KORT NYT FRA UDLANDET
Et af de mest mytiske ekspeditionsskibe er nu fundet ud for Canada ved King William Island. Det drejer sig om et af Franklin-ekspeditionens skibe – enten HMS Terror eller HMS Erebus, skriver nature.com på en blog.
I 1845 stævnede kontreadmiral Sir John Franklin ud med en besætning fra London for at kortlægge Nordvestpassagen. Hans to skibe satte sig fast i isen. Mange besætningsmedlemmer døde, andre forlod skibene og omkom i de kolde temperaturer.
Nu er det lykkedes marinarkæologer fra Parks Canada at finde et af de to skibe, som mange ekspeditioner har søgt efter de sidste 150 år. Det ligger på bunden af havet og blev opdaget ved hjælp af en såkaldt ROV – remotely operated vehicle – der er en ubemandet, fjernstyret u-båd.
Læs også:
På sporet af Nordøstgrønlands bosættere
Dansk ekspedition skal løse gåden om verdens mest ekstreme liv
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne