Livet efter døden opfattes på mange forskellige måder

Der er enorme forskelle i religiøsitet bare inden for den vestlige verden.

Som en simpel måde at finde ud af udbredelsen af religiøs tro har man spurgt repræsentative udsnit af befolkningen i adskillige vestlige lande, om de 'tror, man kommer i himlen, når man dør'.

I USA svarer 85 procent ja til dette spørgsmål, mens det i Danmark kun er 11 procent, der svarer ja. Disse to lande repræsenterer da også yderpunkterne mellem høj og lav religiøsitet i den vestlige verden. Stort set alle andre lande ligger et eller andet sted i mellem disse yderpunkter.

I Canada er der cirka 40 procent, der svarer ja til det omtalte spørgsmål. Dette antal svarer meget godt til gennemsnittet af alle vestlige lande, så på den baggrund er det interessant at se nærmere på, hvad folk i Canada mere præcist tror, der sker efter døden.

Det har to canadiske forskere for nylig undersøgt ved at spørge 500 mennesker fra vidt forskellige trossamfund om deres forestillinger om, hvad der sker i 'det hinsides', når de dør.

Fem forestillinger om det hinsides

Forskerne havde på forhånd opstillet en teori om, at der rent logisk kunne forekomme fem forskellige typer af forestillinger om, hvad der sker efter døden.

For det første er der dem, der ikke tror på noget som helst liv efter døden. For det andet er der fire grupper, der tror på en eller anden form for liv efter døden.

Disse fire grupper opstår ved de fire mulige kombinationer af to opdelinger mellem henholdsvis at tro på et kropsligt eller ukropsligt liv efter døden og tro på en videreførelse af egen identitet eller tab af egen identitet.

De fire kombinationer er følgende:

Kroppen genopstår med egen identitet. Denne opfattelse svarer til den oprindelige kristne tanke om »kødets opstandelse«. Kroppen genopstår uden egen identitet. Dette svarer til reinkarnations-tanken (f.eks. i buddhismen), hvor man altså godt nok genopstår, (eventuelt som et dyr), men ikke selv ved, at man gør det. Livet efter døden er uden krop, men med bevidsthed om egen identitet: Denne opfattelse svarer til ideen om, at »sjælen« forlader det døde legeme, og fortsætter med at eksistere, så man stadig efter sin død ved hvem man selv er, selv om man nu kun er en sjæl uden krop. Denne tanke findes også til en vis grad i den kristne tro, og den er udbredt i flere andre trosretninger. Efter døden er der hverken krop eller personlig bevidsthed, men en eller anden fælles bevidsthed. Denne opfattelse optræder især i forskellige østlige religioner, der taler om, at vores bevidsthed efter døden fortsætter i en fælles 'kosmisk bevidsthed' uden dog at bevare vores personlige identitet.

Hvor meget tror man?

For at finde ud af hvilken af de fem forskellige opfattelser, der gjorde sig gældende hos de 500 personer i undersøgelsen, udformede forskerne et ganske omfattende spørgeskema om alle mulige idéer om et liv eller ej efter døden.

Spørgsmålene var grupperet således, at de i princippet handlede om hver af de fem beskrevne grundlæggende forskellige opfattelser, således at man for hver af de 500 personer kunne »score«, hvor meget de troede på hver af de fem teorier om et liv efter døden.

De 500 personer havde oplyst deres religiøse tilhørsforhold, og det viste sig, at 129 var katolikker, 111 protestanter, 130 var agnostikere, (der mente, at man ikke kunne vide noget om guds eksistens eller et liv efter døden), 54 var ateister (der mente, at man godt kunne vide, at der ikke var noget liv efter døden), 26 var muslimer og resten var hinduer, buddhister m.v.

De sidstnævnte hinduer og buddhister troede mest på reinkarnation og på et personligt åndeligt liv efter døden. De kristne troede mest på et personligt åndeligt liv efter døden, men måske lidt overraskende ikke særlig ofte på kødets genopstandelse.

Kan forbedre sin skæbne

Mere overraskende var det måske også, at det inden for alle disse religiøse grupper var ganske mange, der slet ikke troede på noget liv efter døden, men denne opfattelse - at alt slutter ved døden - var naturligvis særlig udbredt hos agnostikerne og de ateistiske personer i undersøgelsen.

Udover at spørge om forsøgspersonernes mening om et liv efter døden blev de også spurgt, om de mente, at ens opførsel på jorden spillede nogen rolle for, hvordan det gik senere 'i det hinsides', (hvis man troede på noget sådant).

Her viste det sig, at alle de religiøse grupper, kristne, muslimer og buddhister troede ganske meget på, at man i jordelivet kunne forbedre sin skæbne i det hinsides, mens de agnostiske og ateistiske personer kun mente, at man kunne forbedre sin skæbne her på jorden.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.