Solpletterne er ved at forsvinde
Nye målinger af Solens magnetfeltet viser, at magnetismen nær soloverfladen er faldet 25 procent -falder den yderligere, forsvinder solpletterne.

Solens aktivitet er stadig høj nok til, at den glohede overflade har solpletter. Men noget tyder på at aktiviteten er dalene og at solpletterne snart vil forsvinde. Klik for stort foto. (Foto:NOAA.GOV)

Solens aktivitet er stadig høj nok til, at den glohede overflade har solpletter. Men noget tyder på at aktiviteten er dalene og at solpletterne snart vil forsvinde. Klik for stort foto. (Foto:NOAA.GOV)

Solpletter er effekter af Solens magnetfelt, og nye målinger af magnetfeltet viser, at magnetismen nær soloverfladen er faldet 25 % - falder den yderlige, forsvinder solpletterne fuldstændigt.

Sidst det skete, resulterede det i en århundrede lang kold periode, kaldet den lille istid.

To astronomer fra National Solar Observatory har studeret 1500 solpletter siden 1990.

De har især studeret Jern-linjerne (Fe) med interesse, fordi afstanden mellem jernlinjerne - den såkaldte Zeeman adskillelse - fortæller en meget direkte historie om magnetfeltstyrken i solpletterne.

Fakta

VIDSTE DU

Gauss, forkortet med bare G er en enhed for magnetisk feltstyrke, navngivet efter den tyske matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss. En gauss er også defineret som en maxwell per kvadratcentimeter. Kilde: Wikipedia.

Zeeman adskillelsen er adskillelsen mellem et par infrarøde spektralliner, der skyldes at forskellige jern-isotoper blokerer for hver sin bølgelængde.

Og mængden af de forskellige jern-isotoper afhænger af, hvor stærkt magnetfeltet er, så de dermed har kunnet måle styrken af de magnetfelter der skaber soludbrud på soloverfladen.

Solpletterne dannes, når Solens magnetfeltlinier krydses og skaber en magnetfeltbro, som trækker ioniseret plasma (varme atomer) op over Solens synlige overflade.

Det ioniserede og dermed elektrisk ladede stof accelereres af magnetfeltet ud i rummet i voldsomme soludbrud, som ses på soloverfladen som solpletter. Og deres langvarige studie af Zeeman adskillelsen viser, at magnetfeltstyrken i forbindelse med solpletterne, er faldet fra 2700 Gauss til 2000 Gauss i perioden siden 1990. Til sammenligning er Jordens magnetfelt kun 1 Gauss.

Fakta

VIDSTE DU

Den lille istid var en ret kold periode omkring det 17.århundrede, hvor vintrene var strenge og lange og somrene koldere. Det var bl.a. i den periode, at den svenske hær overraskede danskerne ved at gå over isen på Lillebælt og Storebælt i vinteren 1657-1658!

LÆS OGSÅ: SPØRG VIDENSKABEN; Kan svensken komme over isen igen?

Hvis denne udvikling fortsætter, vil magnetfelterne ifølge de to astronomer allerede i 2016 være under 1600 Gauss, som er grænsen for, at soludbrudene kan trække materiale op fra Solens indre og dermed skabe solpletterne

Og så forsvinder solpletterne, hvis udviklingen fortsætter som hidtil!

Varsel om en ny "lille istid"?

Man har ført regnskab med solpletterne siden det syttende århundrede. Og i perioden fra 1645 til 1715 oplevede man det såkaldte 'Maunder minimum', hvor der også var meget lidt solplet-aktivitet.

Maunder minimumet opgives af fagfolk som hovedårsagen til den periode i det syttende århundrede, der blev kaldt "Den lille istid".

Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker