Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Gener påvirker kvinders mandevalg

Annonce:

KORT NYT FRA UDLANDET:

Nogle kvinder foretrækker mænd med kraftige kæber og skæg, mens andre kvinder har en svaghed for mænd med små næser og lange øjenvipper. Ny forskning fra University of Queensland i Australien viser, at generne kan forklare en del af kvindernes mandepræferencer. Det skriver forskning.no.

Tidligere forskning har ellers peget på, at kvindernes smag i mænd er tilpasset efter, om de for eksempel leder efter en kommende far eller bare en en-nats-fornøjelse. Men efter at have sammenlignet enæggede tvillingers og almindelige søskendes præferencer, kunne forskerne se, at de enæggede tvillinger, som deler akkurat samme genpulje, i højere grad foretrak de samme mænd.

Forskerne beregnede, at generne kan forklare 38 procent af variationen i præferencerne for maskuline eller feminine karaktertræk, men det betyder også, at der er masser af plads til supplerende forklaringer. Som med alt andet forskning må sammenhængen derfor undersøges dybere, før forskerne kan sige noget med sikkerhed.

Studiet er publiceret i Psychological Science.

Læs også:

Du har 100 gener, som ikke virker

Annonce:

Ny metode kan afsløre, om du har farligt mange gener

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

msc