I maj 2016 kom folketingspolitiker Søren Espersen (DF) for skade at kalde Barack Obama for USA’s første negerpræsident. Senere fjernede Statens Museum for Kunst ordet ’neger’ fra titler og beskrivelser af museets værker.
Begge hændelser har skabt voldsom debat. Nogle støtter Søren Espersens ordvalg. Andre hylder museet for at skille sig af med ordet.
Spørg Videnskaben har tidligere undersøgt det lille ord, der er genstand for så mange følelser. Det kan du læse om i artiklen Hvorfor må man ikke sige neger?
Læserkommentarerne under artiklen afslører, at der hersker stor uenighed om, hvorvidt ordet ‘neger’ i sig selv er stødende, og at det kan være svært at finde et passende udtryk, der erstatter ‘neger’.
Den udfordring tager Spørg Videnskaben op nu.
For findes mon en betegnelse, som dækkende, mundret og ikke-anstødeligt beskriver personer, som har mørk hud, kruset hår, og som fortrinsvis har sit genetiske ophav i det subsahariske Afrika eller Sydamerika?
Intet godt erstatningsord for neger
Det korte svar er nej. I hvert fald når man konfererer Dansk Sprognævn.
»Lige nu findes der simpelthen ikke et godt ord. ’Neger’ går ikke. ’Sort’ er også problematisk, fordi det er ved at antage de samme negative konnotationer, som neger har. Man kan prøve at lave formuleringer som ’person med mørk hudfarve’, men det bliver noget miskmask, uanset hvad man kaster sig ud i,« siger Eva Skafte Jensen, dr. phil. og seniorforsker ved Sprognævnet.
»Hvis man er i en situation, hvor man skal beskrive en person, vil jeg foreslå, at man refererer til vedkommendes ophavsland. Har man ikke den information, og kan man ikke få fat på den, ja, så er man på den,« uddyber hun.
LÆS OGSÅ: Forsker: Nej, det er ikke okay at sige neger
Sort er lidt bedre end neger
Eva Skafte Jensen fortæller, at i mangel af bedre er ordet ’sort’ formentlig det bedste alternativ.
Den holdning deler Marie Maegaard, der er lektor og leder af Københavns Universitets Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier.
»Mange bruger ordet sort. Det er ikke et ord, som tages særligt ilde op i øjeblikket, men det kan sagtens udvikle negative konnotationer (værdiladninger, red.).«
Betegnelsen sort kan nemlig være med til at sætte folk i kasser, fortæller hun.
»Når man bruger sådan et ord, så har man sagt, at der er raceforskelle mellem mennesker, og det er der ikke ret mange, som har lyst til at sige. Men det gør man faktisk, når man opdeler folk i for eksempel en sort og en hvid kategori.«
Tre alternativer til neger
Så ’neger’, og muligvis ’sort’, inddeler folk i kategorier, man måske ikke har lyst til at lave. Men hvad gør man så?
Rikke Andreassen, der er lektor i kommunikation på Roskilde Universitet har tre svar på, hvilket ord hun selv bruger.
»Hvis det er i en personlig interaktion, så spørger jeg, hvor vedkommende kommer fra. Hvis jeg beskriver personen i forskningssammenhæng, bruger jeg ordet ’racialiseret’. Det betyder, at personen er blevet gjort til en race, og dermed rummer ordet den historiske betydning. Hvis det er en person, jeg skal beskrive over for andre, vil jeg bruge ordet ’sort’,« siger Rikke Andreassen og tilføjer:
»Men kun indtil den dag, der er en, som siger til mig, at vedkommende ikke vil kaldes det.«
Politisk korrekthed har taget overhånd
Men det er et problem, når ord som ‘neger’ og ‘sort’ bliver tabubelagt, mener Michael Ejstrup, der er sprogforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Vi har brug for kategorier til at kunne navigere i en kaotisk verden. Livet går ud på at navigere i kaos, og dertil har vi sproget som hjælpemiddel. Men det bliver vanskeligt, når det konstant kræves, at vores ordforråd indskrænkes,« siger Michael Ejstrup.
Han kalder opgøret med ord som neger for nypuritansk meningstyranni.
»Der er skabt en situation, hvor politisk korrekthed har taget overhånd. Det indebærer, at når man har ord for etniciteter, køn og andre ting, så kommer der straks en horde af nypuritanere og siger, at det må man ikke bruge. Jeg gætter derfor på, at bestræbelsen på at finde et ord, der ikke krænker nogen, er en umulig opgave,« siger Michael Ejstrup.
LÆS OGSÅ: Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere
Neger kommer fra det latinske ord niger
Michael Ejstrup mener selv, at ordet ‘neger’ sagtens kan bruges.
»Ordet kommer fra det latinske ’niger’ og betyder sort, og det har spredt sig ud i de europæiske sprog i forskellige former. Indtil for ganske nylig var vi enige om, at neger var en neutral betegnelse for en person med en mørk hudfarve, og jeg kan ikke se problemet i det.«
Marie Maegaard er uenig i, at ordet ’neger’ er neutralt:
»Ordet har rødder i kolonialismen, hvor koloniherrer beskrev de indfødte som ’negroes’. Men det handler også om magtrelationer. Hvis der er en befolkningsgruppe, som føler, at et ord, som er møntet på dem, er nedværdigende, så er det et problem. Uagtet hvad de, der bruger ordet, må mene om det.«
Sprogopfattelser i konflikt
Og her er vi måske ved debattens kerne: opfattelsen af sprogets rolle. Der er forskel på, om man opfatter sprog som noget, der konstruerer virkeligheden, eller som noget, der afspejler virkeligheden.
Rikke Andreassen mener, at sproget har evnen til at opretholde og nedbryde strukturer i samfundet.
»Når den dominerende magt, som historisk er de hvide europæere, definerer ordet ’neger’ – der historisk er brugt af netop hvide til at undertrykke – så påvirker det modtageren anderledes, end hvis modtageren selv har defineret begrebet. Derfor ser jeg det som en positiv ting, at der er en kritisk masse af borgere, som opponerer mod betegnelsen. Det er med til at demokratisere debatten.«
Michael Ejstrup har en anden opfattelse.
»Sproget er ikke mere end et middel til at kunne tale om ting og hændelser i vores verden. Ord er bare ord, de har ingen betydning i sig selv. Derfor gør det ingen forskel, om man bruger ordet ’neger’, ’sort’ eller ’person med mørk hud’, fordi det er den samme person, man taler om. Det eneste, det bevirker, er en tilsløring af debatten. Vi skal kunne diskutere elementer i vores samfund, og til det har vi brug for et solidt, sprogligt fundament,« siger han.
LÆS OGSÅ: Ti politisk ukorrekte sandheder om mennesket
Vi finder aldrig et neutralt ord
Spørgsmålet er, om vi nogensinde finder et dækkende udtryk, som bliver ved med at være acceptabelt, eller om alle versioner af udtryk med tiden vil lide ordet ‘negers’ skæbne. Alle eksperterne er enige i, at det bliver svært.
Ifølge Eva Skafte Jensen er der faktisk på nogle områder en tendens til, at ord har en levetid på cirka 30 år.
»Jeg forestiller mig, at vi vil kunne se et nyt begreb vinde popularitet snart. Ordet ’brun’ er så småt begyndt at vinde indpas. Min prognose er dog, at uanset hvor dækkende og korrekt det er, så vil det, som de andre ord, på et tidspunkt igen antage negative konnotationer og blive udskiftet,« siger hun.
Michael Ejstrup deler den prognose:
»Debatten om ordet ’neger’ afspejler, at vi er kørt af sporet, fordi problemet ikke ligger i sproget, men uden for sproget. Der er en problemstilling, vi har berøringsangst overfor. Denne angst har rødder i et nypuritansk meningstyrranni, hvor man kaster sig over et ord og tror, at man kan løse problemet ved at fjerne ordet ’neger’ fra sproget. Historien har vist os adskillige gange, at så let er det ikke.«
Husk på velvillighedsprincippet
Om den fremtidige kamp om ordene bliver lige så ophedet som den nuværende, må guderne vide, men der er ting, vi bør efterstræbe, når vi bruger sproget, siger Marie Maegaard:
»De fleste sprogforskere bekender sig til det dialogiske perspektiv, som går ud på, at både afsender og modtager er med til at bestemme, hvad ordene betyder. Som afsender har man et ansvar for at sætte sig ind i, hvordan modtageren vil afkode ordene.«
Men det er vel per definition umuligt at vide præcis, hvad modtageren vil finde krænkende?
»Det er sandt, og modtageren kan ikke vide, hvad afsenderen har tænkt. Men der må man tage afsæt i alle de ting, vi ved om verden, og de diskurser, der findes,« siger Marie Maegaard.
Eva Skafte Jensen understreger, at ansvaret ligger hos både modtager og afsender, og hun introducerer et nyt begreb: velvillighedsprincippet.
»Velvillighedsprincippet går ud på, at man prøver at forstå folk så velvilligt som muligt. At man ikke i udgangspunktet er i forsvarsposition og klar til at tillægge sin samtalepartner alle mulige dårlige intentioner. Det vil formentlig gavne debatten, hvis alle prøvede at følge det princip.«
Med den opfordring takker vi forskerne for deres oplysende svar – omend vi stadig står uden den brilliante ide til, hvad man skal kalde en person fra Afrika eller Sydamerika. Hvis du har nogle gode forslag, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet herunder. Hvem ved? Måske du grundlægger et ord, som bliver brugt af alle i de næste 30 år.
Husk, at du kan kaste dig over vores andre artikler til Spørg Videnskaben, og at du selv kan sende os spørgsmål ved at skrive til sv@videnskab.dk, hvis der er noget, du går og undrer dig over.
LÆS OGSÅ: Negermanden – et rigtigt familie-hit