Er der reelt en ny milliard til grøn forskning? Hvad sker der med omprioriteringsbidraget? Og bliver der skåret på forskningsformidling?
Regeringen fremlagde onsdag sit forslag til en ny finanslov med titlen 'Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid'.
Men hvad betyder udspillet - hvis det bliver vedtaget - for forskningen og livet på universiteterne i Danmark?
Det har vi her på Videnskab.dk lavet en oversigt over.
Bliver forskningsformidlingen skåret?
Vi starter med et punkt, der ikke har været så berørt i andre medier.
Budgetposten ‘Forskningsformidling’ bliver ændret fra 10,2 mio. kr. i 2019 til 5,2 mio. kr. i 2020, fremgår det i regeringens finanslovsudspil.
Altså tilsyneladende en halvering af det nuværende tilskud, der gives til en række formidlingsaktiviteter om videnskab.
Det har skabt forvirring på blandt andet Twitter, hvor brugere undrer sig over, hvorfor man har valgt at skære i forskningsformidling.
Men Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Videnskab.dk, at der ikke er tale om en besparelse, men derimod en regnskabsteknisk ændring.
Man har nemlig rykket rundt på nogle ting, men den samlede bevilling til forskningsformidling kommer også til at ligge på 10,2 millioner kroner næste år, lyder det fra ministeriets presseafdeling.
Læs mere om det i artiklen 'Forvirring efter finanslovsforslag: Midler halveret i afsnit om forskningsformidling'.
S bruger det samme på forskning, som VLAK gjorde
Regeringen lægger også op til at lave en 'ny grøn forskningsmilliard', står der i udspillet. Statsminister Mette Frederiksen sagde i forbindelse med udspillet:
»I en årrække har der været sparet på uddannelse og forskning. Det har i mine øjne været økonomisk uansvarligt. For eksempel foreslår vi næste år at bruge en milliard mere på grøn forskning.«
Men ifølge både DR og Ingeniøren er det ikke rigtigt, at regeringen lægger op til at bruge flere midler på forskning sammenlignet med, da Venstre havde nøglerne til statsministeriet.
»Der er ikke én krone mere til forskning end det, regeringen er nødt til at levere ind. Man afsætter præcis den andel af BNP, man er nødt til. Det vil sige, at regeringen ikke prioriterer forskningen højere end den forrige regering.«
Sådan siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og tidligere har været formand for Danmarks Frie Forskningsfond, til DR.
For det er nemlig sådan, at regeringen skal afsætte mindst én procent af BNP til forskning for at leve op til en EU-målsætning, som Danmark har tilsluttet sig.
LÆS OGSÅ: Topchefer til ny regering: Forskning og uddannelse er allervigtigst
Regeringen beskriver i udspillet, at det offentlige forskningsbudget er på 23,7 milliarder kroner, som ifølge regeringen udgør én procent af BNP.
VLAK-regeringen brugte også én procent af BNP på forskning om året i 2016-19, skriver DR.
Selvom det procentmæssigt er det samme, kommer der alligevel til at være et højere beløb i forskningskassen i kroner og ører.
Det skyldes blandt andet, at BNP er vokset, skriver DR. Derfor stiger beløbet med 300 millioner kroner.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger til DR, at regeringen »i den grad prioriterer forskning«:
»I min bog er 300 millioner kroner altså en investering, og vi har tænkt os at bruge dem klogt på grøn forskning, så vi kan nå vores klimamål,« siger hun til DR.
LÆS OGSÅ: Hvad får man for en forskningsmillion?
Sparer 290 millioner på uddannelse
Regeringen lægger op til, at man ikke fastholder det såkaldte taxameterløft. Taxameterløftet er penge, som humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har fået siden 2010.
De penge er ikke med i udspillet til en ny finanslov, hvilket betyder, at de uddannelser skal spare 290 millioner kroner, hvis forslaget går igennem i sin nuværende form.
Det er »skandaløst«, lyder det fra formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.
»Jeg er rystet over, at regeringen den ene dag melder ud, at det nu er slut med besparelser på uddannelse, og den næste dag med et snuptag er klar til at fjerne mange millioner fra samfundsvidenskab og humaniora,« siger Camilla Gregersen i en meddelelse.
Hun fortsætter:
»De to områder har været udsultede alt for længe, og hvis takstløftet ikke bliver forlænget eller allerhelst gjort permanent, vil det medføre flere fyringsrunder, lukning af mange fag og få store konsekvenser for uddannelseskvaliteten.«
Taxameterpenge får universiteterne pr. studerende. For eksempel får humanistiske uddannelse 45.500 kroner per studerende om året.
Socialdemokraten Mattias Tesfaye, der nu er udlændinge- og integrationsminister, sagde før valget, at man ville fortsætte med taxameterløftet.
LÆS OGSÅ: Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik
700 millioner kroner tilbage til universiteterne
I forslaget lægger regeringen op til at droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelse. Det en ordning, som har betydet, at uddannelses- og universitetsområdet har skullet spare to procent om året siden 2016.
Pengene skal ifølge regeringen forslag føres tilbage til institutionerne gennem ‘taksterne og taxameterne’.
»Det giver de enkelte institutioner ro om driftsøkonomien og bedre muligheder for at fokusere på at drive gode uddannelser,« lyder det i forslaget.
Tiltaget kommer ifølge udspillet til at føre 700 millioner kroner tilbage til området i 2020, mens der afsættes 1,3 milliarder i 2021 og 1,2 milliarder i både år 2022 og 2023.
Hvad mere?
Udover de tiltag, der står herover, kan det også nævnes, at regeringen ikke har noget med i udspillet om at ville stoppe det såkaldte uddannelsesloft.
Uddannelsesloftet betyder, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter de har afsluttet deres uddannelse.
Finanslovsforslaget kan læses her. Forslaget er et politisk udspil, der over de kommende par måneder skal forhandles i Folketinget, før finansloven bliver endeligt vedtaget.
LÆS OGSÅ: Ane Halsboe-Jørgensen er ny uddannelses- og forskningsminister
LÆS OGSÅ: Her er dokumentationen for bedste forebyggelse: Cigaretter skal koste minimum 80 kroner pakken
