»Utrolige måder planter minder om mennesker« eller »Planter opfører sig som mennesker.«
Overskrifter som disse har været en del af mediebilledet i de seneste måneder, og Videnskab.dk har også skrevet en række artikler om, hvordan planter og træer kan ’tale’ og sove uroligt.
Men det er forkert at sige, at planter minder om mennesker, påpeger en række forskere i ugens podcast.
For selvom planter er fascinerende og har utrolige egenskaber, er en menneskeliggørelse farlig og »fuldstændig forkert,« oplyser blandt andet Jacob Weiner, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet:
»Jeg tror, det er en fejl at menneskeliggøre planter. Det kan godt være, det ligner, at planter minder om mennesker, men sådan er virkeligheden ikke. Planter har ikke bevidsthed, og de har ikke nogen hjerne. De kan kommunikere på en måde, men ikke på den samme måde som mennesker.«
Planter er hverken som dyr eller mennesker
Jacob Weiner møder opbakning fra andre plante-forskere, som eksempelvis Franziska Eller, der er postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet:
»Planter kan sanse deres omgivelser, men det sker på det fysiologiske og biokemiske plan. Jeg synes, man skal passe på med at menneskeliggøre planter. De har ikke følelser og tanker, som vi har,« siger hun i podcasten.
»Altså, planter er ikke det samme som dyr. De er vildt fascinerende, og de har virkelig mange fascinerende sanser, men det er ikke det samme, som mennesker har,« understreger hun.
Planter kan opfange signaler, men ikke udsende dem bevidst
I en artikel fra Videnskab.dk, fortæller forskere ellers, hvordan de i et nyt studie kan se antydninger af, at planter ’taler’ eller kommunikerer med hinanden gennem rødderne.
Og det, at planter kan lave en form for kommunikation, er da også korrekt, ifølge Franziska Eller:
»En plante kan via kemiske stoffer, gennem rødderne, opfange, om der er en anden planteart, som er ved at snige sig ind på det område, hvor planten vokser. Og så udsender den selv - ubevidst - nogle kemiske giftstoffer, som undertrykker den anden planteart og dermed forhindrer, at den spreder sig,« fortæller hun i podcasten.
Men det er vigtigt at definere, hvilken type kommunikation der er tale om, tilføjer Jacob Weiner:
»Det er mere korrekt at sige, at planter 'aflytter' hinanden, i stedet for at de kommunikerer. Planter har udviklet sig til at modtage signaler fra andre planter, men der er til dato intet bevis for, at de har udviklet sig til at sende disse signaler. Derfor synes jeg, at 'aflytte' er et mere passende ord end 'kommunikere',« siger han.
Jacob Weiner pointerer desuden, at planter, modsat menneskelig kommunikation, kun laver envejskommunikation, hvorfor de to størrelser er svære at sammenligne.
Fascination må ikke overskygge fakta
Det kan være fristende at gøre sine videnskabelige fund mere populære – både fra forskeres og mediers side, påpeger Jacob Weiner.
Men de til tider strammede rubrikker og budskaber fra forskerne må ikke overskygge fakta, fastslår han:
»Vi vil gerne have folk til at interessere sig for videnskab, men hvis vi går for langt i at menneskeliggøre disse planter, vil det nok skabe interesse, men det vil være forkert,« siger han.
Thure Hauser, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, er enig:
»Jeg tænker, at man skal være forsigtig, fordi vi vil så gerne have verden til at se ud, som vi forklarer vores egen verden. Vi kan lave nogle sammenligninger, såsom at planter kan se, høre eller tale, men vi skal passe på, vi ikke får lavet det så populært, at vi glemmer, hvad det egentlig handler om, nemlig fakta, der gør os klogere på verden,« siger han i podcasten.
Du kan høre forskernes debat om planter og menneskelige egenskaber i ugens podcast her.
