneformørkelse må Månen være præcis modsat Solen, således at vi ser Månens lyse side. Altså er der fuldmåne 28. august.
Planeter
På internettet kan man læse, at den 12. august ikke blot byder på solformørkelse og Perseiderne, men også på en planetparade. Rygterne om denne parade er, for nu at parafrasere Mark Twain, stærkt overdrevne.
Uranus, som kræver kikkert, står op i nordøst omkring midnat (tidligere, når vi kommer senere hen på måneden). Mars følger efter kl. 1, og kl. 4, hvor Mars stadig kun står 20° over horisonten, kommer Merkur.
En halv time senere bliver det Jupiters tur, men på dette tidspunkt er himlen altså temmelig lys, og når Solen står op en times tid senere, er den ikke engang nået 10° op.
Saturn, derimod, kan du se om aftenen. Den står op i øst ved 23-tiden i starten af måneden og ved 21-tiden i slutningen og stiger langsomt op mod 30°–40° højde, som natten går. Et særligt fint syn kan du få natten mellem 3. og 4. august, hvor planeten vil stå en håndsbredde under halvmånen.
Venus er en aftenplanet i disse tider og står flot og klar i vest, indtil den går ned en times tid efter Solen.
\ Gode råd til stjernekiggere
Tjek vejrudsigten: Hvis der er helt overskyet, er chancen for at se stjerneskud eller andet spændende på himlen lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud og himmellegemerne tydeligere, når Månen ikke er på himlen.
Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal. Alternativt find et sted, hvor huse, bygninger eller træer skygger for lys fra gadelamper.
Giv dig tid: Efter omkring et kvarter i mørket er øjnene markant bedre til at se lyssvage stjerner, satellitter eller stjerneskud.
Hvis du er ude efter at se stjerneskud, så:
- Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
- Læg dig ned på ryggen eller i en liggestol: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
Udstyr
Man kan sagtens nyde himlen uden at have en stor astronomisk kikkert. Nedenstående udstyr kan øge udbyttet uden at vælte budgettet:
- En stjernekigger-app til mobilen eller programmet Stellarium til computeren.
- Et drejbart stjernekort, der kan vise, hvilke stjernebilleder der kan ses på himlen i årets løb og på ethvert tidspunkt af natten. Man kan søge på nettet under ‘drejbart stjernekort’.
- Københavns Universitets Almanak ’Skriv og Rejsekalender’, der angiver, hvornår Sol, Måne og planeter står op og går ned.
- Fuglekikkert eller udsigtskikkert på stativ. Stativet er vigtigt for at få et roligt billede, og det er bedst, hvis kikkerten kan forstørre 20-60 gange. Med en sådan kikkert kan man se Månens kratere, Saturns ringe, Jupiters fire store måner og meget andet.
Hvis man ønsker at købe en astronomisk kikkert, kan man med fordel kontakte den lokale amatørastronomiske forening. Her kan man normalt finde god hjælp til at vælge et godt amatørteleskop og vejledning til at bruge det.
