KORT NYT FRA UDLANDET:
Hepatitis C dræber årligt flere amerikanere end AIDS, men nu kan et gennembrud i den medicinske verden være løsningen på leversygdommen, hvis man altså har råd, skriver The New York Times.
»Der er ingen tvivl om, at vi står på kanten til at udrydde hepatitis C,« siger Mitchell L. Schiffman, der er direktør for Bon Secours Liver Institute of Virginia, til The New York Times.
Over de næste tre år vil der komme produkter på markedet, som kan kurere de fleste patienter for virussen hepatitis C, og i nogle tilfælde vil en enkelt pille om dagen, over otte uger, være nok til at få bugt med sygdommen, skriver The New York Times.
Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder.
De nye medikamenter kommer nemlig til at koste mellem 60.000 til 100.000 amerikanske dollars for et behandlingsforløb.
Kritikerne mener endda, at prisen vil stige, når først pillerne kommer på markedet, da flere patienter, som ikke har behovet, vil købe dem. Det skyldes, at man godt kan have hepatitis C uden at opleve seriøse leverproblemer.
Læs også:
Hepatitis C bliver tæmmet af verdens første microRNA medicin
Arktisk hepatitis kan stamme fra Asien
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams






























