Voyager 1 er langt ude af solsystemet
Voyager 1 har forladt solsystemet for over et år siden, og er dermed det første menneskeskabte objekt, der befinder sig i interstellart rum.

Her ses en illustration af Voyager 1, der nu har forladt solsystemet. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Her ses en illustration af Voyager 1, der nu har forladt solsystemet. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Voyager 1 forlod Jorden i 1977, og har siden da bevæget sig ud mod solsystemets ende. Der har de seneste år været en række nyheder om, at Voyager skulle have forladt solsystemet, men nu har en række forskere samt NASA været ude og bekræfte, at Voyager 1 forlod vores solsystem i august sidste år.

Det er svært for forskere, at definere hvornår solsystemet slutter, og det interstellare rum begynder, derfor har det også været svært at sige, præcist hvornår Voyager ville forlade vores solsystem.

Det er den første rumsonde, der er blevet sendt ud i de yderste dele af vores solsystem, og det er derfor uudforsket område.

Solen der ligger i centrum af vores solsystem, har et kraftigt magnetfelt, der strækker sig langt ud i solsystemet, og danner en boble vi kalder heliosfæren.

Så længe Solen dominerer, er vi inde i heliosfæren, men hvis noget andet (som galaktiske kosmiske stråler) dominerer, er vi udenfor heliosfæren og i interstellart rum.

Ændrede betingelser afslørede exit

Efter et kraftigt soludbrud i foråret kunne forskerne se, at Voyager 1's omgivelser havde ændret sig betydeligt, og svarede til nogle af de forudsigelser man havde gjort for hvordan rummet ser ud på den anden side af solsystemet.

Holdet der kiggede på disse data kunne derfor sige, at Voyager 1 måtte have forladt solsystemet før dette tidspunkt, og valgte at kigge i data længere tilbage. De beregnede sig frem til, at rumsonden højst sandsynligt forlod solsystemet i august 2012.

Mere præcist mener forskerne, at Voyager 1 forlod solsystemet d. 25. august, da den befandt sig 18,11 milliarder km fra Solen. Det er 121 gange afstanden mellem Jorden og Solen.

Det bliver nu spændende, at følge med i, om det interstellare rum er, som forskerne har forudset.

Se en beskrivende grafik om Voyager her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.