Personlig medicin og genom-tests er de seneste år blevet ‘buzz words’ herhjemme. Det skyldes flere ting, men i høj grad det faktum, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at lave en analyse af et menneskes arvemateriale på bare én enkelt dag til den nette sum af 5.000 kroner. For bare 15 år siden kostede samme projekt 20 milliarder kroner og tog i omegnen af 10 år.
Det er blandt andet derfor, at Danske Regioner har startet et projekt, hvor de vil kortlægge op mod 100.000 syge og raske danskeres arvemateriale.
Formålet er at finde ud af, hvilke sygdomme de potentielt ligger inde med, og hvordan disse bedst kan behandles. Der er bare stadig ét væsentligt problem ifølge Peter Hokland, der lærestolsprofessor i blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og blogger hos Videnskab.dk.
Det er nemlig ikke en let sag at finde de rigtige nåle og svar i den enorme data-høstak, og det kan spænde ben for projektet, vurderer han.
Det kræver, at der i højere grad ansættes data-nørder, som i samspil med lægerne kan komme frem til den rigtige diagnosticering og behandling. Du kan deltage i diskussionen i kommentarfeltet til bloggen ‘Al magt til datanørderne (?)‘.
Når påstande i psykiatrien slynges ud – er det svært at slynge dem tilbage
En anden blogger, der også skriver om enorme data-mængder, er Simon Hjerrild, der er læge og ph.d. i Afdelingen for depression og angst ved Aarhus Universitetshospital.
Han fortæller om det arbejde, der ligger i at af- eller bekræfte påstande som for eksempel ‘behandling med antidepressiva forårsager mange selvmord’. Påstande som disse dukker ind imellem op i debatten om psykiatri, og det er ikke sådan lige at komme til bunds i påstandens sandfærdighed, hvis man skal lede en database med 24 millioner videnskabelige artikler igennem.
Du kan læse hele hans forklaring i bloggen ‘Når påstande i psykiatri-debatten slynges ud’.
Neurobiologien ved den stressende storby
Det har kriblet i fingrene på Simon Hjerrild hen over sommeren, for han har også fundet tid til at skrive en blog om stress. Sommeren burde ellers være en tid, hvor der endelig er tid til at slappe af, men det kommer an på, hvor du befinder dig.
Simon Hjerrild fortæller i sin blog ‘Neurobiologien ved den stressende storby‘ om et studie, der viser, at folk, der er opvokset i storbyer er mere psykisk sårbare og nemmere bliver stresset end folk fra landet. Måske er det noget, du kan nikke genkendende til? Læs Simon Hjerrilds blog og bliv klogere på sagen.
Den første kontakt til marsmændene
Er disse blogs en smule for jordnære til dig, kan du komme med en tur i rummet med Helle og Henrik Stub, som begge er cand.scient’er i astronomi, fysik og matematik. Deres seneste blog handler om den første kontakt med en anden civilisation end vores egen.
De fortæller om nogle af de udfordringer, der lige nu er ved at finde andet liv i rummet. For selvom rigmanden Jurij Milner fra Rusland for nylig har doneret 100 millioner dollars til forskning i at finde andet liv gennem radiosignaler, vil det ifølge Henrik og Helle Stub være en langvarig proces. Og selv hvis vi modtager et signal, kan vi så overhovedet forstå det?
Vil vi på den anden side eftersøge universets mange afkroge med et rumskib, står der andre udfordringer på spring. Eksempelvis skal man tænke på, at de mange støvkorn, som rumskibet vil støde ind i på sin tur ud i rummet, med tiden vil slide rumskibet ned. Derudover vil et bemandet rumskib kræver enorme energi-mængder, hvis det skal på en ekspedition, der varer 100 år eller mere. Og hvem vil betale for det?
Bliv klogere på den første kontakt med en anden civilisation i bloggen ‘First Contact‘.
Flere andre blogs
Du kan også læse om de nye danske forskningsresultater, som har vist markante forskelle i allergiforekomst imellem land og by i Danmark, i bloggen ‘By-land forskelle i allergi og politik’. Bloggen er udfærdiget af Allan Linneberg, som er professor og overlæge ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og professoren beretter i bloggen, at det særlige ved det danske studie er, at Danmark er et geografisk set lille land med en relativt homogen befolkning, hvad angår kultur, livsstil, miljø og vores genetiske sammensætning.
»Disse forhold gør det mere sandsynligt, at de stærke forskelle på by og land skyldes nogle reelle forskelle i risikofaktorer i miljø og/eller livstil, dvs. at der virkeligt eksisterer nogle ’allergifremmende’ faktorer i byerne eller nogle ’allergibeskyttende’ faktorer på landet,« skriver Allan Lindebjerg.
Eller måske er du mere interesseret i at læse om euroen og (mangel på) solidaritet i forbindelse med det græske Grexit? Så skal du dykke ned i bloggen ‘Hvor meget solidaritet kan man få for en euro?‘, som er skrevet af lektor, ph.d. og cand.mag Sine Nørholm Just fra Copenhagen Business School.
Du kan også vælge at dykke ned i ph.d. Stine Liv Johansens blog om, hvor tidligt vi kan tillade os at sætte ind med læring og uddannelse af vores børn, i ‘Læring i vuggestuen – var det det, vi ville?‘ Stine Liv Johansen er legeforsker og lektor ved Arts på Aarhus Universitet.
God fornøjelse!
