I august 2012 ændrede de signaler som NASA’s udsendte rumsonde, Voyager 1, sendte tilbage til jorden sig drastisk. Nu er der udkommet et nyt studie fra New Mexico University, som peger på, at den nu har forladt vores solsystem.
For 35 år siden sendte NASA rumsonden af sted, men i august måned sidste år svandt den type af kosmisk stråling ind, som man eller normalt havde målt, helt ned til en procent af, hvad der tidligere var målt fra rumsonden.
»Indenfor blot et par dage ændrede den stråling som rumsonden modtog sig markant. Det tyder på, at den forlod heliosfæren,« siger Bill Webber, der er professor i astronomi, og som står bag studiet, til AGU.org.
Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner, og som befinder sig i vores solsystem, Mælkevejen.
Læs også på Videnskab.dk:
Voyager 1 er meget snart ude af solsystemet
Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse