Der har været mange bemærkelsesværdige begivenheder inden for astronomien i år 2013.
I samarbejde med Tycho Brahe Planetarium, ser vi her tilbage på nogle af dem:
Asteroide var tættere på Jorden end satelitter
Hele to astronomiske begivenheder fandt sted d. 15. februar, da en rekordtæt asteroidepassage skete samme dag som et meteornedslag i Rusland.
Asteroiden 2012 DA14, med en diameter på omkring 45 meter, passerede Jorden i en afstand på kun 27.000 kilometer, hvilket gjorde, at asteroiden var tættere på Jorden end nogle af de menneskeskabte satellitter, der kredser omkring os.
Denne begivenhed, der er fantastisk i sig selv, blev dog glemt en smule da Chelyabinsk-meteoren – som den senere er blevet navngivet – tidligere på dagen var styrtet ned over den Russiske by Chelyabinsk.
Meteoren, der vejede mere end 12.000 tons, eksploderede 23 kilometer oppe i luften, hvilket skabte en trykbølge, der havde ødelæggende egenskaber. Stykker af meteoritten er senere blevet fundet og analyseres stadigvæk.
Efter en lang række undersøgelser blev det konkluderet at de to begivenheder ikke var relateret, men at det var en tilfældighed, at de skete samme dag.
LÆS OGSÅ: Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra rummet er større end antaget
Universet blev 60 millioner år ældre
De længe ventede resultater fra Planck-satellitten, der har til opgave at måle universets første lys, blev offentliggjort i marts måned.
Et af resultaterne rokkede en smule ved universets alder – vi blev dermed pludselig 60 millioner år ældre!
Universet har nu en alder af cirka 13,8 milliarder år.
En ny stjerne kan ses med det blotte øje
I august kunne en ny stjerne ses på nattehimlen, da stjerneeksplosionen Nova Delphinus kunne ses med det blotte øje.
Den nye stjerne lå i stjernebilledet Delfinen, og det var herfra, at det nye objekt fik sit navn.
Når stjerner når slutningen af deres liv, eksploderer nogle af dem, og denne eksplosion gør dem enormt lysstærke, nogle gange så lysstærke, at en ny stjerne dukker op på himlen.
Voyager 1 forlod solsystemet
I september kunne vi bringe nyheden om, at Voyager 1 et år forinden havde forladt solsystemet.
Det er første gang, at et menneskeskabt objekt har forladt det trygge og velkendte solsystem.
Voyager 1, der blev opsendt i 1977, fortsætter stadig sin tur mod det ukendte og har strøm nok til at kunne fortsætte indtil cirka år 2020.
Med en hastighed på 65.000 km/t vil den også kunne nå langt ud på disse år, dog vil den ikke engang komme tæt på vores nærmeste stjernenabo – det fortæller lidt om, hvor enorme afstandene er ude i rummet.
Solmaksimummet var lavt
2013 er året, hvor Solens aktivitet burde ligge meget højt, og vi burde opleve mange soludbrud og meget nordlys.
Dog har det vist sig at være et meget lavt maksimum, og året har kun budt på få store soludbrud og en meget lille chance for at se nordlys i Danmark.
Næste solmaksimum bliver 11 år fra nu, så vi må krydse fingre for, at der kommer mere gang i Solen til den tid.
LÆS OGSÅ: Solen er vendt på hovedet
ISON–kometen brændte op i atmosfæren
Efteråret igennem var der stor snak om kometen ISON (med det formelle navn C/2012 S1), der skulle passere Solen d. 28. november – kometen fik tilnavnet ‘Århundredes komet’.
Hvis ISON overlevede sin tur omkring Solen, kunne den nemlig gå hen og blive helt ufattelig klar.
Det blev dog ikke den flotte begivenhed, som alle havde håbet på, da kun en meget lille smule af kometen overlevede turen omkring Solen, resten af kometen brændte op.
Vi må derfor håbe, at 2014 byder på nye kometer!
Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet
Den danske astronaut Andreas Mogensen var en glad mand, da han i slutningen af august, på et pressemøde på Planetariet, kunne meddele, at han skal på rumvandring i 2015.
Han bliver derved også den første dansker i rummet, når hans tur går til den Internationale Rumstation.
Nyt fra rumfarten
Mange af de opdagelser, der gøres inden for astronomi er kun mulige, fordi vi sender satellitter op.
I 2013 er en række videnskabelige satellitter blevet sendt op. Heriblandt vil vi nævne: Gaia, Swarm, MAVEN, LADEE og IRIS.
LÆS OGSÅ:
- Rum-eventyr begynder: Gaia skal kortlægge Mælkevejen (om Gaia)
- Satellit-trio klar til at måle Jordens magnetfelt (om Swarm)
- NASA sender rumsonde mod Mars (om MAVEN)
- NASA’s rumsonde er begyndt at samle Måne-data (om LADEE)
- Nyt solteleskop skal løse mysteriet om Solens atmosfære (om IRIS)
Mere end halvdelen af disse missioner har dansk deltagelse, så vi kan være stolte over, at et lille land som Danmark kan være med på så mange projekter.
Vi siger tak til alle jer, der har fulgt astronomien sammen med os og glæder os til at opleve mange flere fascinerende astronomiske hændelser sammen med jer i det nye år!
