Store dele af Europa har klemt en kobberalder ind mellem stenalderen og bronzealderen. Men ikke Danmark.
Herhjemme bliver bondestenalderen afløst af bronzealderen for omkring 3.700 år siden. Kobberet er ‘glemt’ i vores tidsangivelser, og der har ikke været beviser for, at vores stenalder-forfædre mestrede smeltning og bearbejdning af kobber.
Nu foreslår en forskere fra Nationalmuseet imidlertid, at vi bør følge i andre landes fodspor og få os en kobberalder. Et rekordgammelt fund af en smeltedigel til kobber indikerer nemlig, at man kunne smelte og støbe kobber i bondestenalderens Danmark for omkring 5800-5500 år siden.
»Fundet betyder, at de første bønder i Danmark måske slet ikke levede i stenalderen. Måske bør vi i stedet kalde det kobberalderen,« lyder det fra Anne Birgitte Gebauer, som er arkæolog og forsker ved Nationalmuseet, til Videnskab.dk
Hun er førsteforfatter på det nye studie, som afslører fundet af smeltediglen, og som du kan læse mere om i artiklen Rekordfund fra Haderslev: Nordeuropas ældste tegn på omsmeltning af metal.
Kontroversielt forslag
»Jeg ved godt, at det er et kontroversielt forslag, men jeg synes det vil give et interessant nyt perspektiv på bondestenalderen, hvis får indført betegnelsen kobberalderen. På den måde læner vi os jo også op af et begreb, som man bruger andre steder i Europa,« siger Lasse Sørensen, arkæolog og forskningschef ved Nationalmuseet og initiativtager til forslaget.
Langt fra alle forskere er enige i, at Danmark bør have en kobberalder, men forslaget får umiddelbar opbakning fra arkæolog og lektor Henriette Lyngstrøm.
»Det kan godt virke lidt provokerende, at de foreslår at kalde det kobberalderen, men det er provokerende på den gode måde. Provokation bringer forskningen frem, og hvis vi ikke bliver provokeret i vores faste antagelser, kommer vi ikke ud af stedet,« siger Henriette Lyngstrøm, som er lektor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet.
»Den terminologi, vi bruger, er med til at forme vores opfattelse af tiden. Og bondestenalder lyder nok ikke så sexet i de fleste ører. Så måske kunne det give mere opmærksomhed, hvis man begyndte at kalde en del af den for kobberalder,« tilføjer hun.
Bondestenalder lyder usexet
Henriette Lyngstrøm har selv tidligere foreslået, at vikingetiden bør omdøbes til stålalderen i en artikel her på Videnskab.dk. Hendes forslag blev ikke mødt med bifald fra alle arkæologer, men hun mener fortsat, at diskussionen er relevant.
»Hvis du arbejder med bronzealderen eller stenalderen, lyder det lidt kedeligt, og det er svært at få opmærksomhed og penge til din forskning. Men så snart du nævner vikinger, er det anderledes. Vikingetiden er populær, og det bruges både formidlingsmæssigt og kommercielt,« siger Henriette Lyngstrøm.
»På samme måde kunne en del af bondestenalderen måske få lidt mere medvind, hvis den skiftede navn til kobberalderen,« tilføjer hun.
Arkæolog: Det giver ikke mening
Forskningsleder Lutz Klassen har selv været pioner i udviklingen af en teori om, at vores stenalderforfædre var i stand til smelte og forarbejde kobber. Alligevel mener han ikke, at Danmark bør have en kobberalder.
»Jeg mener ikke, det giver mening at tale om en kobberalder i dansk sammenhæng. Hvis en periode skal have sin egen betegnelse, synes jeg, at den skal være væsensforskellig fra andre perioder. Det, synes jeg, ikke er tilfældet her. Det har ikke præget kulturen væsentligt, at man også var i stand til at smelte kobber,« siger Lutz Klassen, som er forskningsleder ved Museum Østjylland.
I sin egen forskning har han studeret mere end 100 kobberøkser fra bondestenalderen, som er fundet i Danmark. Oprindeligt troede man, at kobberøkserne var støbt i udlandet og importeret til Danmark. Men Lutz Klassens forskning sandsynliggjorde, at kobberøkserne kunne være smeltet og støbt i Danmark.
Første direkte bevis
Forskerne har imidlertid manglet direkte beviser for egentlig kobberproduktion i Danmark. Det mener flere arkæologer, at de nu har fået med det seneste fund af smeltediglen til kobber.
»Det er et vigtigt fund, for vi har manglet et mere direkte bevis på kobberproduktion i Danmark,« siger Helle Vandkilde, som er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet.
»Men jeg synes ikke, vi skal til at kalde det for kobberalderen. Dertil er der for få kobbergenstande. Der er ikke noget, som tyder på, at der var tale om en systematisk eller stor produktion af kobber. Vi finder lidt her og der, men det er ikke noget, der gør det til en kobberalder efter min mening.«
Hun fremhæver desuden, at produktionen og brugen af kobberøkser tilsyneladende forsvandt relativt kort tid efter, efter at den var dukket op i den tidlige bondestenalder.
»Der lader til, at der kommer en viden ind i Skandinavien, som gør folk i stand til at producere kobberøkser. Men den viden forsvinder ret hurtigt igen, og det er først med bronzealderen, at teknologien til at smelte metaller dukker op i Danmark igen,« siger Helle Vandkilde, som tilføjer, at det er uvist, hvorfor kobberproduktionen i bondestenalderen forsvandt.
Måtte importere metal
Bronze består af en blanding (legering) mellem kobber og tin, men hverken kobber eller tin kan udvindes i naturen i Danmark. I artiklen Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark kan du læse mere om, hvordan og hvorfra metallerne blev importeret til Danmark.
»I hele bronzealderen er vi nødt til at importere metaller til Danmark. Det er først i jernalderen, at vi begynder at kunne bruge et metal, som er udvundet i vores egen baghave. Omkring 500 før vor tidsregning begynder vi at udvinde og udnytte jernmalm i Danmark,« siger Henriette Lyngstrøm.
Med udvindingen af jern træder vores forfædre således også ind i den periode, som vi i dag kalder for jernalderen, og som først slutter, da vikingerne kommer på banen og erobrer næste tidsperiode.
