Ved du, hvad du har til fælles med en zebrafisk?
Begge jeres hjerner rocker med, når MC Hammer kommer på anlægget!
Måske synes du, det lyder helt skørt – men så er det godt, at vi kan give dig syn for sagen, for en australsk forsker og DJ har filmet og hjerneskannet en baby-zebrafisk, mens den nyder en vaskeægte klassiker af en sang.
Men det er altså ikke bare sjov og ballade, for hjernescanninger af dyr har gennem tiden lært os en masse om vores egne hjerner.
Derfor kigger Brainstorm i denne uge nærmere på både rockende zebrafisk, og på hvorfor forsøgsdyr er så vigtige for forskningen – og for dig og mig.
Vi ligner dyrene, mere end vi aner
Ja, den er altså god nok.
Zebrafisk reagerer, når de hører beatet i MC Hammer-hittet Can’t Touch This.
Det har den australske forsker og DJ, Rebecca Poulsen (BeXta, når hun vender plader), fundet ud af i et nyt studie.
Se, hvordan det ser ud, i Rebeccas eget tweet her:
Rebecca Poulsen har fanget en baby-zebrafisk i en klump gele og skannet dens hjerne ved hjælp af den nye teknologi Calcium Imaging, mens hun spillede både MC Hammer og et af sine egne numre for den lille fisk.
Rebeccas techno-nummer får også sat godt gang i zebrafisken, og det ser ud som om, dens nerveceller reagerer på både stemmer og trommer:
Studiet er mere end bare enormt sjovt og fascinerende, for ifølge David Woldbye, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, deler vi 70 procent af alle vores gener med zebrafisken.
Og ud af alle de gener, som har med sygdomme at gøre, er tallet endnu højere – nemlig 82.
Derfor kan dyr som zebrafisken gøre os klogere på de sygdomme, vi selv bærer eller er i risiko for at udvikle.
Ifølge David Woldbye er bananfluer, zebrafisk og mus tit ganske afgørende, når ny en behandling udvikles og afprøves.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.
Mus kan lide af angst og ADHD
Hvis du spørger David Woldbye, så er rotter og mus helt i top på listen over fede forsøgsdyr.
Og de er da også de mest brugte i hele verden.
Vi har nemlig enormt meget til fælles med de små gnavere – ja, de har faktisk alle de samme hjerneregioner som os mennesker.
Det betyder ifølge David Woldbye, at mus også kan have ADHD og blive angste og deprimerede – og det er faktisk noget, han selv beskæftiger sig en masse med i sin forskning, hvor han bruger samme teknik som forsker/DJ Rebecca Poulsen.
Og sidder du nu og tænker: ‘Jamen, hvorfor skanner vi ikke bare en masse mennesker, som har ADHD?’, så er en af forklaringerne, at det er lettere at kigge ind i hjernen på en mus end på et menneske, hvor hjerneskanninger er dyre og kræver samtykke.
Og selvom en mus jo ikke kan beskrive, at den føler sig angst eller depressiv, så kan den vise det på forskellige måder.
David Woldbye fortæller blandt andet, at man kan måle, hvor angste mus er, ved at placere dem i en såkaldt ‘Elevated plus maze’. Det er en labyrint, hvor dele af labyrintens stier har vægge, mens andre stier i labyrinten er uden vægge – hvis en mus er angst, vil den holde sig til de dele af labyrinten, der har vægge.
Hvordan alt det hænger sammen, og hvorfor det er så vigtigt for os mennesker, at vi har forsøgsdyr, som ligner os, kan du høre meget mere om i ugens afsnit af Brainstorm!
