KORT NYT FRA DANMARK
Smagen og indholdet af sundhedsgavnlige stoffer i grøntsager er forskellig fra grøntsag til grøntsag. Men det kan ændres.
Forskere har i et forsøg med kål og rodfrugter fundet ud af, at dyrkningsmetoden og sorten af grøntsagen kan have indvirkning på disse parametre. Det skriver Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Vi fandt, at gødskning og sortsvalg kan bruges til at påvirke indholdet af helbredsgavnlige stoffer og de sensoriske egenskaber hos kål og rodfrugter,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen, der forskergruppeleder fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
Forskerne har ud over at se på indholdet af de sundhedsfremmende stoffer også undersøgt, hvordan kål og rodfrugter med en særlig bitter eller stærk smag påvirkede patienter med type-2 diabetes.
»I denne del af forsøget fandt vi, at et højt indtag af kål og rodfrugter havde en gavnlig effekt på patienter med type 2 diabetes. Gødskning og sortsvalg, der øger stærk- og bitterhed hos kål og rodfrugter havde en større gavnlig effekt på patienter med type 2 diabetes end kål og rodfrugter, der er dyrket til at være mere milde og søde,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen i pressemeddelelsen.
Læs også:
Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?
Økologiske grøntsager er ikke sundere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml