Forskere har længe undret sig over, hvordan sabelkatten gab kunne åbnes højt nok til, at den kunne anvende sine lange tænder, når den nedlagde byttedyr.
Et nyt dansk studie kommer nu nærmere svaret på gåden.
Studiet, som er publiceret i Zoological Journal of the Linnean Society, viser, at sabelkattens muskelfibre ændrede sig over evolutionen.
»Samtidig betød forandringer i muskelfibrenes placering på underkæben, at dyrene kunne strække musklerne mere - musklerne vendtes om, således at dyret kunne gabe så højt, som det var nødvendigt med de enorme hugtænder,« siger evolutionsbiolog Per Christiansen, der har ledet det evolutionære studie, til BBC Earth News.
Sabelkattenes muskelfibre blev således i højere grad lodrette end vandrette, og sabelkattene kunne åbne munden i en vid vinkel, der langt overstiger, hvad de nutidige kattedyr kan.
De op mod 20 centimeter lange tænder betød, at de store dyr kunne dræbe på få minutter, men det var også tænderne, der blev de store kattedyrs skæbne.
\ Fakta
Sabelkatten, Smilodon på latin, nedlagde store, langsomme byttedyr såsom bøfler og kæmpedovendyr
Sabelkatte blev for specialiserede
Tænderne gjorde sabelkattene til effektive dræbere, men det var også dem, der resulterede i, at sabelkattene i sidste ende selv uddøde.
Selvom tænderne og sabelkattens jagtteknik har gjort den til en hurtig og effektiv dræber, mener Per Christiansen også, at det var tænderne, der blev skyld i dens udryddelse.
»Det er specialistens lod. De har simpelthen malet sig op i et hjørne. Deres jagtteknik har gjort, at de kun kunne jage store byttedyr, for at det kunne betale sig energimæssigt, og da den seneste istid kom for 11.000 år siden ændrede miljøet sig, og byttedyrene forsvandt. Og det blev slutningen på sabelkattene,« forklarede Per Christiansen til Videnskab.dk i 2008.
