Det japanske rumagentur JAXA har mistet kontakten med deres nyeste satellit, Hitomi, der havde til opgave at udforske universet i røntgenområdet.
Bare seks uger efter opsendelsen tabte man radiokontakten 27. marts.
Det blev hurtigt klart, at der var sket noget, som havde fået Hitomi til at rotere, så antennerne ikke længere pegede mod Jorden. Samtidig havde Hitomi ændret sin bane en smule, ligesom der blev opdaget mindst fem mindre genstande i nærheden af Hitomi.
Hitomis baneændring er eneste spor at gå efter
Amerikanske sporingsstationer afviser den oplagte teori om, at Hitomi er stødt ind i noget rumskrot.
Hvad der end er sket, må årsagen søges i satellitten selv.
To meget kortvarige radiosignaler blev modtaget 29. marts, men de var så kortvarige, at man ikke fik nogle data.
Det eneste, signalerne viste, var, at Hitomi ikke er helt ødelagt.
Det spor, man har at gå efter, er baneændringen. Hitomi er kommet godt fem kilometer nærmere Jorden, og det har krævet et skub på 14 kilometer i timen.
Baneændringen viser, at Hitomi har været påvirket af en kraft. Denne kraft kan være kommet fra enten en læk i en tank med styrebrændstof eller et eksploderet batteri.
Begge dele er ganske alvorlige, men moderne satellitter er udstyret med så mange reservesystemer, at det kan betale sig at kæmpe for at redde dem.
Elektronikken mangler strøm
Den store udfordring bliver derfor at få en så langvarig radiokontakt, at Jordkontrollen kan få adgang til computeren om bord.
Hvis den virker, kan den sandsynligvis fortælle, hvad der er sket, og dermed hvad man kan gøre for at løse problemerne. Om det vil lykkes, er lige nu et åbent spørgsmål.
Men det haster, for når satellitten roterer, er solpanelerne ikke konstant rettet mod Solen. Det betyder, at elektronikken ikke får den nødvendige strøm, og den situation er selvsagt ikke holdbar ret længe.
Et hårdt slag for Japansk rumfart
Tabet af Hitomi er af to grunde et hårdt slag for Japansk rumfart.
- For det første nåede Hitomi kun at fungere i godt seks uger
- For det andet er det en af den slags satellitter, som det er svært at erstatte.
Den 2,7 ton tunge Hitomi blev opsendt fra Japan den 17. februar i en bane godt 570 km over Jorden. Opgaven var at studere universet i røntgenområdet.
Derfor medførte Hitomi et stort røntgenteleskop, som man håbede kunne levere målinger, der både kunne lære os mere om det mystiske ‘mørke stof’, der fylder universet, og om sorte huller.
Hitomi – navnet betyder øje eller pupil – er Japans sjette røntgensatellit, og den var beregnet til at fungere i mindst tre år.
Det er på en måde et ekstra problem, at Hitomi er en videnskabelig satellit. Som overalt i verden har rumfarten ikke mange penge, og de fleste går til enten nyttesatellitter (‘Den nødvendige rumfart’) eller til rumstationen ISS.
De rent videnskabelige satellitter kan godt blive økonomisk klemt, og i dag er det slet ikke nogen selvfølge, at man bare erstatter en tabt astronomisk satellit.
Videnskabelige satellitter har ingen reserve
Man kan ikke lade være med at sammenligne tabet af Hitomi med det nylige tab af en amerikansk vejrsatellit med det imponerende navn DMSP F19. Bare to år efter opsendelsen mistede man kontakten med satellitten den 11. februar på grund af en computerfejl.
To år lyder måske af meget, men den slags satellitter er beregnet til at fungere i mindst fem år ude i rummet, og helst meget længere.
Nu spiller vejrsatellitter en så stor rolle for samfundet, at der naturligvis er en reserve parat. DMSP F20 opholder sig for tiden i et klimakontrolleret, rent rum i Californien.
Sandsynligvis vil man vente og se tiden lidt an, før den eventuelt opsendes – der er trods alt fem fungerende satellitter i bane, selv om de alle er ret gamle.
Men det er godt, at DMSP F20 er blevet gemt, for egentlig skulle den have været skrottet, da man er i færd med at udvikle en ny og bedre type vejrsatellitter – men de vil først være klar om et par år. Det er altid en klog politik ikke at brænde alle broer.
Men det er forskellen i en nøddeskal på nyttesatellitter og videnskabelige satellitter. For en vigtig nyttesatellit er der stort set altid en reserve parat, mens de videnskabelige satellitter bygges én ad gangen.
Man kan bare håbe, at JAXA kan finde de nødvendige 273 millioner dollar et eller andet sted i budgettet til en erstatning for Hitomi, og skulle de have held til det, vil der i alle tilfælde nok gå et par år, før vi kan vente en ny opsendelse.
Lysglimtene i videoen er fra Hitomi-satelliten. (Video: Paul Maley)
