Lørdag 14. december var det 467 år siden, at den danske astronom Tycho Brahe blev født. Han er blandt andet kendt for sine optegnelser af supernovaen ‘Stella Nova’, der fandt sted i 1572.
Supernovaen lignede en ny stjerne på himlen og var på et tidspunkt mere klar end Venus, og Tycho Brahe så det som et tegn på, at himlen ikke var uforanderlig, som man ellers troede dengang.
Chokfront opvarmer supernovaresten
I moderne tid begyndte jagten på den ‘nye stjerne’, som Tycho Brahe havde set, og i 1952 fandt astronomerne resterne af den berømte supernova.
På dette tidspunkt havde supernovaresten lyst op i flere hundrede år, men hvordan kan resterne fra eksploderede stjerner lyse op efter så lang tid?
Astronomer har på ny undersøgt Tycho Brahes supernova og set, at det er tilstedeværelsen af en indadgående chokfront, der opvarmer resterne.
En chokfront er en omvendt form for trykbølge, der ved at opvarme materialet fra supernovaresten får den til at udsende røntgenstråler. Chokfronten om Tycho Brahes supernovarest bevæger sig med 1.000 gange lydens hastighed.
Forskerne er stadig ikke sikre på, hvorfor trykbølgen varmer elektronerne så hurtigt op, men det er første gang, de finder så klare beviser på, at det kan lade sig gøre uden en kollision.
Derfor kan vi stadig se supernovarester
Processen, der får materialet til at lyse op, svarer til, hvad der får lysstofrørene i vores hjem til at lyse, bortset fra at supernovaresten ikke lyser i synligt lys. De omvendte trykbølger er grunden til, at vi den dag i dag stadig kan studere supernovarester.
Røntgenspektrummet af Tycho Brahes supernovarest er blevet studeret med Suzaku-rumfartøjet, og de nye resultater er blevet accepteret til publikation i The Astrophysical Journal.
