Når en plante bliver beskadiget udløser det en reaktion, der kan minde lidt om et dyrs nervesystem, og hvor planten blandt andet frigiver en lugt.
Nu viser en ny undersøgelse, at der sandsynligvis er tale om et 'advarselsskrig', skriver Science Alert.
Studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, konkluderer, at det er en mekanisme, hvor planten signalerer til andre planter i nærheden, at den er under angreb - eksempelvis af insekter.
Planternes 'skrig' informerer de andre planter om, at der er fare på færde, hvilket gør det muligt for dem også at gå i defensiven.
Forskerne er ikke sikre på, hvordan modtagerplanterne får beskeden, men forskerne mener, at de kemiske signaler på en eller anden måde kan interagere med planternes cellemembran.
LÆS OGSÅ: Se planternes usynlige forsvar blive gjort synligt med fluorescerende lys
Forskerne undersøgte plantearten gyldenris (Solidago altissima), der blev placeret i individuelle potter i planternes naturlige miljø - en mark.
I midten af hver 'plantegruppe' blev en enkelt plante ødelagt af en gyldenris-gnaskende bladbille kaldet Trirhabda virgata.
Beskadigede planter blev dækket til, hvilket gav forskerne mulighed for at udelukke planternes andre måder at kommunikere på, for eksempel gennem rødderne.
Forskerne kontrollerede eksperimentet ved at gøre det samme med ubeskadigede planter i midten.
LÆS OGSÅ: Nej, planter er ikke som mennesker
Forskerne fandt ud af, at planterne i den beskadigede gruppe var mere beskyttede end planterne i kontrolgruppen, hvilket bekræftede, at planterne udsendte signaler, som gjorde, at modtagerplanterne fik et bedre forsvar.
De fandt også ud af, at de kemiske forbindelser, som planterne frigiver, er mere ens i de planter, som har været under angreb flere gange - uanset om planterne er beslægtede eller ej.
Det ser dog ud til, at planternes forsvarsmekanisme kun bliver brugt, når der er tale om en fare, der både er øjeblikkelig og fælles. Forskerne mener derfor, at planternes 'skrig' kun er til de trusler, der kan afhjælpes ved at dele 'byrden'.
Du kan læse mere om planternes 'nervesystem' og se de fascinerende videoer i artiklen Se planternes usynlige forsvar blive gjort synligt med fluorescerende lys.
Hvis du vil læse mere om forskernes forsøg, kan du gøre det her.
LÆS OGSÅ: Flere planter i byerne kan redde arter, nedkøle og gøre os glade
LÆS OGSÅ: Kødædende plantes forsvar blev til angrebsvåben
clc
































