Næsten halvdelen af alle stjerner som Solen danser rundt med en eller flere partnere. I stedet for at være alene som Solen er det, er de med i systemer med to eller flere stjerner.
Det store spørgsmål er, hvordan sådanne systemer med flere stjerner, der er bundet sammen af tyngdekraften mellem dem, egentlig opstår.
Nu er et internationalt hold af astronomer kommet et solid skridt nærmere svaret på det spørgsmål, for de har undersøgt et system, hvor tre stjerner er ved at blive dannet.
Ved hjælp af det store radioteleskop ALMA har astronomerne fundet ud af, at en stor skive af gas og støv 750 lysår herfra er ved at bryde op. Stjerner er ved at opstå i systemet, der blot er 150.000 år gammelt.'
LÆS OGSÅ: Tættere på at forstå, hvordan stjerner og planeter bliver dannet
Skiven bryder op
Den ustabile skive er blevet spiralformet, og i en del af skiven er der dannet to protostjerner tæt på hinanden, mens en tredje og mindre protostjerne kan ses i en anden del af skiven. Fundet tyder således på, at systemer med flere stjerner kan dannes, når en skive af gas og støv splittes op i mindre dele (fragmenterer).
En protostjerne er en mængde gas, der er kollapset under sin egen tyngdekraft. Protostjernen samler stadig gas til sig og er endnu ikke blevet så tæt og varm i midten, at den er antændt. Brint smelter ikke sammen til helium i dens indre, så det er endnu ikke en rigtig, lysende stjerne.
»Det er et rigtig spændende resultat. ,« lyder det fra Christian Brinch, der er adjunkt på Niels Bohr Institutet. Han har ikke haft noget med det aktuelle studie at gøre, men han bruger også ALMA-observationer til at finde ud af, hvordan stjernesystemer dannes.
LÆS OGSÅ: Overraskende stjernesystem har tre ringe
»Forskerne viser her, at i hvert fald den tredje stjerne i systemet L1448 IRS3B er dannet ved, at et gravitationel ustabilt område af skiven er kollapset. Resultatet bekræfter vores teori om, at de protoplanetariske skiver kan være ustabile og fragmentere.«
Gassky dannede Solen
Kigger man i en lærebog om Solsystemets dannelse, vil man kunne læse, at Solen er dannet ved, at en stor, sfærisk sky af gas og støv er faldet sammen under sin egen tyngde.
På samme måde kan man forestille sig, at en enorm, turbulent gassky har haft flere områder, hvor tætheden er blevet stor nok til, at stjerner kan dannes. Så kan der dannes to eller flere stjerner i samme nabolag af galaksen, og stjernerne kan indfange hinanden og blive til stjernesystemer.
LÆS OGSÅ: Danske forskere opklarer mysterium om stjernedannelse
Men i den nye videnskabelige artikel, der er bragt i tidsskriftet Nature, viser forskerne altså, at stjernesystemer også kan dannes på en anden måde – nemlig ved at en skive af gas og støv, oprindeligt dannet af en større sky, bryder op i mindre dele, som så bliver til stjerner.
Det er meget muligt, at naturen tager begge metoder i brug, når der skal dannes systemer med to eller flere stjerner.
»Nu er spørgsmålet, hvad 'standardmetoden' er. Det kan meget vel være den, som forskerne her viser. Nu ved vi i hvert fald, at den virker. Fragmentation er en mekanisme, der kan danne ekstra stjerner – det er ikke længere kun teori,« siger Christian Brinch.
Den tredje stjerne bliver måske slynget ud
»Spørgsmålet er også, i hvor høj grad der dannes tripelsystemer. Måske er der dannet mange flere systemer med tre stjerner, end vi ser derude. Så er den tredje komponent blevet slynget ud på et tidspunkt. Et trelegemesystem er ofte kaotisk, så en af stjernerne kan nemt blive slynget ud,« fortsætter Christian Brinch.
Systemer med tre stjerner, hvor den ene slynges ud, bliver jo netop til lige mange enkeltstjerner og dobbeltstjerner, omtrent som man observerer. Det ligger der noget interessant forskning i, lyder det fra Christian Brinch.
LÆS OGSÅ: Star Wars-planeter med dobbeltstjerner kan være almindelige
Han ser også ser frem til at finde eksempler på, at planeter dannes ved fragmentation af protoplanetariske skiver:
»Med ALMA kan vi zoome ind og se ting, som vi før kunne gisne om. Det er rigtig interessant, ikke mindst i forhold til planetdannelse. Ved denne proces, hvor disken fragmenterer, vil der sikker også kunne dannes store planeter. På sigt vil vi kunne opdage planetdannelser på samme måde. Ikke mindst fordi man planlægger at opgradere ALMA.«
