To jordlignende planeter kan have temperaturer, der tillader liv
Indre varme kan sikre behagelig temperatur på planeter ved stjernen TRAPPIST-1, viser nye beregninger.
Trappist-1 planeter solsystemer rummet rumfart exoplaneter beboelige jorden 2 liv vand

Et par af planeterne omkring stjernen TRAPPIST-1 kan huse liv. (Illustration: ESO/N. Bartmann/spaceengine.org)

Et par af planeterne omkring stjernen TRAPPIST-1 kan huse liv. (Illustration: ESO/N. Bartmann/spaceengine.org)

De syv planeter omkring stjernen TRAPPIST-1 har tiltrukket sig en del opmærksomhed blandt astrofysikerne siden opdagelsen for et år siden.

Alle planeterne er nemlig omtrent på størrelse med Jorden, og det store spørgsmål er så, om en eller flere af dem kan huse levende organismer.

Det er ikke helt umuligt, viser et nyt studie, der bliver publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Temperaturen skal være lige tilpas

Skal en planet være beboelig, må den hverken være for varm eller for kold. Livet trives bedst ved temperaturer, hvor vand kan være flydende, så det nytter ikke med planeter, der er evigt dybfrosne eller har en overflade af flydende stenmasse eller en atmosfære, hvor drivhuseffekten er løbet løbsk.

Nu har astrofysikere fra USA, Ungarn og Australien forsøgt at beregne temperaturen på TRAPPIST-1-planeterne, der kredser rundt 39 lysår herfra. Ud fra en ny model har de fundet frem til, at to af planeterne kan have den rette temperatur til liv.

»Det er et meget spændende studie. Selvom der er usikkerhed indbygget, så giver det rigtig god mening at lave disse vurderinger, som også viser, at beboeligheden af de enkelte planeter afhænger af mange ting,« fortæller Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Du vil helst være på planet d eller e

Exoplaneter navngives efter deres stjerne efterfulgt af et bogstav, så den inderste planet om TRAPPIST-1 hedder TRAPPIST-1b, den næste 1c og så videre ud til h.

Trappist 1 størrelser planeter exoplaneter jorden rummet rumfart astronomi

De syv planeter er alle omtrent så store som Jorden. Tegningen her viser deres indbyrdes størrelse, men er i øvrigt ikke målfast. (Illustration: NASA/R. Hurt/T. Pyle)

I første omgang mente astrofysikerne, at planeterne e, f og g kunne være beboelige, idet de har den rette afstand til deres stjerne, siger Hans Kjeldsen:

»I de første studier så man primært på den direkte temperatur og antog en albedo (den del af strålingen fra stjernen, der reflekteres tilbage til rummet, red.) som Jordens. Det gav en løsning til beboeligheden.«

Men den nye analyse ændrer på estimaterne, blandt andet fordi forskerne nu også inkluderer planeternes indre friktionsvarme og den eventuelle sammensætning af dem i analysen.

Det nye bud er, at det nærmere er planet d og e, der er de mest behagelige at opholde sig på.

Tidevandskræfter giver varme

Forskerne har regnet sig frem til, at TRAPPIST-1d kan have et globalt ocean af flydende vand, og geotermisk energi kan give ekstra varme til vandet og sørge for den kemi, der er nødvendig for livets opståen. Planeten er noget mindre end Jorden, men større end Mars.

TRAPPIST-1e er koldere – omtrent som Antarktis – og kan være dækket af is. Det er dog ikke udelukket, at et ocean af flydende vand kan gemme sig under isen, som det også er tilfældet for Saturn-månen Enceladus.

Den indre varme opstår, fordi planeterne deformeres en smule i deres bane rundt om stjernen. Det skyldes varierende tyngdepåvirkning fra stjernen – de såkaldte tidevandskræfter. Deformeringen skaber gnidning i planeterne, og det giver varme.

»Idet kredsløbene er excentriske – ikke helt cirkulære – kan disse planeter opvarmes af tidevandskræfter, ligesom månerne om Jupiter og Saturn bliver det,« som medforfatter til den videnskabelige artikel Amy Barr siger det i en pressemeddelelse fra The Planetary Science Institute i USA.

Atmosfæren kan være væk

I starten af året regnede andre astrofysikere sig frem til, at kun de to yderste planeter – TRAPPIST-1g og 1h – kan fastholde en atmosfære igennem milliarder af år.

Trappist-1 planeter solsystemer rummet rumfart exoplaneter beboelige jorden 2 liv vand

Trappist-1 har en diameter, der er 11 procent af Solens diameter. (Illustration: ESO)

Uden en atmosfære vil vandet på overfladen af en planet forsvinde ud i verdensrummet, og gennem de briller ser det knap så lyst ud for TRAPPIST-1d.

Så det sidste ord er absolut ikke sagt om det fascinerende TRAPPIST-1-system, som vil blive genstand for flere teoretiske analyser i fremtiden. Men modellerne rummer altid nogle antagelser, som kan vise sig at være forkerte, og i den sidste ende er det de rå data fra observationer, der gælder.

Nye teleskoper er på vej

Dem kommer der da også flere af – ikke mindst fra det store rumteleskop James Webb, der sendes op i løbet af sommeren 2019.

Det vil blandt andet blive rettet imod TRAPPIST-1 og lignende systemer, som et andet rumteleskop ved navn TESS først lokaliserer. TESS sendes op til foråret.

»Vi bør måle masserne bedre ved flere målinger, og i fremtiden kan vi studere signaler fra atmosfæren i de enkelte planeter og måle infrarødt lys fra planeterne for at få direkte temperaturmålinger,« siger Hans Kjeldsen og fortsætter:

»Det bliver spændende. Især fordi TESS forventes at give os mange flere af denne type systemer, kan vi forvente at komme til at forstå disse planeters mulighed for liv meget bedre i de kommende år.«

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker