Pas på havbundens regnskov

Verdens opmærksomhed har i mange år været rettet mod regnskovene. Her kan man købe store arealer af frodig skov, som efterfølgende er sikret mod at blive fældet.

Men det er ikke kun regnskovene, vi skal passe på, advarer danske eksperter.

I en ny bog, ‘Havets planter‘, sætter forskere fra Aarhus Universitet fokus på planterne under havets overflade. Havets planter er lige så vigtige som regnskoven for Jordens samlede økosystem, men der er ingen, der køber store arealer med ålegræs for at beskytte dem mod at blive udryddet.

»Vi skal have en øget bevidsthed om, at der er en verden under havets overflade, vi skal passe bedre på.«

»Vi har ikke råd til, at havets planter forsvinder på grund af menneskers aktiviteter, på samme måde som vi ikke kan undvære regnskoven. Havet er nemlig også vigtigt for det globale klima og miljø,« fortæller seniorforsker fra Aarhus Universitet Peter Bondo Christensen, der har været med til at skrive bogen.

Havets planter er vigtige for miljøet

»Havets planter danner fødegrundlag for alt liv i havet. Desuden optager havets planter store mængder kulstof fra atmosfæren. Vi har derfor at gøre med en verden, der har altafgørende betydning for miljøet, klimaet og biodiversiteten,« siger Peter Bondo Christensen.

Fjerner vi, eller ødelægger vi, et område med havgræsser, kommer de store planter ikke automatisk tilbage igen.

Annonce:

I mange af de danske fjorde kan man se, hvordan alger og ålegræs er erstattet med millioner af mikroskopiske planktonalger. De forbruger ilt, når de synker til bunden for at blive omsat i stofkredsløbene. Det fører ofte til iltsvind, der slår dyr i havbunden ihjel.

Vi udnytter havets ressourcer

Det er også havets planter, der danner de livsvigtige omega-3-fedtsyrer, som bl.a. er en vigtig del af vores hjerne.

Dertil kommer, at vi bruger stoffer, der er udvundet af alger og tang, i medicin, skønhedscremer, piller, tandpasta, hårshampoo.

»Vi forstår slet ikke, hvor meget havets planter betyder for os. Bare deres tilstedeværelse repræsenterer en årlig værdi på 25.000 kroner for et område på størrelse med en fodboldbane. Det er prisen, det ville koste at lave menneskeskabt kystsikring, der svarer til den, som havets planter laver. Uden planterne ville kystlinjen blive trukket tilbage med en højere hastighed end i dag,« fortæller Peter Bondo Christensen.

Bundtrawling skader planterne

På lavt vand skader fiskekuttere, der bundtrawler, planterne.

På det lave vand fjerner trawlene ikke bare fisk, men også planterne og de sten, som planterne hæfter sig fast på. Hvis stenene først er forsvundet, kommer de store alger ikke igen. Derfor er der god mening i at undlade trawling på lavt vand.

»Limfjorden er et godt eksempel på et område, der er gennemtrawlet af muslingekuttere. Her har man fjernet de fleste af de sten, som planterne ellers kunne gro på. Resultatet er, at planterne er væk, og med dem er artsdiversiteten også røget. Når vi ødelægger et område med bundtrawl, forvandles det til en gold livløs og øde verden,« siger Peter Bondo Christensen.

Annonce:

Havets planter kigger på planter fra hele verden med særligt fokus på Danmark. Den er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.