Carl von Linné, også kaldt Carl eller Carolus Linnaeus, var botaniker i 1700-tallet. Han var skaberen bag det moderne system, der i dag bliver brugt til at navngive og bestemme nye arter, der bliver fundet.
For at fejre jubilæet for Linnés fødsel har Arizona State University sammensat en top 10 over nye arter. Og det har ikke været nemt at finde den top 10, for over 140 nye arter var nomineret til den bemærkelsesværdige udnævnelse.
For at kunne blive optaget i så fin en liga blandt nye arter er der naturligvis krav. Arterne skulle nemlig have fået tildelt et officielt navn i løbet af 2012. Derudover skal arten være beskrevet med de rette fagtermer inden for botanikken.
En selvlysende kakerlak og en abe med blå røv er kommet på listen
Blandt de heldige 10 finder man blandt andet en selvlysende kakerlak og en kødædende svamp formet som en harpe.
I billedgalleriet i denne artikel kan du se billederne og beskrivelserne af arterne.
Særlige egenskaber indgår i bedømmelsen af arterne
Bag udvælgelsen er blandt andet Antonio Valdecasas. Han er biolog og forsker i zoologi ved nationalmuseet for naturvidenskab i Madrid. Antonio Valdecasas har forklaret, hvad der ligger til grund for bedømmelsen og udvælgelsen blandt de konkurrerende nominerede.
»Vi leder efter organismer med uventede egenskaber eller størrelse, og disse er fundet i sjældne eller svært tilgængelig habitater,« men der også andre arter, der er interessante for mennesker på listen:
»Vi ser også efter organismer, der er særligt betydelige for mennesket – dem, der spiller en bestemt rolle i menneske habitater, eller er anset for at være nært relaterede til mennesker,« fortæller Antonio Valdecasas til LiveScience.
Flere arter venter på at blive opdaget
Det er dog ikke kun for at kunne få en ny art med på en top 10, man går på opdagelse i arterne. Komiteen bag fortæller til LiveScience, at det er essentielt at finde nye arter, fordi så mange er truede.
»I årtier har man fundet omkring 18.000 nye arter om året, hvilket virkede fornuftigt før biodiversitets-krisen. Når vi nu ved, at millioner af arter muligvis ikke overlever det 21. århundrede, er det på tide at sætte farten op,« har direktøren bag International Institute for Species Exploration, Quentin Wheeler, ifølge LiveScience udtalt.
Derfor har man nu sat en mål om at opdage mere end 10 millioner arter i løbet af de næste 50 år.
Det bliver ikke så lidt interessant at se, hvilke arter, der kommer på top 10 næste gang.
Lucihormetica luckae, Ecuador. Den selvlysende kakerlak støder til i gruppen blandt selvlysende insekter, og er fundet i områder uden lysforurening. (Foto: Peter Vrsansky & Dusan Chorvat)
Viola lilliputana, Peru. Violen er en af de mindste i verden og kendes kun fra et enkelts sted i Peru, nemlig på et højt plateau i Andesbjergene. (Foto: Hugh H. Iltis (landskab) & Harvey Ballard (plante))
Chondrocladia lyra, Stillehavet, Californien. Den store, kødændende, harpelignende svamp er fundet på 3,4 km dybt vandt i den nordøstlige del af Stillehavet. (Foto: MBARI)
Cercopithecus lomamiensis, Congo. Aben er velkendt blandt de lokale i Congo, men er et nyt syn i videnskaben. De voksne hanners bagdel, deres mellemkød og testikler er helt blå. (Foto: Maurice Emetshu)
Sibon noalamina, Panama. Den snegle-spisende slange er blevet opdaget i den højtliggende regnskov i det vestlige Panama. (Foto: Sevastian Lotzkat)
Ochroconis anomala, Frankrig. En sort svampeart, der findes i jord, som er forbundet med dekompostering af planter. Svampen blev fundet på væggene i Lascaux hulen i Frankrig. (Foto: Pedro M. Martin-Sanchez)
Paedophryne amanuensis, New Guinea. Verdens mindste dyr med en rygsøjle, et hvirveldyr, er en frø på blot 7 millimeter. Frøen kan kun overleve i meget fugtige omgivelser i tropiske skove. (Foto: Christopher C. Austin)
Eugenia petrikensis, Madagascar. En underart af Eugenia, som er blomstrende træer. Denne er en af 7 nye arter fra Madascar, og er betegnet som truet. (Foto: David Rabehevitra)
Semachrysa jade, Malaysia. Fotograferet i en park nær Kuala Lumpur af en lokal og opdaget på Flickr af en entomolog. Arten er opkaldt efter fotografens datter, Jade. (Foto: Guek Hock Ping)
Billede 10: Juracimbrophlebia ginkgofolia, Kina. Hængefluen er fundet sammen med bevarede blade fra et gingko-lignende træ, hvis blade den ligner så godt, at den nemt overses. (Ill.: Ms. Chen Wang)
