De skiftende årstider kan give trang til luftforandring.
Det gælder ikke bare for os mennesker, men også de mange dyr, der rejser til bedre steder, når det ikke lige er sæson til at blive hjemme.
Det gælder blandt andet trækfugle som gæs, der ofte har faste ruter, de følger, til deres forskellige hjemsteder.
Hvordan sådan en trækrute opstår, ved man ikke meget om, men et nyt studie har grebet en sjælden mulighed for at følge gæs, som man først mente fløj forkert på vejen til Svalbard, til en helt ny yngleplads i Rusland.
Den nye plads viser sig dog at være i fremgang og har i de seneste år huset op til 6.000 fugle – og det betyder, at de få gæs, der først fløj ruten sidst i 1980’erne, må have lært deres slægtninge vejen.
»Det er ganske få fugle, der har startet den nye rute, og det er biologisk set unikt, at vi har haft lejlighed til at observere det her,« siger Jesper Madsen, professor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.
Fra 20 til 4.000 på et årti
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, er et observationsstudie, der startede, da man i 00’erne opdagede småflokke af kortnæbbede gæs (Anser brachyrhynchus) langt fra deres sædvanlige flyverute i henholdsvis Sverige og Finland.
Forskerne, der observerede det, troede først, at det måtte være fugle, der var kommet på afveje fra den normale rute og meget lige rute, som fuglene tager til Svalbard fra levesteder i Belgien, Holland og Danmark.
Men da fuglene blev ved med at dukke op i Sverige og Finland, besluttede man at undersøge sagen.
Halvdelen af fuglene var faktisk faret vild og endte på deres normale yngleplads, men resten fløj direkte videre til et område i Rusland ved navn Novaya Zemlya, hvor de var begyndt at yngle som på deres plads på Svalbard.
Ved hjælp af mærkning af fuglene kunne man i mange år måle deres antal og generelle retning, selvom en egentlig bestemmelse af den nye yngleplads først blev mulig, da man i forårene 2018 og 2019 satte GPS-sendere på hun-gæs i det vestlige Finland.
»Især gamle hunner holder sig til den yngleplads, de har lært at tage til, så de er idéelle at sætte sendere på,« forklarer Jesper Madsen.
Inden for bare 10-15 år er antallet af gæs, der tager den nye rute, steget fra få dusiner til cirka 4.000.
Det er flere end de oprindelige fugle kunne have affødt på så kort tid, så det betyder, at de må have lært andre gæs fra den oprindelige trækvej at flyve samme vej.
»Selvom den nye bestand stadig er langt mindre end den oprindelige på 75.000, vokser den eksponentielt, så det har været en succeshistorie for gæssene,« forklarer Jesper Madsen.
\ Læs mere
Gæs kan have fundet ny rute på grund af klimaforandringer
Studiet diskuterer også forskellige grunde til, at den nye yngleplads er opstået, men ingen ligger helt fast endnu.
Én mulighed er, at opvarmningen i Arktis – og dermed på Svalbard – har ændret forholdene på ynglepladsen, således at der sker et mismatch mellem gæssenes timing af yngletidspunkt og det optimale tidspunkt for ungernes vækst i forhold til plantevæksten.
»Der er ikke helt hårde data på, at klimaforandringerne skulle være en afgørende faktor, så det kan ikke siges med sikkerhed,« mener Kasper Thorup, professor på GLOBE-Instituttet på Københavns Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk:
»Når det er sagt, ligger det klart, at forholdene i det nye yngleområde er blevet bedre med opvarmning, så hvis den oprindelige bestand er blevet for stor, hvilket det kan se ud som om på studiets modeller af bestandenes størrelser, kan det være en medvirkende faktor.«
Den nye rute er dog ikke tilfældig, da den længe har været brugt af sædgæs (Anser fabalis), så det er muligt, at de kortnæbbede gæs har fulgt dem til deres nye destination.
Studiet er i sig selv en sjældenhed, fordi undersøgelser af nye flyve-ruter naturligt kræver en masse data, indsamlet over flere år.
Den afgørende data kommer især fra efter 2018, hvor man kunne tage GPS-senderne i brug, og de giver meget præcise informationer om gæssenes position.
»Overordnet set er det derfor virkelig spændende og et godt eksempel på værdien af studier, der ikke har til formål ‘bare’ at undersøge noget inden for en kort periode, men tager sig tid til at få det fulde overblik over sagen,« mener Kasper Thorup.
\ Læs mere
Vigtigt for forståelse og bevaring af gæssene
Udover at det inden for biologien er ret specielt at kunne dokumentere en ny trækrute, bidrager studiet også med en forståelse af fuglearten, der kan hjælpe den på lang sigt.
De kortnæbbede gæs har haft brug for international hjælp for at holde bestanden oppe og beskytte de ynglepladser, som arten er så afhængig af.
Det betyder også, at viden om nye ruter, og hvordan de bliver dannet og overført fra ét individ til et andet, er uvurderlig for bevaring, udover at det også kan give indsigt i, hvordan klimaforandringerne påvirker arter, der kan rejse væk fra ugunstige vejrforhold eller andre trusler.
»Vi snakker jo meget om dyrs responser på globale forandringer, så alle studier, der viser noget på dét punkt, er vigitge for vores evne til at forudsige effekter og dermed gode at tage i betragtning i forvaltningsarbejde,« afslutter Kasper Thorup.
