Hvor gammel bliver en kat?
Eller.
Hvor gammel bliver din kat?
Det lyder som et umuligt spørgsmål at besvare. Et hav af faktorer spiller vel ind i kattens levetid? Alt fra hvad den spiser, hvor meget motion den får, til hvilken ejer den har.
Men forskere bag et nyt britisk studie mener at have fundet et videnskabeligt skøn for, hvor gammel din kat faktisk bliver uden at kigge på ejeren eller kosten.
De har analyseret data fra dyrlæger fra næsten 8.000 katte i Storbritannien og har fokuseret på kattenes race, køn og sterilisering eller kastrering.
»Kommende katteejere kan bruge det, når de skal vælge mellem katteracer, så de har en bedre indsigt i den forventede levetid, de forskellige racer har, hvilket kan bidrage i katteejernes beslutningsproces om valget af deres nye kat,« siger Pernille Holst, der er dyrlæge og studieadjunkt på Københavns Universitet på Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi, til Videnskab.dk.
Hun fremhæver derudover, at dyrlæger kan bruge viden om kattens formodede levetid til bedre at kunne vejlede katteejere i deres valg eller fravalg af sygdomsbehandlinger.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Journals of Feline Medicine and Surgery.
Stor forskel i levealder
7.936 katte-data er blevet undersøgt af forskerne. Kattene har alle sammen haft en journal hos en dyrlæge, hvilket betyder, at de har været hos en dyrlæge minimum én gang.
Det giver nogle statistiske udfordringer i forhold til 'selektionsbias', mener Pernille Holst. Ikke alle katte kommer til dyrlægen, hvorfor kattene i studiet måske ikke repræsenterer levetiden for alle huskatte. Det kan du læse om i faktaboksen under tabellen.
I gennemsnit lever en kat 11,7 år i Storbritannien ifølge undersøgelsen. Når forskerne kigger nærmere på de forskellige racer, ser det ud som angivet i tabellen herunder.
Vær dog opmærksom på, at der er relativt få eksemplarer af hver enkelt racekat i studiet, så den forventede levetid for racekattene er behæftet med stor usikkerhed.
| Race | Forventet levetid | Højeste levetid | Observerede katte |
|---|---|---|---|
| Burmeserkat | 14,42 år (12,91-15,93) | 21,29 år | 45 |
| Hellig birma | 14,39 år (12,87-15,91) | 22,25 år | 38 |
| Blandingskatte | 11,89 år (11,75-12,05) | 26,69 år | 7117 |
| Siameser | 11,69 år (10,56-12,82) | 21,48 år | 88 |
| Perser | 10,93 år (9,63-12,23) | 21,68 år | 80 |
| Ragdoll | 10,31 år (8,86-11,76) | 21,34 år | 69 |
| Norsk skovkat | 9,95 år (7,55-12,35) | 19,05 år | 15 |
| Maine coon | 9,71 år (8,42-11,00) | 21,61 år | 69 |
| Russian blue | 9,65 år (7,20-12,10) | 19,39 år | 19 |
| British blue og longhair | 9,58 år (8,73-10,43) | 22,32 år | 194 |
| Bengalkat | 8,51 år (7,12-9,90) | 21,22 år | 73 |
| Sphynx | 6,68 år (4,53-8,83) | 14,67 år | 18 |
De 8.000 katte døde i perioden mellem januar 2019 og marts 2021. Pernille Holst understreger, at der bør tages forbehold ved de specifikke katteracer, da der er få observationer af dem sammenlignet med blandingskattene. Det giver en statistisk usikkerhed, og tallene i parentes angiver det interval, som den forventede levetid sandsynligvis er indenfor.
Flere ting springer i øjnene ved første kig på tabellen.
I toppen ligger den burmesiske og hellige birma-katterace, som i gennemsnit bliver ældre end 14 år. I bunden ligger sphynx også kendt som den hårløse kat. Næsten halveret levetid.
»Vi kender ikke til dødsårsagerne for kattene i studiet, så studiet kan ikke fortælle om årsagerne, til at nogle katteracer lever kortere end andre racer,« forklarer Pernille Holst og fortsætter:
»Men nogle racer er mere disponerede for visse sygdomme end andre racer. Som forfatterne til studiet fremhæver, er for eksempel sphynx-katten disponeret for blandt andet hjertesygdomme, hvilket kan være en årsag til, at deres levetid er kortere.«
Maine coon-racen, som er den ikke-blandede katterace, der er registreret flest af i Danmark, ligger nogenlunde i midten.
Endelig det mest iøjnefaldende: 7.117 katte i undersøgelsen var blandingskatte.
Det kan der dog være en god forklaring på.
»Vi ved ikke, hvor mange blandingskatte der er i Danmark, men man kunne formode, at de er i stort overtal,« siger Pernille Holst og påpeger, at det giver udfordringer med repræsentation i studiet, at blandingskattene fylder så meget.
\ Data-udfordring: Selektionsbias
Dataen i studiet kommer fra katte, der har været hos dyrlægen. Det giver en statistisk selektionsbias, fordi det langtfra er alle katte, der tages til lægen, inden de dør.
Studiet har derfor en skævhed, der kan betyde, at levealderen for kattene er højere, end den generelt er for katte i vores samfund.
Omvendt formoder Pernille Holst, at de katteejere, der interesserer sig for studiet og læser med, formentlig kærer sig så meget om deres kat, at de selv tager den til dyrlægen. I så fald har denne usikkerhed ikke så stor betydning for netop de katteejere.
Hun understreger også, at man ikke en-til-en kan oversætte resultater fra et britisk studie om katte til en dansk sammenhæng. Der er både kulturelle og økonomiske forskelle i forskellige samfund, som kan have betydning for, hvornår en katteejer vælger at aflive sin kat.
Briterne er ifølge hende overordnet mere progressive, hvad angår behandling af katte hos dyrlægen.
'Life tables' tager udgangspunkt i nuet
Hvis du fik data for så mange tusinde katte i hånden, ville du formentlig tænke, at et gennemsnit eller en median for kattenes levealder vil give meget nyttig viden til katteejere, dyrlæger og forskere.
Det vil det sikkert også. Men forskerne bag studiet har valgt at gå en anden vej, hvilket Pernille Holst bifalder.
»Median siger ikke noget om, hvor gammel den specifikke kat bliver,« siger hun.
'Life tables' kan derimod sige noget om din kats formodede levetid mere præcist. Hun understreger dog, at man som katteejer skal tage sine forbehold og ikke direkte tro, at en formodet levetid gælder præcis for katten derhjemme.
Life tables er en metode, hvor forskerne kan kigge på bestemte intervaller i kattens liv.
Når katten er tre år, hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver fire år?
Når den er fire år, hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver fem år?
Når den er fem år, hvor mange år vil den så formentlig komme til at have endnu?
Forskerne kigger altså på de katte, der er tilbage i dataen, når kattene er tre år, og regner sig videre frem i kattens liv.
De katte, der måtte være døde, inden de bliver tre år, tæller ikke længere med i statistikken, som de ellers ville gøre i en undersøgelse, hvor man kigger efter median.
Det giver ifølge Pernille Holst en langt bedre indsigt i kattens forventede levetid for katteejere, dyrlæger og forskere.
Køn har stor betydning
Som katteejer giver studiet flere nyttige informationer, end at nogle katteracer lever længere end andre. Hvilket måske heller ikke er så overraskende.
Kønnet har en stor betydning for kattens levetid.
Ligesom med mennesker lader det til, at også hun-katte lever længere. I gennemsnit lever de 1,3 år længere end han-katte.
Årsagen ligner også lidt den menneskelige forskel. Han-katte ‘glemmer’ ikke at gå til lægen, men:
»En af årsagerne til, at han-katte lever kortere, kan være deres naturlige adfærd, hvor de har større risiko for at komme op at slås sammenlignet med hun-katte,« siger Pernille Holst.
Kastrering og sterilisering
Hvis kattene i studiet var kastrerede eller steriliserede, levede de 1,1 år længere end kattene, som ikke var.
»Dette er et interessant fund«, siger Pernille Holst.
»Inden man konkluderer, at sterilisation og kastration bidrager til et længere liv, skal man dog holde sig for øje, at der kan være andre faktorer, som er anderledes for steriliserede og kastrerede katte sammenlignet med intakte katte, som vil kunne påvirke levetiden,« forklarer hun.
Endelig lever den brede gruppe af blandingskatte halvandet år længere end racekatte. Dog skal tallet tages med noget forbehold, da der som nævnt er stor forskel på racekattenes levetid og langt flere data fra blandingskatte end racekatte, mener hun.
En forklaring kan være, at blandingskattene står stærkere rustet over for sygdomme grundet de blandede gener.
