Planternes lydløse samtale

I morges kom min seksårige datter ind på vores soveværelse og begyndte at læse højt fra en bog.

Hun fulgte nøje hvert ord på siden og dannede langsomt hele sætninger. Indimellem snublede hun over ord eller bad om hjælp med nogle 'løjerlige ord', men da hun nåede frem til sidste side af bogen, havde hun fortalt os en historie om en bjørn i sneen.

Verbal kommunikation er én af de mange grunde til, at mennesket har fået så stor succes som art. Vores evne til at tale har været afgørende; fra at advare hinanden om fare til at formidle kompleks information.

Men det er ikke kun mennesker og andre dyr, der har udviklet sofistikeret kommunikation.

Mange forestiller sig, at planterne ikke foretager sig noget i den henseende, men de har deres egen måde at interagere med hinanden på. Idéen har eksisteret i et stykke tid og har endda inspireret Hollywood-film som 'Avatar'.

Mere komplekse, end vi forestiller os

Men nylig forskning viser, at planternes kommunikationssystemer kan være mere komplekse, end vi hidtil har forestillet os. Planternes kommunikationsnetværk er sensitive og i balance.

Forestil dig, hvor meget det vil forstyrre vores verden, hvis de globale netværkssystemer pludselig brød sammen. Det nylige CrowdStrike-IT-nedbrud i juli 2024 er blot ét eksempel på, hvor skrøbelige disse systemer er, og hvor stor betydning kommunikation har - og det gælder også for planter.

For at forstå hvordan organismer, der ikke kan tale, videregiver information til hinanden, er det vigtigt at forstå, at mennesker også har et non-verbalt kommunikationssystem, blandt andet vores syn, lugtesans, hørelse, smag og berøring.

For eksempel tilsætter naturgasselskaberne kemiske forbindelser kaldet mercaptaner til naturgas, som giver gassen en karakteristisk lugt af 'rådne æg' for at advare os om lækager. Tænk også på, hvordan vi har udviklet tegnsprog, og at mange mennesker er dygtige til mundaflæsning.

Ud over sanserne har vi også:

• Equilibrioception: Balancesansen, som er evnen til at bevare en god balance, når vi står op og bevæger os.
• Proprioception: Ledsansen, der informerer hjernen om de enkelte bevægelser og lemmernes stilling og styrke i forhold til hinanden.
• Termoception: Som gør os sensitive over for temperaturer og temperaturændringer.
• Nociception: Evnen til at føle smerte.

Alle disse evner har gjort det muligt for mennesket at udvikle meget sofistikeret kommunikation og engagement med omgivelserne.

Andre arter, især planter, bruger deres sanser til at sprede information på deres egen måde.

Hvad har naboen gang i?

De fleste af os kender duften af nyslået græs. De flygtige kemiske stoffer, frigivet af græsplanterne, som vi forbinder med denne duft, er en måde at kommunikere til andre nærliggende planter om, at et rovdyr - eller i dette tilfælde en plæneklipper - er til stede, hvilket sætter gang i en justering af planteforsvaret.

I stedet for at bruge lydlige signaler, bruger planterne kemisk-induceret kommunikation.

Plantekommunikationen sker dog ikke kun gennem flygtige, kemiske stoffer. For nylig opdagede forskere, hvor godt forbundne planter er, og hvor effektivt de kan sende beskeder til deres artsfæller via deres rødder, elektriske signaler, et underjordisk svamperodnet og jordmikrober; et nysgerrigt plante-naboværn var blevet afsløret.

For eksempel er elektrofysiologi en relativt ny videnskabelig disciplin, der studerer, hvordan elektriske signaler i og mellem planter bliver kommunikeret og fortolket.

Med store fremskridt inden for teknologi og kunstig intelligens (AI) har vi set en betydelig accelereret vækst inden for dette forskningsområde i de seneste par år.

På nippet til bemærkelsesværdige opdagelser

Forskere er muligvis lige på nippet til bemærkelsesværdige opdagelser med de seneste fremskridt, der integrerer elektrisk signalkommunikation i og mellem planter i moderne drivhuse for at overvåge og styre vandingen af afgrøder eller for at løfte sløret for mangel på næring.

Det kan forskerne gøre ved at indsætte små elektriske prober, der ligner akupunkturnåle, for at teste, hvordan ændringer i elektriske signaler relaterer til planternes præstationsevne som transport af vand, næringsstoffer og omdannelse af lys til vigtige sukkerarter.

Forskere har endda påvirket planternes adfærd ved at sende elektriske signaler fra mobiltelefoner, hvilket får dem til at udføre grundlæggende reaktioner som at åbne eller lukke bladene - eksempelvis i en Venus-fluefanger.

Måske kan vi snart oversætte, fortolke og forstå vores afgrøders sprog.

En stor del af plante-til-plante-kommunikationen sker under jorden, muliggjort af store svamperodnet kaldet 'wood wide web'.

Svamperodnettet forbinder træer og planter under jorden, så de kan dele ressourcer som vand, næringsstoffer og information. Gennem dette system kan ældre træer hjælpe yngre med at vokse, og træer kan advare hinanden om trusler og farer som for eksempel skadedyr.

Underjordisk internet for træer og planter

'Wood wide web' er som et underjordisk internet for træer og planter, der hjælper dem med at støtte og kommunikere med hinanden. Netværket er omfattende: Mere end 80 procent af planterne menes at være tilsluttet, hvilket gør det til ét af de ældste kommunikationssystemer i verden.

Ligesom internettet gør os i stand til at skabe kontakt, dele idéer, viden og information, der kan påvirke beslutningstagningen, gør 'wood wide web' planterne i stand til at bruge symbiotiske svampe til at forberede sig på miljøændringer.

Men når jorden bliver forstyrret af kemikalier, skovrydning eller klimaændringer, kan det få konsekvenser for kommunikationsknudepunkterne ved at påvirke vand- og næringsstofkredsløbet i disse netværk, hvilket gør planterne mindre informerede og forbundet. Der er endnu ikke forsket meget i effekterne af at forstyrre disse netværk.

Men vi ved, at planters responsive adfærd, som forsvarsrespons og proteinproduktion, kan ændres af deres svamperodnet, hvis de er forbundet til et.

Så denne kommunikations-afbrydelse kan gøre dem mere sårbare, hvilket gør det sværere at beskytte og genoprette økosystemer rundt om i verden.

Der er stadig meget, forskerne skal lære om disse meget komplekse netværk.

Vi ved, at det er vigtigt at hjælpe vores børn med at lære at læse, så de kan navigere i verden omkring dem. Det er lige så vigtigt at sikre, at vi ikke afbryder planternes kommunikation. Vi er trods alt afhængige af planter for vores trivsel, velvære og overlevelse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.