Truer etnisk diversitet i nabolaget danskernes tillid til andre mennesker?

Danmark er blevet mere etnisk sammensat i de seneste årtier som følge af vedvarende indvandring. Dette rejser spørgsmålet om konsekvenserne af den øgede etniske diversitet for det danske samfund.

Indvandringens potentielle konsekvenser vedrører naturligvis samfundsøkonomiske spørgsmål, men også borgernes holdninger og værdier. Centralt blandt disse værdier er tilliden til andre mennesker helt generelt – hvad der typisk benævnes social tillid.

Denne form for tillid er en vigtig ressource i moderne samfund, som er karakteriseret ved konstante interaktioner mellem personer, der ikke kender hinanden. Hvis folk generelt stoler på andre mennesker, samarbejder de mere og bidrager i højere grad til løsning af samfundsmæssige problemer.

Samfund bestående af tillidsfulde individer er derfor alt andet lige mere velfungerende end samfund, hvor borgerne ikke stoler på hinanden.

Som en konsekvens af indvandringen møder etniske danskere i stigende grad indvandrere og efterkommere, som har en anden etnisk baggrund. Denne eksponering foregår mange steder, men en helt central sammenhæng er i området, hvor man bor og derfor færdes dagligt.

På den baggrund har vi undersøgt, om etniske danskeres sociale tillid er påvirket af mødet med indvandrere og efterkommere i nabolaget.

Betydningen af diversitet i 'mikro-konteksten'

Spørgsmålet om betydningen af etnisk diversitet i nabolaget for den sociale tillid er meget omdiskuteret i den internationale forskning. Litteraturen giver imidlertid ikke noget entydigt svar på, om etnisk diversitet har en negativ indflydelse på social tillid: Visse studier viser, at det er tilfældet, andre gør ikke.

De inkonsistente resultater blandt de eksisterende analyser kan være udtryk for, at effekten af etnisk diversitet på social tillid varierer på tværs af tid og sted. En anden, mere metodisk, forklaring vedrører det niveau, som etnisk diversitet er målt på. Dette varierer enormt mellem studierne: nogle anvender regioner, andre kommuner osv.

Fælles for studierne er imidlertid, at ingen af dem kigger på det helt lokale niveau, hvor folk færdes. Studierne bygger dermed på en antagelse om, at etnisk diversitet målt med data fra et relativt stort geografisk område rent faktisk afspejler det, folk møder i deres nærområde. Det er en stærk antagelse.

At måle etnisk diversitet på kommuneniveau er upræcist

I Danmark kan det illustreres med det forhold, at selv de mest etnisk sammensatte kommuner, for eksempel Ishøj, rummer enklaver, hvor der næsten udelukkende bor etniske danskere, for eksempel Ishøj Landsby.

Problemet ved at måle etnisk diversitet på meget overordnede niveauer, såsom kommuneniveau i Danmark, er altså, at det er et meget upræcist mål for daglige interaktioner med indvandrere i nabolaget. Det betyder endvidere, at man ikke kan fastlægge, hvorvidt denne eksponering er den mekanisme, som forbinder etnisk diversitet i nabolaget og social tillid, som det antages i litteraturen.

Vores studie adskiller sig fra de tidligere studier ved at fokusere på den helt nære 'mikro-kontekst', hvor folk bor. Vi anvender kontekster i en radius ned til 80 meter af folks bopæl. Sådanne ekstremt lokale kontekstmål medfører større overensstemmelse mellem diversitet i konteksten og faktisk eksponering for indvandrere.

Vi kan derfor teste påstanden om, at eksponering er mekanismen, der forbinder etnisk diversitet i boligområder og social tillid. Vi kan imidlertid teste dette yderligere ved at 'zoome ud' og undersøge forholdet i mere aggregerede kontekster.

Her er forventningen, at sammenhængen er stærkest i de nære kontekster, mens den er svagere i mere aggregerede kontekster, hvor kontekstuel diversitet bliver et dårligere mål for faktisk eksponering for indvandrere og efterkommere. Og hvad viser resultaterne så?

Etnisk diversitet i nabolag har en negativ effekt på tilliden

Vi finder en negativ effekt af etnisk diversitet i mikro-konteksten (målt på forskellig vis). Særligt interessant er det, at effekten aftager, når vi zoomer ud til mere aggregerede kontekster. I kontekster større end en radius på 180 meter, hvor eksponering måles mindre præcist, er effekten ikke længere statistisk signifikant.

Det underbygger formodningen om, at eksponering for mennesker med anden etnisk baggrund fører til et fald i den sociale tillid.

Vores data udgør en væsentlig forbedring sammenlignet med data anvendt i tidligere studier, men rummer stadig visse begrænsninger. For det første er det svært definitivt at fastslå kausalitet – altså at årsag fører til virkning – uden eksperimentelle data.

Intet indikerer, at der er atale om selv-selektion

I vores tilfælde er den primære udfordring at sandsynliggøre, at den observerede negative sammenhæng mellem etnisk diversitet i nabolaget og social tillid ikke skyldes, at folk med høj tillid vælger at bo i mindre etniske sammensatte områder. Eller at sammenhængen er udtryk for forskellige uobserverede forhold, der både influerer den sociale tillid og valg af nabolag.

Sammenlignet med tidligere studier har vi kontrolleret for en lang række faktorer på såvel individ- som kontekstniveau, og finder altså stadig en signifikant negativ sammenhæng i mikro-konteksten.

Ydermere har vi forsøgt at adressere problemet med selv-selektion på forskellig vis. For eksempel ved at undersøge om der findes en sammenhæng mellem social tillid og tilbøjeligheden til at flytte ud af mere etnisk sammensatte nabolag på længere sigt.

Vi har også undersøgt, om effekten af diversitet er anderledes for folk, som har flere ressourcer og dermed bedre mulighed for til at flytte. Ingen af disse tests indikerer, at der skulle være tale om selv-selektion. Der er altså indikationer på, at vores resultater primært er udtryk for en effekt af etnisk diversitet i nabolaget på social tillid.

Der er to forbehold

De negative konsekvenser for danskernes sociale tillid kan formentligt give anledning til skepsis overfor indvandring hos nogle. To forbehold er imidlertid på sin plads i dette henseende.

For det første er effekten af etnisk diversitet i nabolag relativt begrænset. Vores model forudsiger, at en stigning i etnisk diversitet, der svarer til udviklingen i diversitet på landplan i Danmark fra 1980 til 2010 (seks procentpoint), medfører et fald i den sociale tillid på 0,04 point på en skala fra 0-10. Det må siges at være en relativt begrænset effekt.

Særligt når det ses i forhold til det andet forbehold, nemlig at tilliden i Danmark (målt som andelen der angiver at man kan stole på de fleste) er steget fra 47 procent i 1979 til 79 procent i 2009, som vi har dokumenteret i en anden artikel (se referencerne). Dette er det højeste målte tillidsniveau i verden.

Det indebærer, at andre faktorer – herunder velfungerende statslige institutioner – tydeligvis har en større betydning for danskernes sociale tillid end den etniske diversitet i boligområder.

Konkluderende kan det derfor siges, at vores resultater indikerer, at den etniske diversitet i nabolag i Danmark har en negativ effekt på tilliden til andre mennesker, men effekten er relativt begrænset og overskygges klart af forhold, som påvirker tilliden i positiv retning.