Opråb i Nature: Udledning af drivhusgasser skal halveres på 10 år

I 2010 var forskerne klar over, at noget drastisk skulle gøres, hvis klimaforandringerne ikke skulle få uoverskuelige konsekvenser.

De Forenede Nationers (FN) miljøprogram, UNEP, vurderede dengang, at udledningen af drivhusgasser skulle halveres inden 2040.

Men siden da er mængden af CO₂ i atmosfæren ikke faldet. Den er tværtimod fortsat med at stige, og derfor står vi nu i en situation, hvor vi skal vende udviklingen på endnu kortere tid.

Vi er nødt til at halvere udslippet af drivhusgasser inden 2030, lyder det fra en gruppe forskere i en ny kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature:

»Det bliver sværere og sværere, jo længere vi venter. Der er allerede sket en global temperaturstigning på 1,1 grader, og vi er på vej mod 3 grader. Hver måned bliver der rundt om i verden slået rekorder for det vådeste vejr, varmeste vejr og vildeste vejr,« siger Anne Olhoff, der er en af forfatterne på kommentaren i Nature og Head of Strategy ved DTU Management.

Hun lægger især vægt på, at det er vigtigt at få budskabet ud til beslutningstagerne og få dem til at handle, inden FN skal holde klimamøde i november i Glasgow, Skotland.

Kommentaren kommer også samtidig med, at EU har vedtaget ny klimalov, der skal gøre EU klimaneutralt i år 2050.

Vi risikerer en fremtid med oversvømmelser, skovbrand og tørke

Mere præcist skal mængden af CO₂, som vi mennesker slipper ud i atmosfæren, falde med mindst 55 procent inden 2030.

Ellers vil den globale temperatur stige med over 1,5 grader, og det vil have store konsekvenser for klimaet i fremtiden.

For eksempel vil en temperaturstigning på 1,5 grader føre til globale havstigninger på 10 cm.

»Nogle steder vil havstigningerne være meget højere end andre, og det medfører oversvømmelser. Samtidig vil der være en større mængde energiophobning i atmosfæren, som vil føre til mere ekstremt vejr. Det kan være hyppigere varmeekstremer, kraftig nedbør, oversvømmelser og skovbrande, men også tørke, som kan true fødevareproduktionen,« siger Sebastian Mernild, der er direktør ved Nansen Environmental and Remote Sensing Center i Norge og professor i klimaforandringer.

Og hver decimal på termometeret tæller.

»Vi risikerer at overskride såkaldet 'tipping points', hvor for eksempel hele indlandsisen smelter, eller havstømmene vender. Hver 0,1 grad over de 1,5 grader har store konsekvenser. Forskellen mellem 1,5 grader og 2 grader er for eksempel, om der stadig vil eksistere koralrev i verden,« siger Anne Olhoff.

LÆS OGSÅ: Der er kæmpe forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2 grader

Derfor skal det pludselig gå hurtigt

Der er flere grunde til, at det pludselig skal gå hurtigt.

Først og fremmest er udslippet af drivhusgasser fortsat med at stige siden 2010.

Den mængde skal lægges oveni den allerede dengang eksisterende, og det betyder, at temperaturerne nu kommer til at stige hurtigere.

Derudover er politikerne faktisk også blevet mere opmærksomme på problemet.

Internationalt lyder målet nu, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader, hvilket er noget mere ambitiøst end de 2 grader, der blev besluttet i 2010 ved COP16-mødet i Cancun i Mexico.

»Det skyldes blandt andet, at vi har fået en bedre videnskabelig forståelse for, hvor meget vi kan tillade os, at temperaturen stiger. Der er meget lavere usikkerheder på de estimater, vi laver i dag, end der var for 10-15 år siden,« siger Sebastian Mernild.

Desværre er ordene endnu ikke blevet til handling. Der er nemlig et stort spring mellem de fælles internationale målsætninger og de mål, landene sætter for sig selv, forklarer hun.

»De løfter, som de enkelte lande er kommet med, er totalt utilstrækkelige. Derfor er det meget vigtigt, at vi gør opmærksom på det, og at landene lægger større ambitioner på bordet inden klimamødet i november i Skotland,« siger Anne Olhoff.

LÆS OGSÅ: 11.000 forskere: Vi skal sætte ind på disse 6 områder for at bekæmpe klimaforandringerne

Kan vi nå det?

Når udledningen af drivhusgasser faktisk er steget siden 2010, lyder det, som om der skal ske noget af en kovending, hvis vi skal halvere den over de næste 10 år.

Forskerne mener da heller ikke, at det er realistisk, at vi når under en temperaturstigning på 1,5 grader.

»Det er muligt. Men om det er er realistisk handler også om, hvorvidt der er politisk vilje. Og med Paris-aftalen gør vi ikke nok for at nå det. Jeg tror ikke engang, vi når under 2 grader,« siger William Colgan, der er seniorforsker ved GEUS og forsker i indlandsisens effekt på havniveauet.

Sebastian Mernild er heller ikke optimistisk i forhold til målet på 1,5 grader:

»Jeg tror hverken, det er realistisk, at vi når 1,5 grader eller 2 for den sags skyld. Der er en forsinkelse på, hvordan temperaturen stiger, i forhold til den CO₂-koncentration vi ser i atmosfæren. I dag er vi allerede på 1,1 grader, og derfor vil temperaturen højst sandsynligt komme over 1,5 grader - selv hvis vi kunne stoppe al udledning i morgen,« siger han.

Ifølge både Sebastian Mernild og Anne Olhoff er vi i øjeblikket på kurs mod en temperaturstigning på over 3 grader i 2100.

Men Anne Olhoff påpeger, at det er muligt at forbedre situationen, hvis der kommer politisk vilje.

»Lige meget hvad, så er det enormt vigtigt, at vi handler nu. Vi er nødt til at sige, hvor tingene står, og hvor vi er på vej hen. Vi har løsninger på nuværende tidspunkt, for eksempel i form af nye energikilder som vind og sol og elektrificering af transportsektoren. Men der er et kæmpe gab mellem, hvad landene lover, det, de gør, og det, der er nødvendigt. Den kløft skal vi bygge bro over,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskere: Jorden står over for højeste temperaturstigninger i 1000 år

Danmarks indsatser kan gøre større lande grønnere

Ifølge forskerne gør Danmark en ihærdig indsats for at blive foregangsland på klimaområdet.

I 2017 satte Danmark for eksempel grøn verdensrekord, da 43,4 procent af den danske strøm blev produceret af vindmøller.

Men set i det store perspektiv kan Danmark ikke rykke meget i CO₂-regnskabet. Hvis man for eksempel kigger nærmere på det globale regnskab, så viser det sig, at Kina sender mere end tre gange så meget CO₂ ud i atmosfæren, som Europa gør.

»Derfor fokuserer vi også i høj grad på de store lande i Emissions Gap-rapporterne. Men når det er sagt, så er der ikke nogen, der kan gemme sig. Det er ikke kun tallene, der er væsentlige, når vi kigger på indsatserne, det handler også om at finde på løsninger,« siger Anne Olhoff.

Emissions Gap-rapporterne er UNEPs årlige rapporter om udslippet af drivhusgasser.

Sebastian Mernild er enig med Anne Olhoff og påpeger, at Danmark udleder i omfanget af 0,1 procent af den samlede globale udledning.

»Helt objektivt så gavner Danmarks indsatser ikke noget, når man kigger på mængden og det, vi i Danmark udleder i forhold til resten af verden. Men det udviklingsmæssige kan få stor betydning, hvis vi kan vise andre lande, at det kan betale sig at gå over til vedvarende energi og gå forrest i den grønne udvikling. Så den vej rundt kan det få stor betydning,« siger Sebastian Mernild.

LÆS OGSÅ: Danmark blandt de bedst forberedte på klimaforandringer

Der er positive tendenser i gang

Selvom forskerne vurderer, at det ikke er realistisk at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader, er de trods alt enige om, at der også sker mange gode ting på klimaområdet.

Blandt andet er vedvarende energi blevet et konkurrencedygtigt alternativ til fossile brændstoffer, fortæller Anne Olhoff.

»Indenfor nye energikilder, især vind og sol, er der sket en udvikling, hvor disse kilder nu er konkurrencedygtige, og faktisk bedre og billigere end fossile brændstoffer i store dele af verden,« siger hun.

»Der sker en udvikling, men det går bare ikke hurtigt nok. Vi kan alle blive handlingslammede, hvis vi kun hører om det negative. Vi er nødt til at vise, hvordan en god, klimavenlig fremtid kan se ud og opfordre til handling,« slutter Anne Olhoff.

FNs klimamøde finder sted i Glasgow i Skotland mellem 9. og 19. november 2020.

LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne

LÆS OGSÅ: Indlandsisen smelter: 3.800 milliarder ton is er væk, men »det er ikke så galt, som vi troede«

LÆS OGSÅ: Global opvarmning: Skal vi droppe de værste forudsigelser?