Der er ingen tvivl om, at billederne fra Ukraine, både dem taget af journalister her på Jorden og af satellitter ude i rummet, har en meget stor indflydelse på den måde, vi opfatter krigen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Disse billeder er helt afgørende for den måde, krigen bliver formidlet på TV og i pressen.
Satellitbillederne er amerikanske, og de er leveret af firmaer, som til dagligt lever af at opsende civile satellitter, som normalt bruges til overvågning af alt fra landbrug og forurening til ændringer, der skyldes klimaet.
Siden 2017 har man kunnet købe billeder af Jorden, som er næsten lige så gode som billeder fra de militære spion-satellitter.
Det er især firmaet Maxar, der har leveret billederne. Disse er taget af deres flåde af små civile satellitter, som overvåger Jorden 24/7.
Billederne er utroligt skarpe, og de bliver helt sikkert brugt af det ukrainske militær - men også i meget høj grad af pressen.
Her er det vigtigt at gøre sig klart, at Maxar ikke bare er et neutralt civilt firma, men at firmaet har meget tætte forbindelser til den amerikanske regering. Således køber Pentagon satellitdata, som gives direkte til Ukraine.
I to meddelelser om i alt 400 millioner dollars i direkte støtte til Kyiv i begyndelsen af april sagde forsvarsministeriet, at det også ville levere kommercielle satellitbillede-tjenester ud over panserværnsmissiler.
»Vi fortæller historien, der skal fortælles,« udtalte Daniel Jablonsky, CEO for Maxar Technologies:
»Og jeg tror, at når fortællingen om denne konflikt er skrevet, vil vi se på rum- og rumkapaciteter som en del af det [...] Det er formentlig første gang, vores billeder har været så fremtrædende eller relevante for en krigstids-situation.«
For det amerikanske militær- og efterretningssamfund har disse virksomheders kapacitet også haft direkte indflydelse på beredskabet. Kommandør for den amerikanske rumkommando, general James Dickinson, siger, at med kommercielle satellitter, der indsamler overvågning, kan han bruge sine militære satellitter til andre opgaver, som kun de kan løse.
Det er næsten sikkert, at Ukraine ikke bare må nøjes med billeder fra Maxar, men at de også får data fra andre satellitter. Her tænkes især på de satellitter, som med enorme antenner overvåger alle telefonsamtaler i området.
Billeder er ikke altid sandhedsvidner
Tidsskriftet The New Republic har set på pressens brug af satellitbilleder og understreger, hvor vigtigt det er at anvende billederne med omtanke.
Således sælger Maxar ikke billeder, der viser, hvad det amerikanske militær foretager sig, og alene dét giver et skævt billede af, hvad der foregår i verden.
Tidsskriftet fortæller, at billeder af kaosset i Kabul lufthavn under USA's tilbagetrækning fra Afghanistan sidste år ifølge Maxar blev delt i mere end 700 publikationer; antallet af publikationer, der har brugt Maxar-billeder fra Ukraine, kan meget vel være højere.
Selvom Maxars billeder også bruges til mindre lødig journalistik, så som såkaldte listicles og billedgallerier, danner de nogle gange rammen for prisvindende graverjournalistik - og det praler Maxar med, ifølge The New Republic.
Før krigen i Ukraine brød ud var de da også et vigtigt modspil til russisk misinformation, men, som mediet skriver:
»Maxar er på ingen måde en neutral spiller, når det kommer til global konflikt [...] Nogle gange giver de måske ikke en 'indiskutabel sandhed', men en forvrænget forståelse af historien.«
Et eksempel er en artikel i Sky News fra 3. marts om en flyveforbudszone, hvor der som begrundelse for at indføre en sådan zone blev vist billeder fra Maxar af russiske kamphelikoptere parat til indsats.
Billederne er helt sikkert gode nok, men de skal ses i sammenhæng, hvis man skal vurdere, hvor truende situationen er. Er der således tegn på, at man er ved at forberede disse helikoptere til hurtig indsats?
Derfor kan et billede aldrig stå alene, men skal sammenholdes med andre data. En militær-analytiker vil sammenholde billedet med data fra elektronisk spionage (som aflytning af telefoner), hvordan situationen ændrer sig, og hvad vidner på Jorden kan fortælle.
Så selv om disse billeder har været særdeles nyttige, præsenterer de også en ny udfordring for journalistikken. Det er derfor vigtigt at have dygtige korrespondenter på stedet og også at få kommentarer fra sagkyndige – en opgave, som forsvarsakademiet har påtaget sig her i Danmark.
Lige nu er vi naturligvis optaget af krigen i Ukraine, men der vil komme en tid efter denne krig. Også her vil satellitter komme til at spille en central rolle.
Som eksempel kan nævnes, at man efter krigen meget nøje vil overvåge, om Ukraine stadig vil kunne eksportere hvede og sojaolie.
Det vil have stor betydning for næsten hele verden, hvor især de fattige lande vil blive hårdt ramt af stigende priser. Denne overvågning vil foregå fra rummet og vil få afgørende betydning for den måde, handlen og priserne vil udvikle sig.
Fremtidens krig?
Mange har spekuleret over, hvilken betydning den militære rumfart vil få for fremtidens krigsførelse.
Her er Ukraine-krigen måske ikke det bedste eksempel, fordi den militære rumfart, så vidt man kan dømme, ikke har spillet en helt central rolle – i hvert fald indtil nu.
Vi ved, at både USA, Kina og Rusland har formuleret doktriner for, hvordan rumfarten vil påvirke krigsførelsen, og fælles er, at man forventer, at i hvert fald en del af en fremtidig krig vil blive udkæmpet i rummet.
Ser vi på de tre mest centrale muligheder for fremtidens krig, er de som følger:
Rumkrig går ud på at ødelægge eller på anden måde forstyrre andre landes satellitter og samtidig beskytte egne satellitter.
Elektroniske krigsførelse kan dreje sig om evnen til at jamme satellitter, så de ikke kan kommunikere med Jorden og derved bliver uanvendelige, mens cyberkrig kan sætte et helt samfund i stå ved at lamme infrastrukturen på vitale områder som elforsyning, energiforsyning og adgang til at bruge mobiltelefoner.
Det nærmeste, vi indtil nu er kommet på fremtidens krig i Ukraine, er russiske forsøg på at jamme signalerne fra GPS og Starlink, så de ikke kan anvendes over Ukraine.
Således udsendte firmaet Hawk Eye 360, der har flere satellitter i rummet, en pressemeddelelse, der beskriver, hvordan dens analyse af GPS-signaler over Ukraine i omkring fire måneder viste omfattende interferens fra jamming både før invasionen, og da russiske tropper krydsede grænsen.
HawkEyes satellitter overvåger radiosignaler for interferens, der kan true militær og civil navigation, og de fandt omfattende interferens i de pro-russisk separatist-kontrollerede regioner.
Open source-oplysninger viste, at ubemandede luftfartøjer var blevet forstyrret på grund af mistede GPS-forbindelser (man kan læse om HawkEye og læse hele pressemeddelelsen hér).
Det vigtigste er dog, at russerne har holdt sig fra direkte at angribe de amerikanske satellitter – det ville nu også være noget af en eskalering.
Forklaringen på denne tilbageholdenhed skal nok ses netop i angsten for at eskalere en mindre krig til en større konflikt, der kan føre til Tredje Verdenskrig. Så den politiske virkelighed er muligvis medvirkende til, at rummet endnu ikke er blevet en større kampplads.
Dette er anden og sidste del i vores artikelserie om den militære rumfart. Læs eller genlæs første artikel i serien hér: Den militære rumfart er skabt af den kolde krig.
