Hvert år transporterer smeltevandsfloder i Grønland én milliard ton mudder ud i havet.
Det viser ny forskning, der for første gang beregner Grønlands samlede bidrag til aflejring af mudder (sediment) på bunden af verdenshavene.
Det nye studie viser, at selv om Grønland kun er ansvarlig for én procent af det ferskvand, som hvert år kommer fra land ud i havet, er landet samtidig storleverandør af sediment og står for hele otte procent af verdens samlede sedimentudledning til havet.
Det er betydeligt mere end eksempelvis hele Nordeuropa.
»Det er et overraskende stort bidrag, som har betydning for både mennesker og dyrene i havet. Tidligere har der kun været nogle skøn i denne omegn, men det her forskningsresultat fikserer skønnet,« fortæller en af de danske bidragydere til det nye forskningsresultat, Bent Hasholt, der er professor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Forskningsresultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Bidrager til globale vandstandsstigninger
Det nye forskningsresultat er en detaljeret, grundvidenskabelig undersøgelse, som har samfundsmæssig relevans, fordi mængden af sediment, som Grønland sender ud i havet, bliver større, i takt med at klimaforandringerne tager til, og Indlandsisen smelter.
Det vurderer Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
»Det er i sig selv ikke overraskende, at der kommer mere sediment fra land ud i havet, når iskappen og gletsjerne på Grønland smelter hurtigere. Men dette studie kvantificerer sedimenttilførelsen, hvilket er meget vigtigt at gøre, hvis man vil vurdere betydningen af det,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
Ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er beregningen af mudder-udledningen ikke kun vigtig for at forklare geologiske fænomener som udvikling af bassiner i havet omkring Grønland, bevarelse af fossiler i havbunden, og hvor hurtigt landjorden under isen bliver skrællet af.
»En øget tilførsel af sediment kan også være med til at øge vandstanden i havene hurtigere,« forklarer hun.
Den eneste måde at bremse udledningen af sediment er ved at svække afsmeltningen af Grønlands Indlandsis, hvilket kun kan ske ved få de globale temperaturer til at falde. Der er dog ikke udsigt til, at det vil ske lige foreløbigt.
Er både godt og skidt
Ifølge Bent Hasholt er der både positive og negative effekter forbundet med udledningen af de store mængder sediment.
De positive:
- Sediment indeholder mange næringsstoffer, som alger og plankton optager. Det indgår i fødekæden, så på den måde kan øget udledning af sediment give flere fisk i Nordatlanten.
- Det grovkornede sediment kan bruges til betonstøbning og fundering ved hus- og vejbyggeri. Derfor er sedimentet en nyttig ressource i Grønland.
De negative:
- Sediment i vandet kan skygge for bundvegetation og alger i havet, så der ikke er lys nok, til at de kan vokse optimalt.
- Sediment kan fylde op og blokere havne og farvande omkring Grønland og derved forhindre skibstrafik.
- Der er mange muligheder for at udnytte smeltevandet til produktion af vandkraft. Et stort sedimentindhold i vandet kan imidlertid føre til, at de søer, som ligger i forbindelse med vandkraftværker, bliver fyldt op, og kraftværkets levetid bliver kortere. Et højt indhold at mudder i floderne slider også på turbinebladene, der skal drive vandkraftværkerne.
»Størstedelen af energiforsyningen i Norge er baseret på vandkraft. Der, hvor der er gletsjere i kraftværkets opland, følger man nøje sedimentindholdet. Såfremt man vil udnytte smeltevandet i Grønland, er det nødvendigt at vide, hvor store mængder sediment i floderne man har med at gøre,« siger Bent Hasholt.
Kan fortælle om Danmarks fortid
Det nye forskningsresultat giver samtidig forskere indsigt i de processer, som skaber landskabet under en tyk iskappe.
Bent Hasholt fortæller blandt andet, at man kan bruge det nye forskningsresultat til at forstå, hvor meget og hvor hurtigt isen og floder under isen gnaver i undergrunden.
Det er ikke kun relevant for at forstå, hvad der sker i dag, men også i fortiden.
»Indlandsisen svarer til den is, som lå over store dele af den nordlige halvkugle under istiderne, og som skabte blandt andet landskabet i Danmark ved de selvsamme processer. Ved at forstå, hvordan de fungerer i dag, kan vi også bedre forstå, hvordan vores eget land blev formet,« siger Bent Hasholt.
\ Sådan gjorde forskerne
I takt med at Indlandsisen i Grønland smelter, løber smeltevand ned gennem sprækker i isen til jordoverfladen ved bunden af isen.
Her danner smeltevandet store, brusende floder, som tager det sediment, som isen har skrabet af, med sig på deres vej mod havet.
Læs også: OMG: Første resultater fra gigantisk NASA-projekt om Grønlands afsmeltning
Da den kilometer tykke iskappe gennem årtusinder har gnavet godt og grundigt i undergrunden i Grønland, er der meget løst materiale, som floderne kan tage med sig. Eksempelvis måler forskere normalt koncentrationen af mudder i floder i milligram per liter, men i Grønland gør de det i gram per liter.
»Ved at kende til koncentrationen af sediment i vandet i en flod og den mængde vand, som floden transporterer, kan vi beregne, hvor meget sediment floden samlet set bidrager med om året. Det har vi tidligere beregnet for nogle få floder i Grønland, men i det her studie er det første gang, at det samlede bidrag fra de grønlandske floder er beregnet,« forklarer Bent Hasholt.
I det nye forskningsresultat har forskerne sammenholdt satellitmålinger af 160 floder med målinger af sedimentindhold af nogle enkelte floder i Grønland.
Satellitterne kan måle farveintensiteten på billeder af de forskellige floder, og ved at sammenholde denne måling med feltmålinger af den faktiske koncentration af sediment i floderne har forskerne vist, at de ret nøjagtigt kan finde sedimentkoncentrationen i en flod ved hjælp af satellitmålingerne alene.
Da satellitobservationer dækker hele Grønland, har forskerne dermed fået et værktøj til at få et overblik over Grønlands samlede sedimentproduktion.
Læs også: Det isfrie Grønland - set gennem videnskab og fotografier
Forskningsresultatet viser, at floderne smider én milliard ton sediment i havet om året.
Samtidig viser det, at kun 15 procent af floderne leverer 80 procent af den samlede mængde sediment.
»I Grønland er der indtil videre kun målt på mellem 20 og 30 floder, og det har taget 25 år med hårdt feltarbejde at få det gjort. Med det nye forskningsresultat kommer vi næsten op på 100 procents dækning ved hjælp af satellitter og nogle smarte algoritmer,« siger Bent Hasholt.
