5:2-kuren. Atkins. Suppekuren.
Hvis du gerne vil tabe dig ved kun at spise udvalgte retter eller fødevarer, er det let at finde tonsvis af slankekure og velmenende råd på nettet. Mange af dem har dog det problem, at du bliver træt af at spise det samme eller tager vægten på igen, så snart du hopper af kuren.
Hvis du hellere vil spise, stort set som du plejer, og også gerne holde vægten i længere tid, kan det være, du skal prøve noget helt andet end de klassiske slankekure.
\ Matematik-kuren kort fortalt
En teknologiforsker har smidt 7 kg på en måned ved aldrig at spise mere, end han har tabt sig siden sidste måltid.
Metoden både overrasker og imponerer fedmeforskere. En enkelt overvejer endda et samarbejde.
En app med kuren udkom i 2017 til iOS.
»Matematisk garanti for vægttab«
Det har en forsker fra Aalborg Universitet i hvert fald haft stort held med. Ved hjælp af relativt simple matematiske beregninger har han tabt 7 kg på en måned – og bagefter holdt sit vægttab uden problemer.
»Metoden kan bruges på lige den kost, man foretrækker, selvom maden selvfølgelig skal være sund, hvis man ikke skal blive fejlernæret. Det er en uangribelig påstand, at hvis man følger den metode, jeg beskriver, har man matematisk garanti for det ønskede vægttab,« erklærer Jakob Stoustrup, professor i reguleringsteori på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet.
Spis mindre, end du forbrænder
Essensen i Jakob Stoustrups selvopfundne slankekur er ganske enkelt at spise og drikke mindre, end din krop forbrænder. Ikke beregnet på energien i hver enkelt element i kosten, men på hvor meget fødevaren eller drikkevaren vejer.
Forsøget viser, at man kan tabe sig, bare ved at spise mindre. Det, synes jeg, godt kan være en inspiration.
Bente Klarlund Pedersen, klinisk professor, Københavns Universitet
Hvis din krop for eksempel har forbrændt 800 gram siden det seneste måltid, skal du spise og drikke højst 799 gram mad i næste måltid; så taber du dig. Hvis du gerne vil tabe dig mere end et enkelt gram, skal du bare spise tilsvarende mindre, lyder ræsonnementet.
GRATIS: Tilmeld dig Videnskab.dk's daglige nyhedsbrev
Jakob Stoustrup havde besluttet sig for at tabe 7,4 kg på 31 dage. Det svarer til, at han skulle tabe sig 239 gram om dagen – eller med andre ord: Spise 239 gram mindre, end der forsvandt ved kroppens naturlige, daglige forbrænding, som ifølge Jakob Stoustrup typisk ligger på 1-3 kg.
»Før hvert måltid registrerede jeg min kropsvægt med en god badevægt og fandt ud af, hvor meget jeg vejede mindre, end hvad jeg måtte veje. Forskellen på de to mål indtog jeg derefter i mad og drikke. På den måde lå jeg efter et måltid på præcis den vægtkurve, jeg havde bestemt mig for på forhånd,« fortæller Jakob Stoustrup.
Professoren gjorde i øvrigt, som han plejede: Dyrkede motion et par gange om ugen, spiste samme slags mad – som han selv beskriver som normal, gennemsnitlig sund kost med blandt andet grønt, kød og fedt, som man nu spiser, hvis man ikke har særlige laster eller vilde vaner. Chokolade og rødvin blev der også plads til.
Spiste meget forskellige mængder mad
Undervejs var der store udsving.
Jakob Stoustrup spiste meget mere mad i dagene efter motion – nogle gange også mere, end han egentlig havde appetit til – for at holde sig inden for rammerne af eksperimentet.
Omvendt spiste han væsentlig mindre dagen efter en hyggelig aften med rødvin med vennerne. Det skyldes, mener han, at han havde indtaget en ekstra energiholdig kost, så hans krop forbrændte mad og drikke i stedet for at tære på fedtvæv. Derfor tabte han sig mindre, end han normalt ville gøre.
Efter 31 dage havde han tabt de 7,4 kg, han havde besluttet sig for på forhånd. Vel at mærke uden på noget tidspunkt at føle sig sulten.
\ Læs mere
Gennemførte slankekur uden at føle sig sulten
»En af grundene til, at man i den vestlige verden kæmper med både overvægt og fedme er måske, at mange mennesker, inklusive jeg selv, har vænnet sig til at spise, også når man ikke længere er sulten.«
»Det sjove i mit forsøg var, at selvom jeg havde ret markant vægttab i den måned, så følte jeg mig faktisk ikke sulten på noget tidspunkt. For jeg spiste hele tiden og varierede kosten. Jeg spiser i forvejen sundt, så jeg fik nok også, hvad jeg skulle have af vitaminer og mineraler, men fordi jeg lå på denne her balance hele tiden, følte jeg mig ikke sulten på noget tidspunkt,« fortæller Jakob Stoustrup.
Jakob Stoustrups lille uvidenskabelige eksperiment er ikke offentliggjort i noget tidsskrift, men beskrevet på en blog. (Opdatering 2021: Den oprindelige blog er taget ned, men Jakob Stoustrup beskriver også teknikken i bloggen 'Matematisk Vægttab')
Det er ikke specifikt understøttet af sundhedsvidenskabelig litteratur, men er baseret udelukkende på matematiske beregninger, som professoren har hentet fra sin hverdag på Aalborg Universitet, hvor han ikke forsker i fedme eller ernæring, men i optimal regulering af tekniske systemer.
Der er givetvis noget fysiologi i mit blogindlæg, som er noget sludder, men det grundlæggende bygger på matematik og reguleringsteori, og den del er fuldstændig korrekt.
Jakob Stoustrup
Alligevel kalder eksperimentet på eftertanke hos Bente Klarlund Pedersen, der er leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og klinisk professor ved Københavns Universitet.
Uvidenskabeligt forsøg vækker opsigt
»Det viser, at vi måske har for lidt interesse for og fokus på, hvad mængderne af mad betyder. Der er en tendens til, at vi tænker, at hvis vi spiser noget sundt, så er det dobbelt så sundt at spise dobbelt så meget. Men det er det jo ikke, hvis man vil tabe sig. Han har spist stabilt og monitoreret sin vægt relativt tæt. Hvis alle gjorde det samme – og tog sig sammen, når vægten var på vej op – kunne man nok undgå mange slankekure,« funderer Bente Klarlund Pedersen.
\ Læs mere
Hun undrer sig dog over, at Jakob Stoustrup kunne justere sit indtag af mad med så korte intervaller, som han beskriver.
»Jeg forstår ikke, at han kan bruge de vægtændringer, han har inden for et døgn, til noget. Dels er der unøjagtigheder i vægten. Dels er det jo afhængig af, om han for eksempel har spist meget kulhydrat, for det vil binde meget vand. Det er lidt interessant. Jeg kan kun forstå det ved, at han må spise meget stabilt i forhold til, hvordan hans sammensætning har været af kulhydrat, fedt og protein hen over døgnet,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Inspiration kommer fra elektriske systemer
Succesen med matematikkuren overrasker dog ikke Jakob Stoustrup selv.
Fra sit daglige arbejde har han set et utal af elektriske systemer, som bruger såkaldt tilbagekobling. Det betyder, at man justerer input i forhold til det output, der kommer fra apparatet.
Du kender det fra maskiner omkring dig. Når flyet flyver på automatpilot, bliver hastighed, rute eller højde nøje registreret, og maskinen regulerer – justerer – ud fra input og målinger, der bliver lavet. Princippet gælder, selvom ydre forhold som vindhastighed ændrer sig.
Ifølge Jakob Stoustrup fungerer vindmøller, kraftværker, el-nettet, motorer, pumper, bygninger, termiske systemer og indeklimasystemer efter fuldstændig samme princip: Tilbagekobling.
Et vægttab på 7 kg svarer til næsten 10 procent. Det er stærkt, hvis han kan holde det. Og som metode til at tabe sig, er den én af mange, som man sagtens kan bruge.
Lars-Georg Hersoug, fedmeforsker, Københavns Universitet
Du bruger samme princip, når du kører bil. Så er du regulatoren, der sørger for tilbagekobling. Du holder øje med speedometeret og omgivelserne og justerer kursen og trykker på speederen i forhold til andre biler.
Pointerne i eksemplerne er, at så længe tilbagekobling er slået til, så fungerer systemet, uanset hvor indviklet det i øvrigt er sat sammen – fordi input bliver justeret i forhold til output.
»Jeg arbejder normalt ikke med ernæring, men jeg ved, hvordan man regulerer et lukket kredsløb. Det var den simpleste måde at gå til det på for mig. I stedet for at se på alle mulige biomarkører, har jeg kun set på, hvad der går ud og ind af vægt. Det virker,« siger Jakob Stoustrup.
»Virkelig sjovt«, hvis det kan bredes ud
Overlæge Jens-Christian Holm forsker blandt andet i, hvordan man bedst får børn og unge til at tabe sig.
Han er ligesom Bente Klarlund forundret over Jakob Stoustrups effektive slankekur. Ikke mindst, at den totalt tilsidesætter normalt vigtige hensyn til, hvordan kroppen på meget kompleks vis regulerer vægten op og ned.
Men samtidig har han svært ved at slippe den tanke, at Jakob Stoustrup kan have fat i noget.
»Jeg kan godt lide, at han laver meget grove generaliseringer. Forskning fokuseret på fødevarer, energiprocenter, proteiner, fedtstoffer og kulhydrater har ikke givet nogen former for gennembrud i forståelsen af behandling af svær overvægt.«
»Teoretisk set kunne han godt have fat i noget, og det kunne virkelig være sjovt, hvis han har. Så kunne patienterne selv regulere deres indtag,« spekulerer Jens-Christian Holm, leder af Enheden for overvægtige børn og unge og Den Danske Biobank forBørn og Unge med Overvægt, begge under Børneafdelingen på Holbæk Universitetshospital i Region Sjælland.
Fedmeforsker vil måske samarbejde
Ifølge Jens-Christian Holm kan der være forskel på at styre en krop som Stoustrups, der ikke er synderlig overvægtig i udgangspunktet, og så vægten hos børn, som er meget overvægtige – og hvor man også skal tage hensyn til, at de skal vokse.
»Men det er meget interessant og potentielt værd at arbejde videre med. Måske kunne man bruge principperne i de studier, vi laver, så jeg vil gerne tale videre med ham,« erklærer Jens-Christian Holm.
Matematikkur gav bedre føling med kroppens behov
Jakob Stoustrup beretter, at han også har fået let ved at styre kiloene på sidebenene, efter han gennemførte eksperimentet i august 2016. Han bekræfter, at han populært sagt er kommet i bedre kontakt med sin krop.
»Jeg vejer mig ikke længere ved begyndelsen af hvert måltid og vejer ikke mine måltider, men jeg holder mig alligevel inden for et par hundrede gram af den vægt, jeg havde sat mig for at have.«
»Ved bare at veje mig en gang imellem og have en fornemmelse, som jeg nåede at oparbejde i løbet af de 31 dage, kan jeg nu stort set forudsige ud fra, hvad jeg har spist, hvad jeg vejer på et givent tidspunkt,« siger han.
»Ingen ulemper« ved kur med tilbagekobling
Jakob Stoustrup mener, at det er med til at understrege, at han er på sporet af en effektiv og god måde at tabe sig på. Faktisk har han ikke oplevet en eneste ulempe ved slankekuren ved hjælp af tilbagekobling.
»Tværtimod oplevede jeg, at det var overraskende let, fordi tilbagekobling gør, at kroppen hele tiden er i balance.«
»Men man kan selvfølgelig sige, at det er en metode, der ser helt bort fra kostsammensætning, ernæring osv., og derfor er det en metode, der forudsætter, at man grundlæggende spiser sundt, så man ikke bliver fejlernæret eller forværrer et eksisterende sundhedsproblem. Den egner sig på den måde til i forvejen raske mennesker,« mener Jakob Stoustrup.
Andre kan få svært ved at gøre det samme
Fedmeforsker Lars-Georg Hersoug tror, at et afgørende element i succesen er, at Jakob Stoustrup har syntes, det var og er sjovt at følge sin vægt minutiøst.
»Det er en mulighed, at fordi han er så interesseret i teknikken, så holder han sig også motiveret for at holde vægten.«
»Derfor tvivler jeg også på langtidsperspektivet i det for det store flertal af danskere,« siger Lars-Georg Hersoug, postdoc på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet.
App på vej
Interesserede kan dog snart få hjælp til at holde vægt og motivation på rette spor.
Jakob Stoustrup meddeler, at han er gået i gang med at omsætte de online-regneark, Google Sheets, han har brugt til at lægge sin egen vægtudvikling i rammer, til apps til både iPhone og Android.
(Red. 4. februar 2021) Jakob Stoustrups app WeightCtrl udkom i 2017 og kan downloades til iOS. Jakob Stoustrup har også skrevet en guide til at bruge app'en.
