Paradoksalt: Grønland vokser i takt med global opvarmning
Grønland afsmeltning vandmasser indlandsis iskappe klima

Afsmeltning betyder, at Grønland vokser. I fremtiden kan det blive nødvendigt at ændre søkort og flytte havne. (Foto: Nicolaj Krog Larsen)

Kilde: 
05 oktober 2017

Grønland vokser faktisk i takt med global opvarmning og havstigninger.

Afsmeltning af isen på land betyder nemlig, at såkaldte delta-områder breder sig mange steder i kystområderne. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Deltaerne bliver skabt, når smeltevand fra indlandsisen trækker aflejringer af eksempelvis grus og sand med sig.

»Vi kan med vores nye overraskende resultater konstatere, at Grønland ikke kun vokser i højden, men også i bredden i form af kilometerlange floddeltaer, der strækker sig endnu længere ud i havet,« siger biolog og statistiker Lars Lønsmann Iversen til Politiken.

Han er en del af det forskerhold, der har studeret en billedsamling af de grønlandske kyster fra 1943 til i dag. Studiet er publiceret i Nature. 

Forskerne har i alt undersøgt 121 delta-områder i Grønland. Over 500 billeder indgår i undersøgelsen, skriver Politiken. 

Ud fra en større analyse og modeller for, hvordan et delta udvikler sig over tid, kan forskerne se, at der har været relativt få forandringer i Grønland frem til 1980'erne. Men herefter har udviklingen taget fart.

Sådan bliver deltaerne skabt

Når de store floder af smeltevand fra den grønlandske indlandsis strømmer ud i havet, trækker smeltevandet sediment med sig. Sedimenterne er støv og grus, der har ligget på overfladen af isen inde på land, som så er blevet dækket af nye lag sne, der også er blevet til is over tusindvis af år.

Grønland afsmeltning vandmasser indlandsis iskappe klima

Gamle og nye fotos af Grønland afslører forandringerne. (Foto: Anders Anker Bjørk)

Støvet og gruset lægger sig herefter i aflejringer i områder ved kysten, og sådan opstår områder med lavt vand og små stykker nyt land rundt langs kysten og i fjordene flere steder i Grønland. Og på den måde opstår eller vokser, det der kaldes et delta.

»Vi har undersøgt 121 delta-områder ved at se på historiske fotos taget fra luften af USA’s forsvar under Anden Verdenskrig. Dem har vi sammenholdt med moderne satellitfotos. På den måde har vi været i stand til at følge forandringer i de grønlandske delta-områder over 75 år,« siger Mette Bendixen fra Center for Permafrost ved Københavns Universitet.

Store forandringer i Grønland fra 1980’erne

Forskerne har lavet en større analyse, som omfatter billedmaterialet fra Grønland men også beregninger af afsmeltning af is på land og modeller for, hvordan et delta udvikler sig over tid. Forskerne kan se, at der har været relativt få forandringer frem til 1980’erne, men herefter er udviklingen gået hurtigt.

DTU Space har blandt andet bidraget til beregninger af vigtige faktorer, der spiller ind, så der kan tages højde for dem. For eksempel har forskerne regnet på den naturlige landhævning, som finder sted i takt med, at isen på land smelter. Når trykket tages af grundfjeldet nedenunder, hæver både land og kyst sig nemlig op, og det påvirker også delta-områderne og er med til at gøre dem større.

Beregningerne fra DTU er baseret på data fra satellitter og de mange GPS-stationer, som DTU Space driver i Grønland.

»Vi har målt på grundfjeldet siden 1995. Vi kan se, at det hæver sig hurtigere nu end tidligere. I begyndelsen var det omkring 2-3 cm om året. Nu er det nærmere 3 cm,« siger Shfaqat Abbas Khan.

Smeltevand øger ikke umiddelbart vandstanden      

Man skulle måske tro, at vandstanden blev højere, når is inde på land smelter og løber ud i havet. Men det modsatte sker altså mange steder i området mellem ismasserne på land og åbent hav omkring Grønland.

Grønland afsmeltning vandmasser indlandsis iskappe klima

Forskerne kan se, at der har været relativt få forandringer frem til 1980’erne, men herefter er udviklingen gået hurtigt. (Foto: Anders Anker Bjørk)

»En del skyldes sedimentaflejring, en del landhævning, som også omfatter kysten, og så er der det forhold, at når isen smelter, er der mindre masse og dermed mindre tiltrækning fra tyngdekraften til at holde på vandet,« fortæller Shfaqat Abbas Khan.

»Samlet set øges vandstanden i verdenshavene. Også omkring Grønland. Isen på land her rummer vand nok til havstigninger på 7,5 meter, hvis det hele smeltede, hvilket vi dog ikke regner med. Men vandet fordeles ujævnt i havene, og de største havstigninger vil finde sted på den sydlige halvkugle.«

Her er der også floddeltaer, men de oversvømmes og forsvinder, hvilket gør livet vanskeligere for indbyggere i disse dele af verden.

Forskere har undersøgt 3.000 km kyst

Forskerne har undersøgt delta-områder i Grønland fordelt over 3.000 km kystlinje. Det er et område, som rækker fra 70 grader mod nord og sydpå i det vestlige Grønland og op til 60 grader mod nord langs den østlige side af Grønland.

Det er umuligt for forskerne at sige, hvordan delta-områderne vil vokse i fremtiden, og om der vil komme et tidspunkt, hvor de forsvinder igen, når der samtidig tilføres store mængder ekstra smeltevand udløst af global opvarmning. Men foreløbig vokser de.

De voksende delta-områder kan få konsekvenser for mange af Grønlands 50.000 indbyggere, som primært bor ved kysten.

»I Grønland lever folk nær kysten, og havet er vigtigt for transport og industri. Allerede nu ser vi, at det er blevet vanskeligere for skibe at nå ind til Kangerlussuaq, Søndre Strømfjord, fordi sediment fra smeltevandsfloderne lukker fjorden til,« siger Shfaqat Abbas Khan.

Han forklarer, at hvis der eksempelvis skal anlægges en ny havn eller lignende infrastruktur i fremtiden, så kræver det grundig planlægning. For måske kan man slet ikke sejle dertil efter 20 år, fordi der til den tid vil være for lav vandstand som følge af udviklingen i delta-områderne.

Det er således en udvikling, der ifølge forskeren skal tages højde for på en lang række områder.

ele og ipb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.