Antares er bygget og ejet af det private firma Orbital Sciences. Men da de ikke har den helt store raketerfaring, har de valgt den udvej at købe delene til raketten på det frie marked.
Det betyder, at motorerne i det første trin oprindeligt er konstrueret til den russiske måneraket N-1 i 1960’ene.
I denne artikel kan du se en video af Antares-rakettens eksplosion
Efter fire fiaskoer dengang blev projektet om at sende en russer til Månen opgivet, men tilovers var der et pænt stort lager af raketmotorer.
De blev sat til salg, og Orbital Sciences købte et antal af de gamle motorer og ændrede lidt på dem. Men ikke nok med det: En del af arbejdet med det første trin blev udliciteret til det Ukrainske firma Yuzhnoue.
Til gengæld er andet trin og selve forsyningsrumskibet Cygnus bygget i USA.
Alt tyder på, at fejlen, som førte til eksplosionen, er sket i første trin, men der kan godt gå et stykke tid, før den endelige årsag er fastlagt.
Farligt at være afhængig af én leverandør
Umiddelbart har uheldet ikke de store konsekvenser for astronauterne ombord på ISS. De har mad og luft nok.
Det, de kommer til at mangle, er nyt udstyr og reservedele.
Af lasten på 2.200 kilo var 727 kilo videnskabeligt udstyr og 748 kilo forsyninger til besætningen. Men der er nogle andre perspektiver.
ISS er totalt afhængig af konstante forsyninger. Europa har lige opsendt deres sidste forsyningsrumskib, og det betyder større afhængighed af russerne, Japan og de to amerikanske firmaer SpaceX med deres Dragon-rumskib og så Orbital Sciences med sit aktuelle uheld.
SpaceX klarer sig rigtig godt, men uheldet med Antares-raketten har understreget NASAs argument om, hvor vigtigt det er at have mere end én leverandør.
ISS har en akilleshæl
Det fører frem til næste del af udliciteringen – for fremover skal alle amerikanske astronauter fra ca. 2017 opsendes med et af to privatbyggede rumskibe: Dragon byg-get af SpaceX og CST-100 bygget af Boeing.
Den amerikanske kongres har allerede kritiseret NASA for at købe hele to typer rumskibe, men uheldet her viser, at det er en klog politik – noget, NASA virkelig kæmper med kongressen om.
For ISS har for tiden en virkelig achilleshæl: Det gode gamle Soyuz-rumskib. Det fungerer fint, men hvis der pludselig skulle opstå problemer med det – et uforklarligt uheld eller en fejl ved raketten, så er der ingen mulighed for at færge astronauter op til ISS.
Det vil betyde, at rumstationen må flyve uden besætning, i hvert fald et stykke tid. Det er en meget uheldig løsning, som også har en vis risiko, da ISS er beregnet til at blive vedligeholdt af astronauter.
Rumfartens store risiko
Uheldet sætter fokus på et af rumfartens store problemer, nemlig at sikre stabile forsyninger til ISS.
Der er pengemangel, Europa har opsendt sit sidste forsyningsrumskib, og der er ud over det kinesiske Shenzhou-rumskib kun et eneste bemandet rumskib i verden, nemlig det russisk Soyuz.
Her har både USA, Europa og Japan svigtet.
Et andet problem er, at selv efter snart 60 års rumflyvning, så er raketter stadig ikke helt pålidelige.
De har i dag en sikkerhed på omkring 98 procent, men det betyder, at vi stadig mister 1 ud af 50 raketter. Så rumturisme bliver ikke uden risiko – tænk bare, hvis almindelige fly havde samme mangel på sikkerhed.
