Slutspil for Cassini: Rumsonde skal strejfe Saturns ringe
Nu sendes rumsonden Cassini ind i et nyt kredsløb, der bringer den ganske tæt på Saturns ringe. Vi kan forvente fantastiske nærbilleder af ringsystemet, før rumsonden løber tør for brændstof.
Saturn i modlys

Cassini har tidligere været i Saturns skygge, som den kommer det igen til marts. Ringene er ekstra flotte i modlys. (Foto: NASA/JPL/Space Science Institute)

Cassini har tidligere været i Saturns skygge, som den kommer det igen til marts. Ringene er ekstra flotte i modlys. (Foto: NASA/JPL/Space Science Institute)

I 12 år har den amerikanske rumsonde Cassini kredset om Saturn, den næststørste og absolut mest fotogene planet i Solsystemet.

I årenes løb har Cassini givet helt ny viden om Saturn, dens måner og ikke mindst dens imponerende ringsystem. Men nu er det ved at være slut, og rumsonden skal på sin sidste mission, før den sendes til sit evige hvilested.

Hyugens landede på Titan

Cassini medbragte det europæiske landingsfartøj Huygens, som 14. januar 2005 landede på den store, fascinerende måne Titan. Månen har vist sig at have en tyk atmosfære, sit eget vejrsystem og søer og floder af metan.

Planen er at sende Cassini tættere på Saturns ringe end nogensinde før. I dag, onsdag, skifter rumsonden kurs, så den i løbet af det næste halve års tid kommer til at strejfe ringsystemet 20 gange.

Første nærkontakt med den tynde F-ring, som er den yderste ring i den tydelige del af ringsystemet, bliver søndag 4. december. Og forskerne glæder sig naturligvis:

»Det bliver rigtig spændende at se ringene helt tæt på. Der kommer spektakulære billeder ud af dette her, det er der ingen tvivl om,« lyder det fra Kjartan Kinch, som er postdoc og en del af forskningsgruppen Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Instrumenter skal analyse ringpartikler

Helt ind i ringen kommer rumsonden dog ikke, for så ville faren for en ødelæggende kollision med en isklump i ringen være for stor.

Afstanden til F-ringen vil være omkring 7.800 km, men forskerne håber alligevel, at det vil være så tæt på, at Cassini kan opfange og analyse partikler og gasser fra ringen.

I den forholdsvis korte afstand vil Cassini kunne tage billeder, hvor hver pixel repræsentere detaljer, der er mindre end en kilometer i størrelse. Det kan give ny viden om ringsystemets struktur, som allerede har vist sig at være meget rigere, end astronomerne troede, før Cassini ankom.

(Video: NASA/JPL)

Minimåner kan gemme sig i ringene

»Ringpartiklerne, de små måner og de lidt større måner påvirker hinanden via tyngdekraften, og det former ringene. Studiet af dynamikken i ringene har været spændende, og nu får vi flere detaljer om deres bestanddele,« siger Kjartan Kinch.

Propel i Saturns ringe

Strukturer, der ligner propeller, dukker op i Saturns ringe. Forskerne mener, de skyldes minimåner. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

F-ringen, der kun er cirka 800 km bred, har vist sig at have en kompleks struktur, der hele tiden ændrer sig. I løbet af få timer kan der opstå lyse striber eller mørke strukturer, som astrofysikerne gerne vil vide mere om.

De håber også på at få gode billeder af såkaldte propeller i Saturns ringe. Propellerne er strukturer, der kaldes sådan, fordi de med lidt god vilje ligner propeller fra fly. Forskerne mener, at de bliver skabt af mini-måner, der gemmer sig i ringene.

Rumsonden løber snart tør

Cassini-Huygens blev sendt ud i rummet 15. oktober 1997. Rumfartøjet var syv år om at nå frem til Saturn.

Missionen slutter, fordi Cassini er snart ikke har mere brændstof tilbage. Når rumsonden løber tør, kan den ikke længere styres. NASA-forskerne vil undgå, at den ender med at styrte ned på en af Saturns måner, så de har valgt at sende Cassini ned mod Saturn, mens rumsonden stadig kan styres.

I teorien kunne den nemlig medbringe hårdføre bakterier fra Jorden, som kunne forurene en måne som Enceladus, hvor der er flydende vand i et hav under isen.

                                               

F-ring og Pandora

Cassini kommer tæt på den uregelmæssigt F-ring, der ses yderst her, hvor den lille måne Pandora også er kommet med på billedet. (Foto: NASA/JPL-Caltech/Space Science Institute)

Før det endelige møde med Saturn er det ikke bare ringene, der skal undersøges nærmere. Cassini vil også komme tæt på de små måner Pandora, Atlas, Pan og Daphnis, der kredser tæt på ringene.

I marts vil rumsonden passere igennem Saturns skygge og fotografere ringene, mens de er oplyst bagfra. I den forbindelse håber forskerne, at ringene vil blive ramt af meteorer, og at sådanne sammenstød dukker op på billederne.

Cassini bliver et stjerneskud

Til april ændres kursen igen, så Cassini kommer tættere på Saturn. Den vil dykke ind bag ringene og flyve ganske tæt over Saturns øverste skyer – afstanden kommer helt ned på 1.628 km.

»Vi vil få information om dynamikken i den enorme gasplanets atmosfære. Man har noget viden om Jupiters atmosfære fra Galileo-sonden, men der er betydelige forskelle mellem Jupiter og Saturn, selv om de begge er gaskæmper. Den variation er interessant,« fortæller Kjartan Kinch.

15. september 2017 kl. 14.07 dansk tid vil det være endelig slut. Da vil Cassini ramme Saturns øvre atmosfære og brænde op. En af historiens mest vellykkede rummissioner vil ende med et stjerneskud på himlen over Saturn.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk