Den 6. juni registrerede NASA et soludbrud, som deres nyeste rumsonder kunne følge i 3D. Begivenheden er blevet omtalt af alverdens medier.
Med så meget mediepostyr skulle man umiddelbart tro, at udbruddet var noget helt særligt, men faktisk er der ikke noget odiøst ved det.
Ifølge de to solfysikere Hans Kjeldsen og Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet er der tale om et ganske almindeligt udbrud.
»Der har det sidste halve år været regelmæssige udbrud på Solen, så dette udbrud er faktisk mere normalt end unormalt. Vi taler ikke om et udbrud, der kommer tæt på de største udbrud, vi har set,« siger postdoc Christoffer Karoff.
Ny viden om udslynget plasma
Det, der er specielt ved udbruddet, er billederne. De er efter Karoffs vurdering noget af det mest spektakulære, man har set.
»Jeg kan ikke mindes at have set så klare billeder med så høj oplysning af et soludbrud, hvilket vi i sig selv kan bruge til rigtigt meget,« siger han.
»Det udbrud, der fandt sted den 8. juni, har retning væk fra Jorden, så det kommer ikke til at betyde noget for os. Vi kan dog bruge det til at forstå dynamikken i den plasma, der bliver skudt ud fra Solen,« siger han.
Nogle af de spørgsmål, som astrofysikerne gerne vil finde svar på, er, hvor varm denne plasma er, hvordan den bevæger sig, og om den ændrer retning, efter den har forladt Solen.
»Alt dette er vigtigt for at kunne forudsige, hvordan de udbrud, der faktisk har retning mod Jorden, vil opføre sig,« siger han.
Et indblik i Solens indre
Lektor Hans Kjeldsen mener også, at billederne sladrer om Solens indre.
»Billederne gør, at vi kan studere Solen i helt nye detaljer, og det vil på længere sigt gøre det muligt bedre at forstå sammenhængen mellem Solens magnetfelt og de udbrud, som finder sted på Solens overflade og i atmosfæren. Derfor vil vi også bedre kunne forudsige, hvornår de rigtige betingelser er til stede for, at et soludbrud vil ske,« siger han.
På Jorden vil den slags udbrud skabe en magnetisk storm, som giver nordlys, og der blev faktisk observeret stærkt forøgede mængder af nordlys i går.
\ Fakta
Store soludbrud kan forekomme på alle tidspunkter i Solens 11. årige cyklus. I starten af perioden er der færrest udbrud og solpletter, men antallet vokser op gennem perioden. Udbruddene omfatter solflares, solstråling og koronaudbrud - de såkaldte Corona Mass Ejection.
»Men det vi har set i de sidste døgn, er ikke usædvanligt. Der er ikke noget galt med Solen,« siger Hans Kjeldsen med et smil.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om soludbrud. Læs artiklerne her:
Soludbrud får Solen til at synge
Solpletterne er ved at forsvinde
