Hepatitis B-virus er meget udbredt blandt den eskimoiske befolkning i de arktiske egne af Alaska, Canada og Grønland.
En betydelig del af befolkningen har været smittet af dette virus, men af en eller anden grund er det markant færre end forventet, der bliver rigtigt syge af have det i kroppen. Det står i skærende kontrast til, at virusset på verdensplan er frygtet, fordi det kan føre til leverbetændelse, skrumpelever og leverkræft.
At hepatitis B ikke rammer så hårdt i de arktiske egne har været en gåde i mange år, men danske forskere fra Statens Serum Institut er i samarbejde med udenlandske forskere måske kommet på sporet af en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
»Den eskimoiske befolkning er kommet til Arktis gennem folkevandringer fra Asien for mange tusinde år siden. Der er visse holdepunkter for, at en særlig undertype af hepatitis B-virus gennem folkevandringerne er blevet bragt til de arktiske egne,« siger seniorforsker, ph.d., MPH Anders Koch, Afdeling for Epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut.
Hepatitis kan føre til skrumpelever og leverkræft
Hepatitis B-virus smitter gennem blod og sex samt fra mor til barn. Bliver man smittet, kan man udvikle leverbetændelse, som kan give gul hud, vægttab og fjerne lysten til mad. Tager man en blodprøve, sladrer blodtallene om, at leveren har det skidt.
På længere sigt kan man få skrumpelever og leverkræft, og da hepatitis B-virus er særdeles udbredt i hele verden, er kræft direkte i leveren - primær leverkræft - på verdensplan en meget hyppig kræftform.
I 1970’erne opdagede man, at hepatitis B-virus er ’endemisk’ i eskimoiske befolkninger, hvilket vil sige, at virusset er vidt udbredt. Omkring 50 procent af den voksne befolkning i Grønland har mødt virus på et eller andet tidspunkt i deres liv, og omkring syv procent er kronisk smittede.
Det store antal kronisk smittede er et problem, bl.a. fordi disse mennesker kan blive syge på længere sigt. Virusset deler sig nemlig i leveren, så man med tiden får sygdomsudbrud. Og selvom man ikke selv mærker noget til virus, er det stadig skidt af have det i kroppen, fordi man kan smitte andre.
Vi går alle sammen rundt med små stykker virus i os, og hvis vi ikke bliver syge af det, så kan det være fuldstændigt ligegyldigt, det ligger som små stykker arvemateriale inde i vores celler. Det kunne man forestille sig med den type virus, og så længe man ikke bliver syg af den, så gør det ikke noget, at man har den.
Anders Koch
»Men der er noget meget mærkeligt ved hepatitis i de arktiske egne, nemlig at det høje antal smittede ikke giver et tilsvarende stort antal tilfælde med skrumpelever og leverkræft, som man ellers regnede med. Til gengæld ser man flere tilfælde i Alaska, svarende til det forventede. Og det synes man er mærkeligt, da man skulle tro, at forholdene er relativt ens,« siger læge, ph.d. Malene Børresen, der har lavet studiet sammen med bl.a. Anders Koch.
Hepatitis har mange afarter
Malene Børresen, Anders Koch og deres kolleger besluttede sig for at forsøge at finde en forklaring på, hvorfor det kunne være sådan, og en nærliggende tanke var, at det var et spørgsmål om, hvilken form for virus, man bliver smittet med. Hepatitis B findes nemlig i form af otte forskellige varianter, der navngives fra bogstaverne A til H.
Flere undertyper af hepatitis B er udbredt i den arktiske befolkning, hvoraf den ene af dem hedder hepatitis B-virus undertype B. For at der ikke skulle være nok at holde styr på allerede, har man for denne undertype hidtil kendt til fem forskellige varianter (fra B1 til B5).
»Hjulpet af canadiske og japanske forskergrupper har vi isoleret en hidtil ukendt sjette undertype af B-undertypen, som vi har kaldt B6,« siger Anders Koch.
Forskerne opdagede, at den nyopdagede undertype B6 i høj grad ligner B1, som fortrinsvist er udbredt i Japan, og som er kendt for at være mildere end alle andre slags hepatitis af type B. Den giver ikke så svær sygdom som de andre undertyper.
Mild virus kan komme fra Asien
Fundet af den nye undertype B6 har fået forskerne til at overveje, om B6 og B1 har fælles ophav og dermed hænger sammen med mildere sygdom. Det kunne være en forklaring på, at man ikke får så meget skrumpelever og leverkræft i Grønland.
Anders Koch, Malene Børresen og deres kolleger forestiller sig, at en forfader til B1 og B6 kan have fulgt udvandringsbølger fra Asien til henholdsvis Arktis og Japan. Den arktiske undertype har videreudviklet sig til B6 og den japanske til B1. I dag er de to undertyper altså ikke længere ens, men har stadig mange ting til fælles.
»Den nye teori giver os en bedre forståelse af, hvorfor virusset opfører sig på denne måde, for det har været noget af et mysterium, hvorfor virus tilsyneladende ikke angriber så slemt i Arktis. Vores fund af B6 kombineret med vores lille teori kan forklare, hvorfor Arktis på dette område er noget helt for sig selv,« slutter Malene Børresen.
