Det lyder måske indlysende nok: Træer forbedrer luftkvaliteten.
Vi ved jo, at træerne absorberer drivhusgassen kultveilte (CO2), og at bladene fastholder kvælstofdioxid (NO2), en storstilet forurener der er giftig ved indåndning, samt ozon og skadelige mikropartikler produceret af dieselkøretøjer, madlavning og afbrænding af træ.
Nyere undersøgelser har imidlertid foreslået, at træerne faktisk er med til at forværre storbyernes luftkvalitet ved at fastholde de luftforurenende stoffer ved gadehøjde.
En nøje granskning af evidensmængden, og måden den blev indsamlet på, kan afsløre årsagen til uenigheden. Samtidig vil det hjælpe os med at få en mere nuanceret forståelse af træernes effekt på storbyernes miljømæssige forhold.
Primært biler, der forurener
Først skal det lige slås fast, det er ikke træerne, der forurener luften i den udviklede del af verden.
Som bilfabrikanterne udemærket er klar over, er det primært biller, busser og lastbiler, der er skyld i forureningen. Og deres effekt forværres af de valg, vi foretager om, hvordan og i hvad vi kører.
Der er mange ting, der påvirker den måde, luftstrømmene bevæger sig rundt i storbyerne på.
Uigennemtrængelige objekter (som bygninger) og gennemtrængelige (som træer) bøjer luften væk fra den bane, som vejrmønstrene, eksempelvis høj- og lavtrykssystemer, har forudbestemt.
Storbylandskabet forvandler opfriskende briser til lufthvirvler. Lufthvirvlerne kan indeholde forurening, der enten løftes op fra gadeniveau, eller kan påvirke sårbare lunger og hjerter, hvis de forbliver der.
Om landskabet fastholder eller løfter luften er i høj grad afhængig af den nøjagtige placering af gader, bygninger, haver og parker, gadetræer, vejkryds og endda reklametavler og lignende.
Byplanlægning kan skabe knudepunkter for forurening
Træerne har en effekt på storbyernes miljømæssige forhold på mange subtile måder. Deres effekt er både allestedsnærværende og svær at præcisere, de ændrer luftstrømmene og optager kuldioxid fra luften.
I takt med at luften strømmer igennem byerne, aflejres mikroskopiske forureningspartikler på overfladerne. Partiklerne aflejres på næsten alle overflader, men særligt træerne er gode til at fastholde dem, fordi de har store, porøse overflader.
Én måde, hvorpå vi kan se, om træerne hjælper med at reducere forureningen, er ved at beregne mængden af aflejrede forureningspartikler.
Forsøgsresultaterne kan ikke altid overføres til storbyerne
Eksperimenter, der måler aflejrede forureningspartikler, foregår almindeligvis på flade marker, hvor det er lettere at tolke målingerne.
Nu er storbyerne jo en helt anden sag, og det står ikke klart, om resultaterne også holder i de vekslende bymæssige rammer.
Det kan godt være, at de eksperimentale forsøg viser, at forurening ender på bladene. Men det er ikke let at overføre målingerne til et estimat af, hvor meget koncentrationen af luftforurenende stoffer ændrer sig (det vil sige forureningsmængden pr. kvadratmeter).
Og det er, hvor meget koncentrationen af luftforurenende stoffer i luften svinger, der virkeligt tæller, da vi indånder luft, men sjældent slikker bladene.
Sommervarme forværrer forurening
Nogle luftforurenende stoffer, såsom NO2, produceres både gennem vores brændstofforbrug og gennem kemiske reaktioner i atmosfæren.
Ud over produktionen af ozon i den øvre del af atmosfæren, hvor det er gavnligt, dannes ozon også tættere ved Jordens overflade.
Ozon kan dannes ved en spontan reaktion mellem svovlilte (SO2) og forskellige kvælstofilter (NOx). Det dannes ved en reaktion mellem stærkt forurenet luft og ultraviolet lys i dagtimerne.
Da disse luftarter oftest findes, hvor man har røg fra kraftværker, fabriksskorstene og lignende i blanding med udstødningsgas fra biler, vil der dannes ozon i tæt trafikerede områder af vores byer.
Især stabile forhold om sommeren, når det er varmt, kan kickstarte de kemiske reaktioner, der skal til for at producere ozon, og de rolige vejrforhold forhindrer, at forureningen fortyndes eller blandes i den globale atmosfære.
Træer kan afgive kemikalier
Træerne kan også selv afgive kemikalier, som reagerer med kvælstofdioxid og producerer ozon, til tider i så stort et omfang at det virkelig kan mærkes selv i storbyerne.
Træerne fylder også godt. Parker og haver afgiver almindeligvis ikke forurening, så deres massefylde spiller en vigtig rolle i at fortynde forureningen.
Det er blevet bekræftet af adskillige statistiske studier, som viser, hvordan koncentrationen af luftforurenere varierer alt efter den bymæssige beliggenhed: Faldet i koncentrationen af de luftforurenende stoffer modificeres efter, hvor høje de omkringliggende bygninger er.
Se skoven for bare træer
Når man skal vurdere den forskning, der er foretaget omkring træernes effekt på forureningen i storbyerne, er det vigtigt at huske på, at ikke en eneste undersøgelse har formået at beskrive og undersøge alle aspekter.
Da der er så mange processer at tage i betragtning, er det ikke noget under, at eksperimenterne, der alle har benyttet forskellige metoder og er foretaget flere forskellige steder, har haft meget forskellige resultater.
Det vil kræve enten mange måneders målinger både før og efter plantningen af træer eller en række kortere simultane målinger i to ensartede bymæssige miljøer, den eneste undtagelse værende træer eller anden grønt beplantning i den ene.
Begge fremgangsmåder er dyre og besværlige at gennemføre i travle storbyer, som konstant er udsat for alle andre slags forandringer.
Vi må selv stykke en konklusion sammen
Så det er op til os at stykke resultaterne fra undersøgelserne sammen, og når vi gør det, skal vi først og fremmest undersøge, om undersøgelsen tager højde for, hvordan luftstrømmene spredes og fordeles i bymæssige omgivelser.
Det er vigtigt at huske på, at spredningen er afhængig af alle bybilledets aspekter og ikke kun træerne.
Vi skal undersøge, om eller hvordan der tages højde for bortskaffelsen af luftforurenende stoffer, og vi skal undersøge, om undersøgelsen tager højde for fortynding eller atmosfærisk kemi. Slutteligt skal vi se resultaterne af de enkelte undersøgelser i lyset af den bedste og mest systematiske tilgang til træerne i bybilledet, før vi drager konklusioner.
Træer kan være en naturbaseret løsning
Det er egentlig et lidt fjollet spørgsmål, om storbyer har brug for træer, for selvfølgelig har de det.
Træerne kan muligvis være en 'naturbaseret løsning' på flere af storbyernes pressende problemer, men måske ikke lige som forskerne og de politiske beslutningstagere forestiller sig det.
Flere træer er ikke en teknisk løsning, men de kan ændre hele vores perspektiv og være med til at skabe byer, der er til at holde ud at bo i og værd at leve i, og som værdsætter naturen som en integreret del af en social, økonomisk og miljøbevidst storby.
Rob MacKenzie modtager støtte fra UK Engineering and Physical Sciences Research Council og fra UK Natural Environment Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
