Nyt studie afslører, hvordan bronzealderen kunne opstå i metalfattige Danmark
Danmark havde ikke selv metallerne til at starte sin egen bronzealder, men befolkningen hentede dem udefra.
bronzealderen Danmark økser

Til venstre er det britisk øksemetal fundet i Nordvestsjælland. Det 20 cm lange øksehoved er udsmykket med geometriske mønstre. Til højre et øksehoved, som er brækket i stykker, fundet ved Limfjorden. Se flere økser i bunden af artiklen.(Foto: Heide W. Nørgaard 2019)

For omkring 4.000 år siden startede den tidlige bronzealder i Danmark. Men det har indtil nu været en gåde, hvordan det skete.

I den danske natur findes der nemlig ikke de nødvendige metaller til at lave bronzegenstande.

Alligevel findes der masser af bronzeøkser I Danmark fra netop denne tid. Nu viser prøver fra 210 fund af hovedsageligt økser fra netop denne periode, hvor danskerne fik metallerne fra.

»Vi har for første gang kortlagt brugen af metal, samt hvordan metallet kom til Norden, på et meget stort datamateriale. Det tyder på, at metallet er kommet fra tre steder: Størstedelen var fra malmbjergene i Slovakiet, en god del var fra de britiske øer og en smule kom fra et område kaldet Inndalen ved Alperne,« siger Heide Wrobel, der er post doc på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Tyder på bredt handelsnetværk

De nye forskningsresultater viser for første gang et billede af, hvilke internationale handelsnetværk der har eksisteret i den tidlige bronzealder.

Mange af de steder, hvor der er gjort fund af metalgenstande i Danmark, ligger typisk ved en havn, fortæller Helle Vandkilde, der er professor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet og medforfatter på studiet. 

»Det vidner om, at skandinaverne har søgt ud i verden på jagt efter det eftertragtede metal. Her har de handlet sig til det formentlig i bytte for rav, der var efterspurgt i udlandet. Nu kan vi for første gang se nogenlunde hvilke steder, man har handlet med,« siger hun.

Ifølge Helle Vandkilde tyder det på, at det især var mellemmænd i det nordøstlige Tyskland, der forsynede det sydlige Skandinavien med bronzegenstande. De tidlige skandinaviske søfarere rejste også til de britiske øer for at hente tin-rige bronzeøkser, der blev omsmeltet til lokale økser derhjemme, fortæller hun.

handelsforbindelser i Nordeuropa omkring år 2000 f.v.t.  bronzzealderen

Model af de formodede handelsforbindelser i Nordeuropa omkring år 2000 f.v.t. Rav blev byttet for tin- og kobbergenstande i Nordtyskland og på de britiske øer. (Illustration: Nørgaard & Vandkilde et al., 2019)

De tyske mellemmænd

Den tyske handelsforbindelse har formentlig bestået af den såkaldte Aunjetitz-kultur.

Aunjetitz-kulturen var en tidlig bronzealderkultur (2100-1600 f.Kr.), opkaldt efter en gravplads ved byen Aunjetitz (Únětice) nær Prag i Tjekkiet.

Fund fra begyndelsen af perioden har stenalderpræg med kun få genstande af kobber og guld, men omkring 2000 f.Kr. opstod et socioøkonomisk centrum i Mellemtyskland med særdeles rigt udstyrede stormandsgrave og opsigtsvækkende offerfund med et stort antal våben, redskaber og smykker af guld, kobber og bronze.

Sådanne genstande blev blandt andet eksporteret til Danmark og Skåne.

Helle Vandkilde fortæller, at rav har været en vigtig eksportvare i handlen om de dyrebare bronzegenstande. »Vi kan nemlig se hvordan store perlekæder af rav på samme tidspunkt
dukker op i både tyske og britiske pragtfund,« siger hun.

(Kilder: Helle Vandkilde og Den Store Danske)

Bly afslører metallets fødested

Forskerne har brugt to forskellige kemiske analyser til at finde ud af, hvor metallet i de danske fund stammer fra.

  1. Den ene er mineralske sporstoffer, som man finder ved at bore et hul i genstanden og tage røntgenbilleder af den mineralske sammensætning.
  2. Den anden metode er en såkaldt bly-isotopmåling. Når bjerge dannes, opstår der nemlig mineraler, såsom bly. Bly er en isotop, hvilket vil sige, at bly findes i forskellige udgaver med forskellig masse, selvom der er tale om samme grundstof.

»Blyets værdier fastfryses, når det dannes, og da der findes bly i kobber, kan man derfor i økserne se, om den isotop, der er til stede, stemmer overens med andre målte isotoper fra kendte kobberkilder. Det er en slags kemisk fingeraftryk,« fortæller Heide Wrobel.

Hun fortæller desuden, at der efterhånden er opbygget et godt kendskab til isotopværdierne i især Europa, men også Mellemøsten og Asien.

»Men der er også bjerge, vi ikke kender værdierne for, og derfor kan vi ikke sige med 100 procent sikkerhed, hvor metallerne kommer fra - men vi var i stand til at udelukke næsten alle andre mineområder, vi kender fra Bronzealderen.«

En stor nordisk metaløkse fundet ved Pile i Skåne lige syd for Malmø. Bemærk rillerne langs æggen og øksens form med udsvajet æg, der er typisk for skandinaviske økser. Øksen er 21 cm lang og vejer 900 gram. (Foto: Ola Myrin / Historiska Museet Stockholm & Helle Vandkilde)

Smeltede økser om

Målingerne viste, at hele 84 procent af kobberet i de danske økser, havde værdier som stemte overens med kobber fra malmbjerge i Slovakiet.

Forskerne har desuden kun fundet færdige genstande i Danmark, og dermed ingen barrer af rent kobber eller tin. Derudover fandt forskerne også, at langt de fleste metalgenstande fundet i Danmark var blevet støbt om.

»Det vil sige, at man har handlet med færdige genstande. For eksempel britiske økser, som lokalbefolkningen efterfølgende har smeltet om, så de fik et mere nordisk præg,« siger Helle Vandkilde.

Det kan måske undre i dag, hvorfor man ikke bare har handlet med rent kobber og tin, fremfor færdige genstande som økser, når lokalbefolkningen alligevel smeltede øksen om.

»Det skyldes måske, at de, som har handlet, ikke har kendt kendt til barremetal, mens funktionen og værdien af en økse er meget nem at forstå og forholde sig til,« siger Heide Wrobel.

Samling af norske økser fundet i Pile i Skåne. Øksen til højre i midterste række er dog en britisk økse. Læg mærke til rillerne langs æggen, der er typisk for de skandinaviske økser ifølge Heide Wrobel og Helle Vandkilde. (Foto: Ola Myrin / Historiska Museet Stockholm & Helle Vandkilde)

Den gyldne bronze

Når tin og kobber smeltes sammen under de rigtige forhold, normalt en fordeling på cirka 10/90, opnår man et gyldent metal kaldet bronze. Derfor har det krævet en vis viden at starte med at lave bronzegenstande. 

Men for skandinaverne har det i ligeså høj grad handlet om kontakter i udlandet. Kobber findes nemlig ikke naturligt i Danmark.

Derfor var de sydlige skandinavere afhængige af handelsalliancer for at kunne tage del i den første metalalder.

Selvom der findes kobber i Sverige og Norge, er sporstoffer og blyisotop-signaturer her meget forskellige fra det kobber, der blev brugt i bronzealderen.

Den nordiske bronzealder starter i Danmark og Skåne og spreder sig herfra til Mellemskandinavien. Nordskandinavien fik aldrig en
bronzealder.

(Kilder: Helle Vandkilde og Heide Wrobel)

Øksens udseende havde stor betydning

Hver gang man smelter en metalgenstand om, sker der et tab af det ellers dyrebare metal, så forskerne har også undret sig over, hvorfor man absolut ville smelte de færdige genstande og støbe sine egne.

»Det virker som om, det har været vigtigt at have sine egne genstande. Der har i forvejen været prestige i at have bronzegenstande, og dens sociale identitet har måske endda været vigtigere end materialet i sig selv. Man kan se, at alle kulturgrupper har deres egne stilmæssige variationer på det her tidspunkt,« siger Heide Wrobel og tilføjer:

»Økserne fra de britiske øer er ofte dekoreret med geometriske former, mens de danske og skandinaviske gør brug af mere naturlige former såsom riller og facetter langs æggen.«

Derudover handler omstøbningen også om at give øksen de rette brugsegenskaber, siger Helle Vandkilde:

»Økserne har formentlig været brugt til at fælde træer og til at kolonisere nye områder, og de danske økser er typisk meget brede i æggen, ligesom de britiske, mens de centraleuropæiske er smallere.«

Forsker: bekræfter og forfiner arkæologiske fund

Flemming Kaul, der er seniorforsker og forsker i bronzealderen på Nationalmuseet er meget begejstret over det nye studie.

»Det er vældig interessant. Resultaterne bekræfter de teorier, vi har haft om handelsvejene, men derudover viser de kemiske analyser også, hvilke miner selve kobberet kommer fra,« siger han.

Man kan for eksempel se, at kobberminer i Wales har spillet en stor rolle i begyndelsen af bronzealderen, men at de får mindre betydning senere hen, hvor der også kommer kobber fra Centraleuropa.

»Det betyder, at vi nu kan forfine handelsvejene og komme nærmere ind på bestemte centrale punkter,« slutter Flemming Kaul.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.