DNA fra over 400 insektarter fundet i en enkelt tepose
tepose tekop dyppe insekter

Når du nyder en kop te, kommer der nok en smule insekt-DNA med ind i munden. Det er ikke noget, du kan smage, men forskere kan ved hjælp af DNA-undersøgelse finde spor fra for eksempel insektspyt i teposer. (Foto: Shutterstock) 

Når du nyder en kop te, kommer der nok en smule insekt-DNA med ind i munden. Det er ikke noget, du kan smage, men forskere kan ved hjælp af DNA-undersøgelse finde spor fra for eksempel insektspyt i teposer. (Foto: Shutterstock) 

Kilde: 
20 juni 2022

Hvor mange dyr har mon været i kontakt med bladene fra en enkelt tepose? Det satte en gruppe forskere fra Universität Trier i Tyskland sig for at finde ud af. 

Ved at undersøge en enkelt, ganske almindelig tepose fra deres lokale supermarked kan de i studiet, der er publiceret i tidsskriftet Biology Letters, konkludere, at intet mindre end 400 forskellige insektarter har været i kontakt med indholdet af teposen på en eller anden måde. 

Det lykkedes at få det overraskende resultat ved at undersøge såkaldt ‘miljø-DNA’ eller ‘eDNA’, som er genetisk materiale fundet i miljøet - eksempelvis i jorden, søer, havet eller luften.

Det skriver The Scientist.

Alle dyr laver DNA-spor, akkurat ligesom indbrudstyve gør, når de sætter fingeraftryk i vindueskarmene. Og ligesom politiet kan med indbrudstyvene, kan forskerne også bruge sporene til at identificere, hvilke insekter vi har med at gøre.

Det sker for eksempel, når et insekt sætter tænderne i et blad, der senere bliver høstet og puttet i en tepose, er der potentielt spor fra dens spyt. 

Det samme gør sig på en måde faktisk også gældende for fisk og havdyr.  

I en anden Videnskab.dk-artikel kan du netop læse om, at forskere kan afsløre, om specifikke fiskearter er i nærheden, bare ved at undersøge en kop havvand.

Forskerne valgte i det nye studie at lave en eDNA-undersøgelse af en tepose, fordi bladene bliver opbevaret tørt og i mørke, hvilket er ideelt i forhold til at bevare sporene fra insekterne. Hvis eDNA bliver udsat for vand eller for meget UV-lys, kan det blive ødelagt.

Eksperimentet var primært sat i værk for at teste metoden til at identificere eDNA fra opbevarede blade.

I fremtiden skal metoden bruges på herbariumsamlinger - altså sammenpressede blade, der kan være flere årtier gamle - og på den måde få bedre overblik over forskellige insektarters udvikling og bevægelser over tid.

Grunden til, at der var spor fra så mange arter, skyldes ifølge forskerne, at teposens indhold var gjort til et relativt fint pulver. Det betyder, at man vil kunne finde eDNA-spor fra mange forskellige blade fra den mark, hvor teen stammer fra.

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.