Her i 2014 har kommissionen vurderet syv rumsonder ud fra de forskningsprogrammer, der er præsenteret for de kommende år. Her scorer Cassini rumsonden i bane om Saturn den højeste karakter –og marsbilen Curiosity den laveste.
Ros til Cassini
Cassini, der siden 2004 har været i bane om Saturn, har stadig kronede dage. Her lagde kommissionen især vægt på det meget præcise forskningsprogram frem til 2017. Det retter sig mod fem store mål:
- En fortsat udforskning af Titan og dens søer af flydende metan
- Ismånerne -især Enceladus med dens gejsere
- Saturns magnetfelt og strålingsbælter
- Selve Saturn med dens skysystemer og storme
- Saturns ringe, hvor Cassini i 2017 afslutter sin karriere med en ”selvmordsflyvning” meget tæt på F-ringen
Med en så god bedømmelse er Cassini på det nærmeste sikret penge frem til 2017, hvor den efter planen skal sendes ned gennem Saturns atmosfære for at brænde op.
Det lyder lidt brutalt, men hensigten er, at Cassini ikke ved et tilfælde styrter ned på enten Enceladus eller Titan, hvor man i hvert fald endnu ikke helt kan udelukke fremmede livsformer.
Kritik til Curiosity
I modsætning til Cassini var det hårde ord, Curiosity fik med på vej. Generelt blev projektet kritiseret for at mangle et klart videnskabeligt fokus. I de kommende to år er der kun planlagt otte detaljerede undersøgelser af undergrunden ved besøg på fire steder med forskellige aldre og geologiske egenskaber.
Kommissionen mente, at Curiosity kørte for meget og studerede for lidt. Især er der et punkt, der mødte megen kritik.
Et direkte citat fra rapporten lyder: »Kommissionen udtrykker bekymring over, at der ikke lægges nok vægt på udforskningen af lerholdige mineraler, der har betydning for vurdering af, om Mars tidligere kunne have rummet liv. I Stedet virker det, som om der lægges mere vægt på blot det at køre langt.«
Hvis Curiosity følger sin plan, vil der i løbet af de første fire år kun være foretaget i alt 13 målinger af undergrunden, hvilket anses for alt for lidt i forhold til de kostbare laboratorier, Curiosity kører rundt med.
Curiosity forsvarer sig
Curiosity er NASAs mest kendte og populære projekt for tiden, og millioner verden over følger marsbilens køreture. Det er derfor ikke mærkeligt, at to af NASAs ledere var hurtige til at reagere på kritikken. De to er John Grotzinger, der er videnskabelig leder af Curiosity projektet, og Jim Green, der er chef for NASAs planetforskning.
Green slog hurtigt fast, at Curiosity allerede få uger efter landingen havde opfyldt sine første mål. Det skete i området Yellowknife Bay , som måske engang har været bunden af en ferskvandssø. Her fandt man alle de nødvendige stoffer, som er forudsætningen for at liv har kunnet eksistere. Dermed var den primære opgave opfyldt.
Grotzinger supplerede med, at man jo ikke bare kan bruge tiden på at bore en masse steder, og så håbe på, at noget viser sig. I det lange perspektiv skal man huske, at instrumenter slides hver gang, de bruges, og at det er vigtigt at holde det endelige mål for øje. Og det har fra starten været at undersøge lagdelingen i Mount Sharp, som repræsenterer mange geologiske aldre på Mars.
Curiosity er skadet
Det er i det hele taget en hårfin balance at styre både kørsel og forskning. Allerede nu har man det problem, at der er kommet huller, skabt af små skarpe sten, i flere af marsbilens seks hjul af Titanium. Vælger man at køre langt for at finde de helt rigtige steder at bore, risikerer man større skader på bilens hjul, så den måske ikke længere kan køre.
Vælger man i stedet at udføre mange boreprøver på kort tid, slider man mere på instrumenterne og når måske ikke det endelige mål, som er at køre op ad Mount Sharps skråninger for at kortlægge Mars geologiske historie.
Fremme ved Mount Sharp
Mens den stærke kritik af Curiosity stod på, kunne NASA ironisk nok meddele, at nu var Curiosity netop nået frem til Mount Sharp, fordi man havde valgt en kortere og mere sikker rute end oprindelig planlagt. Og så kunne Grotzinger ikke dy sig for at love, at nu, hvor man var fremme ved bjerget, så skulle der nok blive boret meget mere…
Ved mødet med Mount Sharp udtalte en af forskerne Joy Crisp begejstret: »Det er som at se på lagdelingen i Grand Canyon, der viser hvordan forholdene var i fortiden og hvordan de har ændret sig«
Så trods kritikken er der nok ingen tvivl om, at Curiosity vil få de 115 millioner dollars, det vil koste at holde projektet kørende frem til september 2016.
