Mere sandsynligt er det, at han ville svare ‘stålalderen’, for på det tidspunkt var stålet et nyopdaget, revolutionerende materiale, som formentlig har haft stor betydning for arbejds- og hverdagsliv i datidens Danmark.
Vikingetiden siges at starte i år 800 og vare til 1050.
Navnet 'vikingetid' blev opfundet af arkæolog og historiker J. J. A. Worsaae i årene efter 1864, og menes at stamme fra en eller flere af følgende ting:
- Det latinske vicus, der anvendtes om de handelscentre, der blomstrede i 700-tallet, som vikingerne med forkærlighed overfaldt.
- Ordet vik, eller vig, fordi man mente, at vikingeskibene lå på lur i vige.
- Det oldnordiske vigja, der betyder at dræbe eller slå ihjel.
Kilde: Henriette Lyngstrøm.
Læs mere i debatindlægget Vikingetiden burde hedde stålalderen
Hovedårsagen er dog ifølge Henriette Lyngstrøm, at navnet ‘vikingetid’ gør mere skade end gavn for arkæologerne.
»Kunne lige så godt hedde Søren«
Forslaget får dog ikke ligefrem stående ovationer fra ph.d. i arkæologi og forskningschef for Museum Sydøstdanmark, Jens Ulriksen.
»Jeg er mere interesseret i, hvad det er for en periode, og hvornår den starter og slutter, end hvad den hedder. Desuden er vikingetiden som begreb jo et rigtig godt brand. Det er der ingen grund til at ændre,« siger Jens Ulriksen.
Stål havde stor betydning i vikingetiden
Han er dog enig i, at stålets indtog i Danmark i nogen grad fungerer til at definere perioden, fordi det tager udgangspunkt i lokale, danske forhold. Det mangler nemlig generelt i definitionen af vikingetiden, mener han.
Derfor mener han, at idéen med at basere navnet på et arkæologisk materiale er fornuftig nok, men sandsynligvis ikke noget, der vil slå igennem.
»Navne på tidsaldre er blot analytiske kasser«
Stålalderen har heller ikke meget hjælp at hente hos kollegaen Andres Dobat, der er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet.
Alligevel mener Andres Dobat, at der er problemer forbundet med begrebet ‘vikingetiden’. Han mener, at perioden nyder så stor en stjernestatus i samfundet, at vi går glip af en masse spændende viden om andre tider.
Kærligheden til vikingetiden er manisk
Netop derfor er der ifølge Andres Dobat ikke brug for et nyt navn til perioden, men snarere for et mere realistisk, afbalanceret forhold til den.
Vikingetiden hedder først og fremmest 'vikingetiden’ i Skandinavien, men også i Tyskland, Polen og England – og derfor også i USA – bruges betegnelsen.
I store dele af Europa kalder man perioden ‘tidlig middelalder’, som begynder med romerrigets sammenbrud i starten af det første årtusind og varer til omkring år 1.000, og dermed indeholder vikingetiden uden at betegne den særskilt.
Generelt er der ikke særlige, nedskrevne regler for, hvordan man navngiver tidsperioder.
Kilde: Andres Dobat
Derfor mener han, at forslaget er vigtigt, fordi det netop bringer diskussionen om tidsperiodens særstatus op.
Vikingetiden er et par varme sokker
Af samme grund plejer Andres Dobat at starte sine lektioner for arkæologistuderende med en introduktion til vikingetidens historiske oprindelse. Hele hypen startede nemlig i 1800-tallet, hvor man fandt på navnet, fortæller han.
Det er dog ikke nødvendigvis noget problem, mener Jens Ulriksen, som faktisk er en smule træt af lige præcis den del af diskussionen, som ifølge ham har cirkuleret i arkæologkredse i flere år.
Hvis folk er interesserede i vikingetiden, er det bare positivt, mener han.
Urealistisk at ændre navnet - måske
Nationalromantik eller ej, så er Henriette Lyngstrøm faktisk selv enig med sine kolleger i, at navneændringen ikke er ret realistisk. Men derfor synes hun stadig, ligesom Andres Dobat, at diskussionen er vigtig.
Alligevel har Henriette Lyngstrøm stadig et spinkelt håb om en stålalder: