KORT NYT FRA UDLANDET:
Et internationalt forskerhold har givet os øget forståelse for, hvordan tuberkulose udvikler resistens over for antibiotika, skriver Nature.
Ved at gensekventere flere hundrede afarter af tuberkulose-bakterien har de kortlagt disses genomer og samlet dem i et katalog over de hyppigste mutationer, som øger resistensen mod antibiotika.
Mutationerne involverede blandt andet ændringer af selve bakteriencellens struktur, mutationsraten og dens evne til at udskille stoffer - for eksempel et antibiotikum - men der var også mange mutationer, som forskerne ikke kendte virkningen af, ifølge Nature.
I 2010 var der mindst 650.000 turberkulose-tilfælde, som var resistente over for de to mest anvendte antibiotika, og i 2012 opdagede forskere totalt resistente - og dermed umulige at behandle - afarter af Mycobacterium tuberculosis, der er bakterien bag sygdommen.
LÆS OGSÅ:
Nu er tuberkulose praktisk talt uhelbredelig
Ny dansk vaccine skal udrydde tuberkulose
Multiresistent tuberkulose truer os
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks